?>

Gastromand.dk | 9. December 2016

Scroll to top

Top

46 kommentarer

Weekendtesten: Bjørn Teddy er ren urkraft

Weekendtesten: Bjørn Teddy er ren urkraft
Webmasteren

Siden 1915 har danske Bjørn produceret professionelle røremaskiner. I 2003 lancerede Bjørn så deres TEDDY – og tak for det, for det giver os amatører endnu en mulighed for at få noget  professionelt gear inden for køkkendøren!

Udseende og førstehåndsindtryk

Allerede ved udpakningen af din nye bjørn finder du ud af, at der er tale om køkkengadget der ikke ligner de andre du har – teddyen vejer nemlig som et ondt år (badevægten siger 15,7 kg)!

Bjørnen brøler…

Du føler dig virkelig som en mand, når det endelig lykkes at få løftet bjørnen ud af sin hule. Og lad mig bare afsløre at maskinen næppe vinder de store designpriser. Hvad den ikke har i design, har den til gengæld i størrelse og maskulint udtryk. Hvis du spørger mig, pynter den blanke sorte udgave på mit køkkenbord – du skal dog ikke forvente at kæresten er enig…

Materialevalg og kvalitet

Størrelsen og den høje vægt giver indtryk af at nu står der altså en kvalitetsmaskine på dit køkkenbord – og der bliver den stående. Fra teddyen står på dit køkkenbord til du er igang går der i øvrigt ikke mange minutter – det er simpelthen ren plug’n’play!

Så fik I også set mit nye skærebræt…

Den rustfrie skål monteres nemt og det samme er tilfældet med piskeriset, spartlen og dejkrogen – alle tre i rustfrit stål og med en vægt så man ikke er tvivl om at det nok skal holde lige meget hvad du smider i skålen.

Vi kører…

Selve testen

Jeg har haft teddybjørnen til test i 2 måneder nu, hvor den er blevet brugt flittigt og varieret. Den helt store test var dog brød til 40 mand til undertegnedes 30 års fødselsdag. Her kørte maskinen mere eller mindre uafbrudt 2 timer i træk – og vi snakker altså ikke med dejkrog på laveste hastighed, nej det var med spartelen og fuld kraft frem gang på gang. Det kan formentlig ikke anbefales, men udover at blive lidt varm brokkede bjørnen sig ikke synderligt – imponerende!

En enkelt gang lykkedes det mig dog at få de ellers tunge bjørn til at danse lidt da jeg var uopmærksom netop i det øjeblik hvor dejen samlede sig om spartelen med 180 i timen:)

Dejlig dej…

Uden at blive alt for bageteknisk giver de mange kræfter bl.a. mulighed for nærmest at piske en dej og dermed udvikle et godt glutennet.

Undervejs i testen savnede jeg kun en mulighed for at låse “armen” i åben position – hænger der meget dej på spartlen eller krogen, kan armen have svært ved at holde sig oprejst.

Ekstraudstyr

Ekstraudstyret er hurtigt overstået. Foruden den obligatoriske skål, piskeris, spartel og dejkrog er der nemlig kun et plastikskjold og en melslæde (de officielle betegnelser er vist stænkskærm og ifyldningsbakke).

Dommen

Design (eller mangel på samme) og den høje pris trækker ned, men det er detaljer i den samlede vurdering af bjørnen, som vel kan kaldes røremaskinens svar på Bamix. Efter at have testet dyret i mere end 2 måneder, herunder 2 timer i træk for fuld skrue, så må jeg indrømme, at bjørnen (i samspil med en ny dampovn) kan tage æren for, at jeg endelig har kastet mig over brødbagningen.

Den vejl. udsalgspris på 8000,- til trods er vi i den høje ende af Gastromand-skalaen og der er uden tvivl tale om et godt køb – og på tilbud har vi altså fat i et super køb med den helt rigtige Gastromand-faktor, som uden tvivl vil følge (og fylde i) dit køkken i mange år.

 

Tekniske specs:
500 Watt
230 Volt
5L skål
Tilbehør i rustfrit stål
2 års garanti
Forhandlere: Experisense.dk

Hvilken røremaskine har du? Og er du glad for den?

Kommentarer

  1. Torben Rønde

    Vi har haft en bjørn gennem flere år, og det har bare fungeret, æltning går som en drøm.
    Under piskning (langtids) har den èn gang slået sikringen fra, men ellers har den bare været god.
    Jeg har været på udkik efter en kødhakker, men er nu gået fra det igen efter at have læst indlæggene.
    Kan kun anbefale en Teddy.

Smid en kommentar