Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 29. marts 2024

Scroll to top

Top

En kommentar

Chorizo/reje quesadilla med røget guacamole

Forgive me! Denne snack har altså også mexicanske rødder. Men det er nu engang sådan, de dejlige amerikanere har valgt at fejre dagen.
Egentlig er der ingen grund til at undskylde, for quesadillas smager intet mindre end fu…in fantastic!!

De eneste faste ingredienser i en quesadilla er tortillaen og ost. Resten af fyldet kan varieres i en uendelighed.
Vi har valgt en super sprød version med chorizo og tigerrejer, som serveres med en guacamole lavet med chipotle – en røget chilisovs.

Quesadilla – Pure love! (Billede af Pete Carpenter)

Chorizo/reje quesadilla med røget guacamole

4 fra 3 stemmer
Antal: 10
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Røget Guacamole

  • 1/2 løg groft hakket
  • 1 fed hvidløg presset
  • 1 1/2 tsk groft salt
  • 3 modne avocadoer
  • 1 spsk limesaft
  • 1 tsk chipotle-sauce eller efter smag

Quesadillas

  • 8 store tortillas
  • 250 gr chorizo pølse i tynde skiver
  • 2 fed hvidløg presset
  • 200 gr tigerrejer pillede (husk at fjerne tarmen)
  • Salt og friskkværnet sort peber
  • Saften fra 1/2 lime
  • 125 gr revet mozzarella
  • 125 gr revet cheddar
  • 1/2 bundt hakket koriander

Sådan gør du

Røget Guacamole

  • Knus løg, hvidløg og salt til en jævn pasta i en morter.
  • Mos avocadoen til den ønskede ”chunkiness” et piskeris skulle gøre tricket.
  • Tilsæt løg-puréen, limesaften og chipotle saucen.
  • Smag til med salt, limesaft og chipotle.
  • Serveres straks eller dækkes til med husholdningsfilm (lægges på guacamolens overflade for at undgå oxidering)

Quesadillas

  • Varm en pande op (2/3 af max blus) og steg chorizoen i et par minutter, til de er let sprøde i overfladen.
  • Fjern chorizoen, tilsæt lidt olie og hvidløget. Rist det et øjeblik og tilsæt rejerne samt lidt salt og peber, og limesaft.
  • Steg i et par minutter (husk at de ikke skal steges færdige på panden).
  • Lad rejerne køle lidt af og hak dem meget groft.
  • Bland osten og del i fire portioner.
  • Smid en tortilla på panden og fordel det meste af en portion ost ovenpå.
  • Steg i et minuts tid og læg 1/4 af chorizoen og rejerne ovenpå osten. Drys resten af osteportionen ovenpå, og afslut med en tortilla.
  • Lad quesadillaen stege på den ene side, til osten smelter, mens du presser den let sammen med en paletkniv.
  • Vend quesadillaen når det er muligt og steg på den anden side, til den er sprød.
  • Skær den ud i passende trekanter, drys koriander over og servér med guacamolen.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Sørne

    2 stars
    Ubrugeligt når reklamerne fjerner halvdelen af opskriften på mobilen.
    Og når de er færdige er der blot et hvidt hul.

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering