Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 28. marts 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Gastromands Grilløl – Sådan blev den til

Gastromands Grilløl – Sådan blev den til
Gastromand

Vi er voldsomt glade for vores øl, ligesom de fleste andre alkoholiske drikke, hér på Gastromand. Derfor var det en nem beslutning, da Nørrebro Bryghus tilbød os, at agere gæstebryggere for en dag!

For nogle måneder siden blev vi enige med Nørrebro Bryghus om, at vi skulle lave en lille sommerøl sammen. Vi har sidenhen mødtes adskillige gange med Peter, brygmester på Nørrebro Bryghus, til det meget hårde arbejde, at spore os ind på stilen af Gastromand-øllen. Naturligvis diskuteres dette bedst gennem en masse smagsprøver, med efterfølgende tunge hoveder. Så kom ikke og sig, at vi ikke ofrer os! I skrivende ligger øllen faktisk og hygger sig på tanken og er færdig om nogle få dage, hvor vi også holder Release Party, men inden vi når dertil, skal I lige have lidt billeder fra selve bryggedagen.

Lørdag morgen ankommer vi (naturligvis lidt forsinket) til Nørrebro Bryghus. Vi har nogle få dage forinden udlovet 3×2 “billetter” til vores trofaste følgere, så de kan få lov til, at brygge øllen med os. Da vi ankommer står vores to første gæster allerede klar. Kort tid efter er vi samlet med vores værter og Brygmestre Peter og Emil.

Brygmester Peter Sonne skænker lidt velkomstøl for...

Brygmester Peter Sonne skænker lidt velkomstøl…

Stemningen er som altid uformel og afslappet på Nørrebro Bryghus, ja man føler sig næsten hjemme. Peter siger pænt goddag og klør sig lidt i det krøllede hår : “Jamen skulle vi ikke starte med en lille øl?” spørger han venligt. Isen er brudt og folk er helt afslappede.

En af vores gæster - Kasper fra Humulus Øl-Blog...

En af vores gæster – Kasper fra Humulus Øl-Blog…

Peter og Emil fortæller kort om dagens program. Først smager vi lige lidt øl, så lidt mere øl og hvis vi orker så slutter vi lige med lidt øl igen. Indimellem skal vi have valgt ingredienser, spist to retter mad og kreeret en øl. Peter slutter lige af med, at nævne, at vi naturligvis bare siger til, hvis der er noget øl vi gerne vil smage. Det siger vi da ikke nej til…

Lidt hjemmerøget laks med rygeostcreme...

Lidt hjemmerøget laks med rygeostcreme…

Efter en lille håndfuld øl, som vi pænt har smagt (bare rolig det var små glas) er vi klar til at dufte, smage og udvælge vores ingredienser. Peter finder første lidt krydderier men suser hurtigt hen til den nærmeste grønthandler for lige at finde nogle friske varer også. Han er fluks tilbage og vi går igang. Det tager faktisk nogle timer at få helt styr på indhold, men det foregår i ro og mag.

Nogle af vores bud til ingredienser i vores kommende grill-øl..

Nogle af vores bud til ingredienser i vores kommende grill-øl..

Der tales lystigt om smag og erfaringer fra øl, hvor den ene eller anden smag har domineret alt for meget. Vi er ret enige om, at øllen godt må have lidt alkoholisk pondus, da den skal bruges til grillmaden –  og ellers generelt hvis man gerne vil safte sig godt ned i fredag aften. Den må ikke være tung, så stout er helt udelukket. Vi rammer derfor en ale som ikke er alt for humlet og med vores forskellige smagsgivere – godt med timian, ensmule korianderfrø og citrongræs og et hint af chili. Ja vi ved nok godt, at citrongræs ikke er så maskulin, men i det mindste valgte vi ikke passionsfrugten!

Vores udvalg, chili, timian, korianderfrø og citrongræs...

Vores udvalg, chili, timian, korianderfrø og citrongræs…

 

Vi rykker nu ned mod det åbne brygge-område, hvor Peter stiller sig op omkring den første kedel, hvor det hele starter og forklarer lystigt om processen.

Gastromand.dk lytter for én gang skyld koncentreret...

Gastromand.dk lytter for én gang skyld koncentreret…

Så er der ikke langt fra tanke til handling – Peter og Emil finder en spandfuld af urten (vores basisbryg), som blev sat over om morgenen. Deri smider vi vores udvalgte smagsgivere i. Så tales der om overgæring/undergæring og hele processen. Vi får tilsat smag og humle, som skummer voldsomt op og sender en herlig “øllet” duft rundt i bryghuset.

En lille stærk koncentreret the eller suppe om man vil, som skal bruges i vores øl...

En lille stærk koncentreret the eller suppe om man vil, som skal bruges i vores øl…

En af vinderne får lov at hælde humlen i...

En af vinderne får lov at hælde humlen i…

Og det skummer!

Og det skummer!

Efter vi har gjort vores del, som primært bestod i at kigge lidt på imens Peter og Emil roligt gik rundt og skruede lidt på kedlerne, så begynder maven at rumle lidt. Så for vores vedkommende er det også tid til en lille bid brød eller fisk om man vil. Efterfølgende får vi en omgang super lækkert langstidsstegt oksespidsbryst.

Ja det skulle jo også spises lidt...

Ja det skulle jo også spises lidt…

Meget langtidsstegt oksespidsbryst...

Meget langtidsstegt oksespidsbryst…

Efter maden er vi sådan set i mål, og der tales igen lystigt om øl, favoritter og oplevelser. En af dem går på Barley Wine, som er en ale der holder en fornuftigt styrke på over 10 % og som typisk har ligget og lagret i flere år. Den er bitter og næsten ugen kulsyre. For nogle er det toppen af toppen og en flaske på 37 cl. koster også hurtigt 100 kr. Jeg er nok for ung til at nyde den slags endnu, men gæsterne lader til at nyde den, så jeg tænker “go with the flow” og skubber mit glas overtil Webmasteren som hurtigt kyler det ned.

Barley wine, noget som jeg endnu ikke er gammel nok til at nyde...

Barley wine, noget som jeg endnu ikke er gammel nok til at nyde…

Inden vi afslutter dagen skal vi lige have mæsken gravet ud. En manuel opgave som både Peter og Emil gerne vil udlicitere, hvilket skyldes, at duften er noget koncentreret. Dog er det ingen sag for en Gastromand, så Webmasteren bliver hurtigt gennet op på stigen og sat i sving.

Mæsken fra øllet fjernes...

Mæsken fra øllet fjernes…

Vi slutter dagen med et fælles foto af vores glade gæster, brygmestre samt mad- og ølbloggere. Herefter fortsatte turen på vinbar og efterfølgende en tur på Bæst, som absolut kan anbefales. Dog skal man ikke bestille “Store Bæst” hvis man som os valgte at køre den ind med cocktail mellem hver servering, det betød, at vi aldrig nåede til desserten.

The Crew - Gastromand.dk, Nørrebrobryghus, vinderne af konkurrencen og Kasper fra Humulus Lupulus ...

The Crew – Gastromand.dk, Nørrebrobryghus, vinderne af konkurrencen og Kasper fra Humulus Lupulus …

Jeg vil slutte af med at sige tak til Nørrebro Bryghus – navnlig Peter og Emil for deres indsat samt vores venner af Gastromand. Det var en sandfornøjelse.

Fredag den 19.06.2015 17.30 er der som sagt Release Party, hvor vores øl frigives til smagning. Så er du omkring Indre København på det tidspunkt, så er det bare at kigge forbi!

Stik os en kommentar

Smid en kommentar