Jeps, grillsæsonnen er for alvor skudt i gang, og jo jeg ved skam godt, at fanatikere griller året rundt, men i min verden er grillvejr altså sommervejr. Gris er fabelagtigt godt på en grill, men det kræver lidt omhu og lidt arbejde. Spareribs er ingen undtagelse, her er det vigtigt, at skaffe nogle gode ben. Kamben er et godt udgangspunkt som du kan få hos din slagter. Der må naturligvis gerne være godt med kød på benene. Der beregnes ca. 750 g. pr. mand, men nogle af Gastromands granvoksne mænd kan formentlig godt konsumere et helt kg…

Dagen før laves marinaden:

Ingredienser

2 store løg
2 fed hvidløg
3 dl vand
4 dl ketchup (Heinz ofcourse)
4 spsk. citronsaft
4 spsk. vineddike
4 spsk. Worcestershire sauce
4 spsk. brun farin (med top)
2 tsk. Dijon sennep
1/2 tsk. peber
1/2 tsk. paprika
1/4 tsk. cayenne peber
8-10 squiz tabasco

Hak løg og hvidløg fint og brun det i olien for god varme. Når de er faldet lidt sammen og tager farve tilsættes de resterende ingredienser, start med de flydende. Rør det nu godt sammen og sku ned til middelsvag varme, og lad det simre i ca. 30 minutter.

Imens er det tid til at se på benene. Fjern den hinde, som sidder på bagsiden, det er meget vigtigt, og bliver ofte “glemt” på de færdigkøbte industriprodukter. Læg benene i et stort ildfast fad eller lignende. Hæld nu den varme marinade over og luk tæt til med film. Sæt benene på køl, gerne natten over, men minimum 6 timer.

Grillen klargøres til indirekte varme ved ca. 150 grader, hvis du har lidt flis til rygning, så smid det på. Det skal have ca. 2½ time, så skulle de være godt møre. Hvis du er lidt af en grillmand, så finder du en forstøver og blander 2 dl. æblejuice og 1 dl. æbleeddike og sprøjter dine ben hver 20. minut. Ifølge grillguru.dk skulle det give lidt ekstra pift, jeg fik det desværre ikke med.

Hvis man får travlt på dagen kan man sagtens lave pestoen dagen før også:

Ingredienser

Kartofler (nye ville være godt nu, da det ser sommer J)
20 g pinjekerner
10 g soltørrede tomater
10 stk. cherry tomater
60 g revet, frisk parmesanost
2 fed hvidløg (eller efter smag)
1 helt bundt frisk basilikum
1 spsk. sød chilisauce
5 forårsløg
1-1½ dl god olivenolie
salt, friskkværnet peber

Start med at sætte kartofler over i rigeligt saltet vand, evt. lidt koriander frø og et kvist timian, kog dem i 8 minutter (ja du læste rigtigt), sluk for den og lad dem trække resten af tiden. Det giver den perfekte kogte kartoffel (Ifølge Thomas Herman fra Nimb).

Steg pinjekerne i en lille kasserolle for svag varme, til de tager farve, pas på de ikke brænder på! Brug ikke olie eller fedtstof, de indeholder rigeligt! Det fremhæver smagen. Nu kommer den lette løsning, hvis du har en blender så smid hele molevitten deri, men kun halvdelen af olien. Blend nu stille og roligt, hvor du giver blender nogle små tryk, på min hedder det ”Pulse”, så kan man blende det hele hvor man beholder struktur, lidt som hvis man grovhakker det i hånden. Jeg synes resultatet bliver lidt så godt. Tilsæt det sidste olien. Konsistensen skal ikke være flydende, men rustik og halvfast. Lad det gerne trække ca. 1 time på køl, men det kan undlades.

Når kartoflerne er kølet af, skæres de om nødvendigt i mundrette stykker og pestoen vendes deri.

Jeg lavede en hurtig Ceasars salat uden brød og kylling som tilbehør:

Ingredienser

Skalotteløg
Hjertesalat/iceberg
2 dl neutral olie
2 fed hvidløg
2 past. æggeblommer
2-3 ansjosfileter i olie
1 spsk sherryvinaigre
Et stænk Worchester sauce
2 spsk revet parmesan
Salt
Peber

Kom alt undtagen olien i en blender og kør. Tilsæt olien lidt efter lidt. Hvis dressingen bliver for tyk kan den fortyndes med lidt vand. Smag til med salt og peber. Skær salaten i mundrette stykker og snit skalotteløg i fine, tynde ringe, hæl dressing over.

Masser af smag og go’ kvalitet!

Tak til www.grillguru.dk og newyorkerbyheart.blogspot.com for inspiration.

/Velbekomme og go’ grillning!

  2 kommentarer til “Hjemmelavet Spareribs med pestokartoffelsalat og ”Ceasar” on the side”

  1. Lyder lækkert – lidt omstændigt og planlægningskrævende – men helt sikkert lækkert.
    Lyder dog lidt dyrt med kamben for 750 kr. pr. mand ;-)

    http://klaus-k.dk

  2. Hej Klaus… Ja en smule, så skulle det i hvert fald være meget meget gode ben :-) Godt set, den er rettet nu. Jeg brugte jo forresten dele af dit forslag med cola i marinade til grill-kylling i weekenden, det blev faktisk overraskende godt. Tak for det og velbekomme!

 Skriv en kommentar

Connect with Facebook

(skal udfyldes)

(skal udfyldes)

Du må bruge disse HTML-tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

   

Om vores indhold

Creative Commons Licens
Gastromand.dk er licenseret under Creative Commons - IkkeKommerciel 2.5 Danmark Licens - Med andre ord, du genbruger bare alt det du lyster, så længe det er i ikke kommercielt øjemed, og du linker tilbage til os.

Madbevægelsen -- madblogs
WordPress Theme modified by Klaus KjeldsenKontakt Gastromand på [email protected]Suffusion theme by Sayontan Sinha