Super Bowl Week var ikke kun fantastisk i New Orleans, med mere end 1500 besøgende har I og vi paseret endnu en milepæl i bestræbelserne på at opbygge Danmarks største community om mad – for mænd. Det var naturligvis indlægget om GastroMands Super Bowl Menu, der trak det store læs.
Den 16. december fik GastroMand eget domæne, med andre ord er milepælen nået på 2,5 måned – hurtigere end vi havde drømt om. Ikke nok med det så nærmer GastroMand på Facebook så 100 fans – tak for det!
For at “fejre” denne lille rekorduge har vi tilføjet en ofte efterspurgt funktionalitet – nemlig muligheden for at printe en udskriftsvenlig udgave af vores opskrifter (ja og alle de andre indlæg hvis man skulle få den underlige idé). Så slipper du for mel og olivenolie i tastaturet samt at skulle klikke dig frem og tilbage imellem opskrifter.
Print-funktionen er illusteret (iøvrigt meget originalt) ved et lille frækt ikon og du finder funktionen i bunden af hvert indlæg:








Tillykke, Gastromand-crew!
De 1.5000 var dét på én dag? Og unikke eller hits? Imponerende, under alle omstændigheder! Jeg tror også, I rammer en stor niche, selv om det lyder lidt paradoksalt.
Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer af nye ting og sager fortløbende.
Tak for god læsning,
Kasper Bergholt
Jeg takker på holdets vegne!
helt præcist var det 1707 besøg i løbet af ugen – heraf 1272 unikke besøgende.
Vi arbejder hele tiden på at udnytte de muligheder som teknologien stiller til rådighed – et punkt hvor vi håber at kunne adskille os lidt ekstra fra andre mad & drikke sider.
Ps. Er iøvrigt ret vild med betegnelsen stor niche:)