Gastromand.dk | 21. October 2014

Til toppen

Top

12 Kommentarer

Fra Helvede til Himlen – anmeldelse af Restaurant Frederikshøj

avatar

Han tordner i øjeblikket over de danske tv-skærme, når han kyler den ene tallerken (ja også selve tallerkenen) efter den anden i skraldespanden i Helvedes Køkken (hvor lyder det i øvrigt lamt på dansk) på TV2. Vi snakker naturligvis om Wassim Hallal, som giver den som “Gordon Ramsay Wannabee”, når han råber og skriger tirsdag aften.

Når man ser programmet kan man godt komme i tvivl om om Chefen selv kan lave mad, men lad det være sagt med det samme – det kan han! GastroMand har sendt Familiefar’n til Frederikshøj i Århus for at “tage pulsen” (so to speak), på Wassims kokkerier:

Man kan efterhånden godt blive en smule mættet af de danske restauranternes konstante forsøg på at overgå sig selv i molekylær gastronomi og sammensætninger, som på ingen måde giver mening samt deres evige higen efter, at forvirre smagssansen. Nej giv os noget klassisk som bare fungerer og stjæler alt opmærksomhed omkring os, giv os perfektion og en trappe til himlen.

Da vi valgte, at besøge Frederikshøj i Århus ejet af Palle Enevoldsen og den tv-aktuelle Wassim Hallal fra Tv2’s ”Helvedes Køkken” blev vi også en smule skeptisk, da vi så sammensætninger som ”Hummer – brissel – jordskokker” samt ”Foie gras – jomfruhummer – valnødder”. Vi skulle dog vise os at komme meget tæt på himlen denne aften i Århus.

Winemakers Dinner

Vi havde bestilt bord til en Winemakers Dinner, hvor Renaud Ruer fra Bernard Magrez og Victor Pepin fra William Févre var til stede for at præsentere vin fra henholdsvis Bordeaux og Chablis. Aftenen bestod af syv serveringer (snacks, appetitvækker og 5 retter) med tilhørende, champagne, vin og efterfølgende kaffe. Hele herligheden for diskrete 1200 kr. pr. mand. Denne menu svarer næsten til deres ”de luxe” menu.

Vi ankommer til den elegante men hyggelige restaurant, som ligger ud til Oddervej i midten af Århus. Der er udsigt til smuk natur, da restauranten er omgivet af skov og grønt. Vi bliver pænt budt indenfor i restaurantens lobby, som er indrettet i skarpe røde og sorte farver, som dog brydes af bløde sofaer og en lille pejs. Man har fornemmelsen at, at være i en lækker designerlejlighed med et hyggeligt New Yorker touch. Vi får hurtigt skænket et glas Deutz Brut med seks tilhørende snacks smukt anrettet som et tårn af nydelse. Der er kælet for detaljerne, vi har fornemmelsen af, at de Frederikshøj virkelig vil det.

Vi kommer nu til første appetitvækker – frisk torsk med skum af fennikel. Det smager ganske udmærket. Vi har set mere spændende appetitvækkere, men et fint udgangspunkt. Hertil får en lille smart designet æsket fyldt med forskellige slags brød anrettet pænt på bordet, som fyldes op løbende frem til hovedretten.

Efterfølgende tager vi fat på første ret, som består af Foie gras – jomfruhummer – valnødder, simpelt men alligevel kompliceret. En sammensætning som normalt ville få mig til at rynke på brynene, men alligevel fungerer det i denne sammenhæng. Hertil bliver der også skænket op af den første hvidvin Saint Bris 2008, som inden da bliver præsenteret. Vi rykker videre til næsten ret, som består af Hummer – brissel – jordskokker. Denne gang føler jeg mig på hjemmebanen og mærker hvordan smagsnuancerne går op i en højere enhed. Vi får serveret en lækker 2008 Chablis Cru Bougros hertil og bliver samtidig også tilbudt at smage deres Grand Cru for at smage forskellen – det lille ekstra som er så vigtigt i en restaurantoplevelse.

Den sidste ret inden vi når til aftenens hovedret består af Pighvar – trøffel – grønkål hvor til vi får en absolut velsmagende 2005 Château Pensées Bois Pertuis. Når vi besøger restauranter opfatter vi retterne frem til hovedretten, som værende de vigtigste afgørende faktorer for, hvorvidt hovedretten består eller ej. Vi har set gode eksempler på, at samtlige retter frem til hovedretten var perfekte, men da finalen så skulle spilles faldt det hele lidt til jorden, da hovedretten simpelthen ikke var robust nok, til at komplementere de foregående retter. Det er dog langt fra tilfældet hos Wassim. Vores hovedret består af Okse – rødbede – tranebær, hvortil der servers 2004 Château Fombrauge Grand Cru, Saint-Émilion og 2006 Château la Tour Carnet 4. Cru Classé, Haut Médoc. Kødet er amerikansk kobekød, som man ganskevist ikke må kalde det, medmindre det kommer fra Japan, men amerikanerne er selvfølgelig ligeglade. Efter sigende skulle kreaturerne få massage, høre klassisk musik, og blive fodret med øl og den japanske risvin sake. Det eneste vi kan kvittere med er, at himlen er nået, finalen er begyndt, og det tegner særdeles godt for Frederikshøj!

Afslutningsvis kommer vi til den altid spændende dessert. Det er virkelig her, hvor køkkenet har mulighed for at vise, om de har evnerne, modet og den kreativitet, som det kræver at begå sig blandt de bedste. Vi får serveret æblekage anno 2010. Der er ikke længere tale om mad, ej heller kunst, men visuel kommunikation. Denne dessert fortæller en historie og tryllebinder os. Den røde tråd er naturligvis æblet, som går igen i tre elementer – et skakbræt af hvid chokolade med æblepure, en æble mazarinkage og til sidst, en sukkerkugle, som rummer fyldet og smagen af alt hvad du husker fra din kære gamle mormors æblekage – sprød makron, fed creme og syrlig frisk æblekompot. Innovativt, forførende og smuk – WOW!
Hertil får vi serveret 2007 le Sauternes de ma Fille. Efterfølgende får vi serveret kaffe med forskellige hjemmelavet petifur.

The final verdict

Lad os starte med det vigtigste; maden – Innovativt, klassisk, gennemført. Det er svært at sætte en finger på noget. Følelsen af, at den røde tråd kunne mærkes hele vejen betyder uendeligt meget, og det kunne den så absolut, to bacon slices for denne.

Vinen var god, men ikke perfekt, vi savnende nok nogle dybere overvejelser og begrundelser for præcis hvorfor disse vine valgt til at komplimentere menuen. Dog skal det ikke undlades at sige, at Frederikshøj har et spændende vinkort.

Betjeningen var som perler på en snor. Følelsen af, at betjeningen vidste præcis hvordan aftenen skulle forløbe var til stede. Derudover gives der ros for at sikre en afslappet atmosfære for os som gæster, et bacon slice for denne.

Value for money, her gives vores 4. og sidste bacon slice. 2400 kr. for konen og undertegnede denne aften må siges at være i den billige ende. Til sammenligning betalte vi 3600 kr. for en lignende aften på restaurant Paustian v. Bo Bech. Vi forlod Frederikshøj med en følelse af endog meget stor tilfredshed.

Til sidst er der blot tilbage at sige, at vi glæder os til at vende tilbage – sultne efter mere!

/Velbekomme!

Opret dig som bruger på Gastromand og modtag fremtidige anmeldelser – det tager ikke mere end 30 sekunder!

Kommentarer

  1. Det lyder som en rigtig god aften. Jeg har altid overset Frederikshøj, heh, rent faktisk anede jeg ikke den eksisterede før Wassim kom dertil efter han havde været på WH i Trige (som nu hedder Wonderful Hours).

    Helt sikkert et sted som jeg turde invitere konen hen, for hun er mildt sagt ikke begejstret for avantgarde mad.

    • Hej Lars,

      Det tror jeg roligt du kan gøre, der hverken æg/bacon-is eller andet spøjst her, blot innovation og klassisk stil. Jeg har planlagt, at besøge Gordon Ramsays 3-stjernede næste år “Ramsay” hvor jeg inderligt håber, at det “blot” er perfektion af mad, vin og service. Det kunne være spændende at se hvordan en sådan restaurant begår sig, når den ikke høster en stjerne på netop det molekylære køkken.

  2. Det lyder jo som en rendyrket succesoplevelse, mad lavet knivskarpt er altid en fornøjelse og slår efter min mening oplevelsen ved avantgarden, som i sig selv er en oplevelse, men sjældent en gastronomisk tour de force.

    Lyder fedt med Ramsay, men når du nu engang ender i Kbh igen, skal du ikke snyde dig for en omgang mad og drikke på Restaurationen. Lisbeth og Bo serverer knivskarpt mad med ligeså skarpt vin. De 2 gange jeg har spist derinde, har der ikke været nogle fodfejl.

    • Hej Anders,

      Jeg har lige tjekket “Restaurationen”, den ser interessant ud, men ender alligevel på ca. 3000 for to mand. Det er godt nok blevet generelt dyrt at spise i DK, vi burde finde en restaurant, som er på vej frem og op, som tilbyder noget lækkert til lidt billigere penge, som fx Madkonsortiet gjorde da de lå i gode gamle Aalborg.

      • Med champagne ved start og en extravaganze lidt kaffe og avac, ender du snarere på de ca. 5000 med drikkepenge, er min erfaring i hvert fald.

        Og billig og upcoming er Den Sorte Hest på Vesterbrogade, 5 retter á 400 og vin dertil á 400 og så var der en enkelt indskudt ret. Var der i onsdags, supersolidt og velsmagende mad med et lille twist og spot on tilberedning!

        • Jeg har hørt meget godt om Restaurant Saa Hvidt og Den Lille Lede Restaurant, som begge kører med meget rimelige priser.

  3. Bakerman

    Hej Familiefar`n

    Tak for en rigtig god anmeldelse. Den kan Wassim vidst godt være stolt af:-) men tak for en saglig, faglig og god anmeldelse.

    Jeg har dog en kommentar til det amerikanske Kobekød, det forholder sig nemlig sådan, at det japanske kobekvæg blev i år 2002 forbudt at importere i USA, men de kalve USA HAVDE importeret fFØR 2002, blev brugt til opdræt og krydset med det Amerikanske Anguskvæg. Så det der idag er kendt som American Kobebeef er altså en (i følge amerikanerne selvfølgelig) forædling af kødet. Tillige er det jo så et US brand og må derfor gerne kaldes Kobe, dog American Kobebeef. Jeg er ikke helt bekendt med om det Amerikanske Kobekvæg lytter til klassisk musik, eller de bliver krydret med lidt Jazz ;-)

    Bakerman

    • Bakerman

      jeg kunne måske lige tilføje følg. link:

      • Tak for info!

        Jeg smagte American Kobebeef på Bellagio i Las Vegas sidste år og husker det som helt suverænt!

        Buffeten på Bellagio til 30$ er i ørvigt et MUST hvis man er i Vegas eller omegn!

  4. Se også min anmeldese af Frederikshøj:
    http://www.moltobene.dk/reviewsByResto.php?resto=1

Smid lige en kommentar, ik'

Smid lige en kommentar, ik'