Gastromand.dk | July 23, 2014

Til toppen

Top

16 Kommentarer

Grillet Sommersalat med forårsløg, asparges, ærter og mynte

Grillet Sommersalat med forårsløg, asparges, ærter og mynte
avatar

Ja vi ved det godt, men en gang imellem er det nu også rart med en god undskyld for bare at grille alting! Og hvis vi så bare kunne få lidt mere sommer, så var vi sgu på den grønne gren. Denne salat er rå, simpel og upoleret, den er hurtig og utrolig nem at gå til, og så imponerer den gæsterne, for det hele kan snildt laves, hvis du har en stor grill – nå ja, men jeg husker det, så kan I i øvrigt se frem til Gastromands første test af det amerikanske mærke Grand Halls Odeon 32, en enorm gasgrill, som denne ret er kokkereret på. Nok om det, inden vi går igang, så kan retten varieres som du ønsker det – forårsløg kan erstattes med løg med top, som du bare klækker i 4 stk. og griller, squash, grøn peber eller hvide asparges er også gode muligheder – valnødderne kan erstattes med hasselnød, græskarkerne, pinjekerne – what ever you like!

Grøntsager og lidt daggammel brød = lækker sommersalat

Ærteskud – en lækkerbisken! Som fint kunne bruges som alternativ!

Ærteskud kunne også være et god alternativ til mynten, det er jo helt op til ens temperament. Hvis det så skal gennemføres, så ville nogle sukkerærter eller snaps være lige i øjet, om nogle uger, så skulle de gerne skyde op af den lille have, som i øvrigt også snart leverer forårsløg.

4.0 from 1 reviews
Grillet Sommersalat
Forfatter: 
Kategori: Forret, hovedret
Forberedelsestid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal personer: 2
 
Ingredienser
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 bundt asparges
  • 1 lille håndfuld mynte
  • 1 håndfuld hasselnøddekerner ca. 80 gram
  • 150 gram ekstra fine øko ærter (hvis du kan få dem friske er det perfekt)
  • Valnøddeolie
  • Jomfru oliven til pensling
  • Sherryvineddike
  • 2 tsk. Sirup eller honning
  • Salt/peber
  • Lidt daggammel brød
  • 1 fedhvidløg
Tilberedning
  1. Varm din grill op til ca. 250 grader
  2. Rens dine grøntsager, skyld løgene og knæk dine asparges
  3. Pensel kun dine forårsløg! Ikke asparges, de har bedste af at vente med pensling
  4. Pensel brødet med olie og gnid det med hvidløg
  5. Gril nu grøntsagerne og brødet, giv det et let tryk med en palet eller lignende
  6. Stil en pande på grillen, hvis det plads og smid nødderne på, rist dem hurtigt igennem tørre og smid så sirup på, rør rundt så det bliver fordelt omkring nødderne.
  7. Vend grøntsagerne og brødet
  8. Nu burde det være færdigt, det skal helst have lidt brændemærker på begge sider, pensel dine asparges
  9. Skær nu grøntsagerne på skrå over i tredjedele, hak mynten groft
  10. Smid det på et passende fad eller lignende, drys mynte og løg udover
  11. Drys salt og friskkværnet peber på, og dryp lidt valnøddeolie og sherryvineddike over, andet kan sagtens bruges

Valnøddekerne med sirup

Guderne ved jeg har savnet mit gamle gaskomfur, men nu kan jeg næsten genopleve tiden, med denne gasgrill, som har et enormt grillareal. Nødderne kan som sagt erstattes præcis som du ønsker det, dog vil jeg anbefale, at vælge olier som passer dertil, fx solsikkeolie til pinjekernerne, denne olie er i øvrigt også godt til asparges.

Salat behøver ikke se feminint ud…

Sommersalat med en lille Spätburgunder Blanc

Jeg valgte bevidste denne lækre Spätburgunder, dog holdt helt “blanc”, som faktisk har masser af syre, der står godt til de fede olier samt asparges. Hvad er dit bedste bud på en sommersalat?

Kommentarer

  1. Æblesalat!

    Æbler skåret i fine både.
    Babyspinat.
    Valnødder.
    Saltbagt selleri i tern.
    Sprød serano – krymmel eller tern.
    Finthakket persille.

    Det hele vendes i en sød sennepsvinagré – Grov Dijon, valnøddeolie, Citron skal og saft, salt, sukker og eddike :)

    Hertil – Grillet laks på hvidvinsdampede asparges m. Hollandaise.

    • Fucking aye Mr Scoot – det var ikke længe før du må smide os et gæsteindlæg! Det er ikke dumt – jeg har forresten ledt lidt efter en undskyld for at bruge nogle ærteskud – nogle ideer?

  2. Det ville være en stor ære! :)

    Ærteskud er en lækker lille detalje og pæn at se på!
    Jeg ville måske lave en nymoderne kartoffelmad.
    Mens vi har små lækre linse kartofler fra Samsø gør det kun det hele sjovere.
    Kogt, smørristet whatever.

    For en sommerlig smag kan de med fordel koges og herefter trække nogen timer i hyldeblomstsaft.

    Anret på saltet jord (rugbrødscrouton kørt i blender)
    Halver eller skiv kartoflerne og læg dem ovenpå.
    Knus ærteskud lidt i hånden og vend sammen med frissé salat anret let og luftigt på kartofler og lidt ved siden af.
    En kørvelmayo fyldes på sprøjtepose og små dutter lægges efter behov for fedme.
    Syltede rødløg, radis fra mandolinjern, karse og måske lidt fint overhældt balsamico efter temperament hvis man ligesom jeg er vild med syre :)

    Du kan med fordel lave en creme af dine elskede ærteskud for at fremhæve smagen af dem ;)

    Ellers er der masser af mulighed for ærteskud i wokken bare husk at beholde sprødheden!

  3. For pokker det lyder godt – Nu var jeg forbi Østergaardsgryder, da jeg blev lidt nysgerrig – du ved jo tilsyneladende utrolig meget om mad, og har en alsidig indsigt – lige meget om vi snakker store bøffer eller små fine salater! Er du indehaver af Østergaardsgryder eller? For det kunne da være, at grill-arrangementet skulle holdes i et samarbejde tænker jeg.

  4. Mr Scoot

    Jeg er faktisk lige blevet opsagt ved østergaards gryder som kokkeelev.
    Så lige nu går jeg og leder efter nye udfordringer som elev i Århus området :)

    Det kunne jeg sagtens snakke med ham om, ingen problem så skal jeg bare lige hører nærmere om hvad folk er ude efter ;)

    • Nå for den, jamen det synes jeg da vi skal, så kan vi lige vende detaljerne over en mail eller to :-)

  5. Mr Scoot

    Det lyder fornuftigt :)
    Der er både mulighed for opbakning og det ene eller tredje hvis jeg lige kontakter dem dernede ;)
    Det ville jeg se rigtig meget frem til så!

  6. Øj det ser lækkert ud! Bliver helt sulten :) Har lige fundet din blog, og det er vist ikke et øjeblik for sent…

    • Hej Maries,

      Jamen velkommen til og tak for det – not a moment to soon I might ad :-) det glæder mig meget, nu er ovenstående så lidt i vores “feminine” afdeling, men den slags skal der altså også være plads til på Gastromand, hvilket også er årsagen til, at vi har lavet kategorien: http://gastromand.dk/tag/knap-sa-maskulint/

      • Pffft… Jeg kan altså godt klare lidt mandehørm i madafdelingen! :) (abonnerer f.eks på Gastro og går langt udenom dullemadblade, de forekommer mig så fulde af “tomme kalorier”)

        Elsker selv mit monster af en gasgrill, den bliver brugt så tit jeg kan komme til det. Desværre er den rykket fra altanen til sommerhuset, så nu er det deroppe den bliver brugt.

        Og ja, jeg udbrød også et mindre halleluja da jeg fandt dig. Nu har jeg hørt så meget om dig fra andre blogs, bl.a. klidmoster og andre, og så måtte jeg jo se hvad al balladen skulle til for! Nu er jeg bange for, at du hænger på mig :)

        • Haha – jamen det er da super fedt at høre fra en kvinde, som elsker den slags – og vi ved faktisk også godt, at vi har en del kvindelige læsere, som vi holder så inderligt meget af, som en af vores andre læsere skrev i et indlæg om “feminine retter”, så skal kønnet ikke definere vores interesser – vi er meget enige! Nå, men nu bliver jeg jo lidt nysgerrig for at høre hvad det er for en gasgrill du har – vi har jo lige testet Odeon 32 fra Grand Hall – som du måske har set?

          • Åh ja, jeg har savlet over Odeon’en. Det er noget af det, jeg savner ved vores Weber (mener det er en spirit, men kan ikke huske hvilken!) – muligheden for rotisserie og andet lir. Selvom den fylder som ind i… så mangler der lidt finesser. Det bliver næste gang :D Der er intet bedre end porchetta eller kylling på rotisserie.

            Jeg tror interessen for såkaldt mandemad kommer fra min far, fra jeg var helt lille har jeg været med i slagteren og udvælge bøffer og “hjulpet” med at stege dem. Min mor var mere til Camilla Plumsk verdensmad med masser af krydderier.

          • Ja, det er absolut fremragende, og det fungerer virkelig godt, men det kan da tilkøbes til Weber ligesom til Odeon ikke?

            Det er jo den perfekte sammensætning – en far som elsker at udvælge sit “prme-meat” og en mor som forstår sig på det hjemmedyrkede og økologiske køkken!

  7. Jo jeg har i hvert fald fået kærligheden til begge dele med! Kender du 360° Nord i Torvehallerne? De har, udover de bedste kyllinger overhovedet, indimellem noget fuldstændig fantastisk kød.

  8. Det ser vildt! godt ud.. Det skal jeg vist forsøge at genskabe i weekenden tror jeg.. Thumbs up!

    • Tak Carsten, håber det blev godt – nu er sommeren i hvert fald kommet

Smid lige en kommentar, ik'

Smid lige en kommentar, ik'