Gastromand.dk | 24. May 2016

Scroll to top

Top

11 kommentarer

WednesdaysWhisky: Old Fashioned på Knob Creek Rye

WednesdaysWhisky: Old Fashioned på Knob Creek Rye
avatar

Først kom tuesdayGT. Nu er det tid til WednesdaysWhisky. I denne uge en undskyldning for at kyle en stærk cocktail ned midt på ugen. Vi synes sgu det holder! Nu ved vi godt, at Don Draper elsker sin Makers Mark men selv om han er pisse sej og ryger mange smøger imens han laver reklamer bestemmer han ikke alt. Så vi går lidt off the grid hvor jeg har lavet en med Knob Creek Rye, som tager Old Fashioned til et nyt niveau.

Knob Creek Rye Straight Bourbon Whiskey...

Knob Creek Rye Straight Bourbon Whiskey…

Nu tænker du måske om den ikke burde nydes rent? Og jo det har du fuldstændig ret i da – den smager vildt godt – masser af fylde men også tørhed og sødme – smag af sirup og karamel. Du kan også sagtens ane, at den er lagret grundigt på egetræsfade. Men en Old Fashioned bliver jo ikke ringere af, at du bruger en bedre bourbon vel? Godt så…

Knob Creek Rye Straigh Up!

Knob Creek Rye Straigh Up!

Elsker amerikanerne - patiently aged - Yes Sir!

Elsker amerikanerne – patiently aged – Yes Sir!

Det er derfor jeg elsker amerikanerne og deres “in you face” mentalitet – alting behøver ikke følge regler, det er The Wild West det her! Så i stedet for at angive antal år det er lagret, så skriver vi så bare “Lagret med tålmodighed” – sådan skal det være.

5.0 from 1 reviews
Wednesdays Old Fashioned Knob Creek Rye
Forfatter: 
Forberedelsestid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal personer: 1
 
Ingredienser
  • 4 cl Knob Creek Bourbon
  • 2 store dash Angostura bitter
  • 1 meget stort squiz frisk appelsin saft eller skallen af en halv øko appelsin
  • 3 tsk rørsukker eller 1 sukkerknald
  • 1 par små cocktail glas (medmindre du drikker alene naturligvis, så husker du lige at gange med 2 af ovenstående)
  • Masser af isterninger
Tilberedning
  1. Smid sukker i glassene og tilsæt et stort dash Angostura bitter, der skal være en smule 6-8 dråber. Tilsæt så en lille smule spiritus og rør det godt sammen til en ensartet masse.
  2. Nu smider du 4 isterninger i og så skal det røres, det tager lang tid - 3-5 minutter før sukkeret er opløst, herefter tilsætter du yderligere 4 isterninger og resten af din valgte spiritus, og så rører du igen inde det er opløst. Hav tålmodighed - hvis ikke sukkeret bliver opløst så går hele ideen med denne cocktail af fløjten.
  3. Til sidst tilsætter du lidt appelsin saft og gerne lidt revet skal og så er du faktisk klar til at hygge!

 

Old Fashioned med ekstra volt og smag!

Old Fashioned med ekstra volt og smag!

Cheers...

Cheers…

Knod Creek Rye har 5 % mere end Markers Mark og det kan faktisk godt mærkes, så forvent en små-tipsy eftermiddag efter blot en enkelt. Når du nyder den rent, så forvente en lille knidhest. Om denne er bedre end Markers Mark er lidt en smag sag – rent hælder jeg mest til Knob Creek Rye fordi jeg efterhånden er ved at være hærdet når det kommer til hård sprut – og så må der godt være et lille kick i min cocktail!

Skål og glædelig onsdag! 

 

Kommentarer

  1. EsbenU

    Knob creek er min favorit i OFs, da jeg synes, den er stærkere og mere “in your face” end for eksempel Makers Mark, Buffalo Trace etc. – men jeg har aldrig smagt deres rye. Den vil jeg kigge efter ved lejlighed…
    Jeg er vild med onsdags old fashioned, fortsæt endelig med det! :)

    • Hey Esben – jamnen lige mine ord! Jeg er helt enig – den er faktisk blevet lidt af en favorit, som jeg også gerne tager ren. Men til en pris på ca. 500-600 kr. så skal den jo også være i orden :-) Jeg mangler så faktisk at smage deres anden udgave… Det må blive næste gang…

  2. Jonas

    Artiklen handler om rye, opskriften siger bourbon… to forskellige produkter. Derudover er rye den oprindelige whisky i old fashioned ;-) Men god opskrift. Men der kan nu også bare bruges simple syrup og så er man sluppet lettere henover det med at opløse sukkeret.

    • Hej Jonas, jeps – helt oprindeligt var det nemlig Rye – men det er vist glemt lidt som tiden er gået – egentlig burde der heller ikke være fx appelsinskal i, men jeg tænker skidt pyt – lyder nu fornuftigt med sirup – så kan man vel lave den hurtigere eller?

      • Jonas

        Helt sikkert det er blevet glemt, som Bourbon blev mere populært. Med sirup er det helt sikkert hurtigere ja. med sukkerknald er lidt mere bartenderens show off :-) hvilket man selvfølgelig ikke altid skal fornægte.

        • Det er jo en del af showet Jonas, men reelt kunne jeg nu godt finde på at bruge sirup – er det bare almindeligt eller ahorn?

  3. Handberg

    Jeg er normalt ikke til whisky, men de her old fashioned er sgu gode og en god undskyldning for at smutte ned til den lokale sprit-pusher og lede lidt på hylderne. Tak for det!
    Bourbon glider også meget bedre ned end de skotske kryddersnapse lavet på tjærede tovværk og lussinger.

    Hvis man som mig, er en lille sart blomst, kan jeg anbefale at lave Rum old fashioned istedet – Altså erstat bourbon med rom. Appelsinskal og angustura passer mega godt sammen med sådan en god mørk rom.

    • Hehe – det er sjældent folk er så ærlig som dig her Handberg – normalt skal man jo gå stille med dørene, hvis man ikke er whisky drikker og erkender det så blankt som dig – men det tager vi sgu hatten af for! Whisky er ikke for alle – men måske har du også været uheldig – har du smagt noget Macallan eller Highland Park med lidt alder? Its good – I promise! Lyder nu meget godt med Rum Old Fashioned – reelt så justerer man jo bare lidt med sukkeret, som jeg også gør efter om det er bourbon eller whisky…

  4. Handberg

    Ja, det er lidt tøset, jeg ved det godt. Jeg har engang fået at vide at hvis man ikke bryder sig om whisky, så er det fordi man ikke har fået den rigtige endnu – det har jeg forsøgt at tage til mig og har derfor aldrig sagt nej når jeg er blevet budt en whisky (med enkelte undtagelser i slave-pis segmentet).

    Det er også blevet til et par whisky smagninger efterhånden, dog uden held – der var dog en japansk yamazaki, som var drikkelig – men hvis det skulle være en fast bestanddel af barskabet, så skulle jeg nok til at finde mig en flise i fritiden.

    Jeg har også tænkt om det var et spørgsmål om tilvænning, så jeg har snart kæmpet mig igennem en flaske Tallisker dog uden at blive rigtig gode venner med den. Lidt god røget laks on-the-side hjælper dog gevaldigt.

    Jeg regner med at mit næste forsøg bliver den Macallan Amber, som du har talt varmt for. Håber at den lige rammer, for du har helt ret!. Man kan godt mumle lidt, når man skal forklare resten af the ratpack, hvorfor der ikke er whisky i glasset.

    • Hej Handberg – jamen det er da helt cool – alle skal der heller ikke lide whisky :-) Den Japanske du taler om mangler jeg selv at prøve – faktisk var jeg tæt på at købe en i lufthavnen her i weekenden, men mit research var for dårligt til at jeg turde… Tallisker er noget røget og det kan jeg bare ikke – tror du ikke det er derfor? Amber er jo blid og rund og værelig nænsom at få i munden! Det må blive dit næste forsøg, går ud fra du har læst om den?

Smid en kommentar

Vi er taknemlige for din vurdering af opskriften: