Gastromand.dk | 1. September 2016

Scroll to top

Top

3 kommentarer

Weekendtesten: Sage Smart Waffle By Heston Blumenthal

Weekendtesten: Sage Smart Waffle By Heston Blumenthal
Familiefaren

Hvad gør man når man bliver udfordret til at teste et vaffeljern når man nu synes at man har et pisse maskulint brand at værne om og måske ikke lige føler vafler er det mest maskuline i verden?!

Svaret er simpelt – men laver en opskrift som denne: Chicken N’ Waffles med ekstra cheese! Det var netop hvad jeg lavede forrige weekend, hvor der blev testet “Smart Waffle” fra Sage By Heston Blumenthal. Det er ikke første gang vi stifter bekendtskab med Sage By Heston Blumenthals produkter – for nogle måneder siden testede jeg The Boss – deres blender, som uden tvivl var et pissefedt produkt. Udover Smart Waffle har jeg også leget lidt med “The No Mess Waffle”.

Så er der i hvert fald belæg for at lave vafler hele weekenden!

Så er der i hvert fald belæg for at lave vafler hele weekenden!

Udseende og førstehåndsindtryk

Det er et vaffeljern for pokker tænker jeg ved mig selv! Hvor fedt kan det være? Hånden på hjertet – det er ret fedt! Smart Waffle er tung, robust og udstyret med masser af knapper og digital display. Et godt bud er vel, at den vejer omkring 4-5 kg – så den står sgu fast. Det hele virker umiddelbart ret simpelt, start svinet, vælg indstilling, lad den varme op og så ellers bare igang.

Smart Waffle

The Smart Waffle

Materialevalg og kvalitet

Den består af rustfrit børstet stål og aluminium. Knapperne er nøjagtig de samme som på The Boss. Lidt underligt er det dog, at overfladen ikke er helt den samme. Det er børstet stål på Smart Waffle og aluminium overflade på The Boss – men det er naturligvis detaljer. Nu har jeg så også brødristeren fra samme mærke som har en helt 3. overflade – den får I dog ikke nogen test af, men den er sgu også meget fed, det sjoveste er, at den har en motor så den selv hæver og sænker brødet.

The Smart Toast...

The Smart Toast…

Tilbage til Smart Waffle – kvalitet og materiale valg er i top og jeg tvivler på, at jeg nogensinde – medmindre jeg decideret forsøger at smadre den, kommer til at slide den op.

The Line Up!

The Line Up!

 

Selve testen

Når vi modtager produkter fra Sage, som jeg dybest set godt ved er lavet efter et ønske om at nå perfektion, så er det et eller andet sted ikke sjovt at se om den kan lave den perfekte vaffel – for det ved vi dybest set godt på forhånd. Det har været Hestons mål og ja, manden bag den perfekte burger og tripple cooked frites kan uden tvivl også godt mestre denne opgave.

Chicken N Waffles mine damer og herrer...

Chicken N Waffles mine damer og herrer…

Der hvor det bliver udfordrende er mere når man sprænger rammerne lidt og forsøger sig med andre eksperimenter. Da The Boss skulle testes lavede jeg fx Hollandaise Sauce og Tomatsuppe på 6 minutter! Men hvad gør man med et vaffeljern? Here goes:

  1. Chicken N Waffles with cheese, Bacon and Sirup!
  2. Waffle Cheese Burger
  3. Omelet med chili og rødløg
  4. Chocolate Chip Waffles
  5. Almindelige Vafler og Belgiske Vafler!
  6. Chokolade kage med Hvid Crunch
  7. Pandekager

Det hele er lavet på Smart Waffle og det er primært denne jeg har testet – jeg har dog også kigget lidt på No Mess Waffle, som bestemt også er spændende. Den fik lov til at lave Chocolate Chip Waffles og Chokoalde kage med Hvid Crunch – begge var i øvrigt vindere! Navnlig for de mindre i familien.

No Mess Waffle...

No Mess Waffle…

Fælles for vaffeljernene er, at de tager sin tid for at varme op. For nemhedens skyld så lad os kalde dem “Den Lille” og “Den Store”. Den Lille er ca. 6 minutter om at nå sine 140-145 grader og Den Store er 8 minutter om at nå de 190-200 grader. Efterfølgende laver de så vafler mellem 3-5 minutter. Det er naturligvis meget afhængig af mængden af dej du hælder i. Grunden til temperaturen ikke er ens er, at der kommer mere dej i Den Store – da den typisk laver tykkere vafler.

Praktisk...

Praktisk…

Der medfølger en øse til den store, hvor du præcis kan se hvor meget dej der skal i hvert kammer for at lave den perfekte vaffel. Den mangler jeg lidt til den lille. Men så igen – begge har en rande, som jeg vælger at kalde en “sikkerhedskant” omkring, hvor overskydende dej kan lægge sig. Kanten har samme belægning som selve vaffeljernet, så det er utroligt nemt lige at fjerne, hvis du slasker lidt med det hele…

The Heat is On!

The Heat is On!

Den er ret “Smart”…

Smart Waffle har 5 indstillinger, som gør det temmelig idiotsikkert at lave vafler; “Belgian”, “Classic”, “Chocolate”, “Buttermilk” og “Custom”. Derudover er der knap til “Restart” og “A Bit More”, som tilføjer yderligere 30 sekunder. Ellers kan du indstille fra “Light” til “Dark” ved at dreje på hjulet til højre. Displayet er lyseblåt når maskinen varmer op, hvilket indikeres ved “Heating” og skifter så til gult når den er ready. Så snart du lukker låget efter at have smidt dej i, starter den automatisk nedtælling. På brugervenlighed scorer den topkarakter!

Yellow for Go!

Yellow for Go!

Rengøring

Ja et stridspunkt for mange af de gadgets som finder vej ind til vores maskinpark – vi kan dog hurtig klare det her. Hvis du holder dig til dej, kage, æg og den slags som er fedtet nok – så er der ingen rengøring! Hvis du smider oksekød og smelter ost deri så kommer du til at fortryde det, det er temmelig svært at få væk igen – men jeg har et trick! Hvis du som jeg fx har haft oksekød deri og der er kødrester og saft fra bøffen tilbage, så sørger du bare for, at have en omgang vaffeldej tilbage, som du lige slutter af med – så suger den nemlig lige alle resterne op – at det så bliver en vaffel med kødsmag må du enten leve med eller så smider du skidtet ud!

The Waffle Omelet!

Hvis du google lidt rundt, så er der rigtig mange, som laver omelet i deres vaffeljern – og det er helt forståeligt – navnlig hvis du har denne. Der er masser af plads og dybest set, så kan du ikke fejle (og så igen!). Jeg piskede 4 æg sammen med rødløg, chili, grøn peber med salt og peber.

Klar til morgenmad?

Klar til morgenmad?

Det passer perfekt til øsen og giver to gode store omeletter. At jeg så ikke lige fattede at det var halvdelens af øsens indhold som passer til 1 kammer første gang siger vi ikke noget om – jeg fyldte lige dobbelt up i et kammer hvilket resulterede i, at der var æg over alt i Gastroskabet! Men anden gang, tredje og fjerde gang gik det noget bedre!

Lidt vaffel omelet...

Lidt vaffel omelet…

Chocolate Chip Waffles

Det er faktisk lidt småkager, som du laver i vaffeljernet, og det er vildt enkelt – du finder din favorit opskrift på småkager og tilsætter fx som jeg valgte groft-hakket chokolade og så er det eller bare at sætte igang. Sørg for at dejen er lidt mere flydende en opskriften anviser og så tilsætter du bare chokolade, nødder eller hvad du nu kan finde på. Disse fik lov til at komme i No Mess Waffle fordi jeg synes formen her passede bedre.

Chocolate Chip Waffles...

Chocolate Chip Waffles…

Hvis du ikke lige magter at lave dejen og hvis du ikke siger det til nogen, så kunne du muligvis lave en købedej af noget “Shake And Bake” og fyre det i, det burde også lykkes!

Vafler...

Vafler…

En lille snack...

En lille snack…

 

Belgiske Vafler

Ja vi må nok hellere huske det helt åbenlyse – kan den overhovedet lave vafler? Og ja for pokker da – det kan den. Jeg har altid elsket belgiske vafler så det blev primært dem jeg lavede – opskriften kan du i øvrigt finde her. Men det holder og det virker fremragende.

Den hæver voldsomt...

Den hæver voldsomt…

Dejen til de belgiske vafler er intet mindre end perfekt – en stor del af den har jeg google mig fremtil, så jeg kan ikke tage æren for den, dog er den modificeret så den passer til Gastromand. Den hæver helt sygt – om det reelt er fordi der er for meget gær eller jeg bare lige ramte den perfekte sammensætning ved jeg ikke helt, men du skal sørge for at have en stor skål!

Belgiske Vafler!

Belgiske Vafler!

 

Dommen

Som du nok godt kan regne ud, så er prisen på begge produkter ikke i den lave ende, men som Zlatan Ibrahimovic sagde til den svenske presse, da de ville udfordre ham på hans ekstrem høje årsløn “Kvalitet koster”. Sådan er det også her. The Smart Waffle ligger på ca. 2200-2300 kr. og No Mess Waffle på ca. 1200 kr. og ja, det er en god sjat for et vaffeljern. Til gengæld kommer du aldrig til at skulle udskifte dit vaffeljern igen. Personligt synes jeg prisen stikker lidt af for dem, men alligevel ville jeg til hver en tid betale de sidste penge for Smart Waffle – den er bare federe, indstillingen med det digitale display er enkelt og giver et godt overblik. Dermed ikke sagt at No Mess Waffle ikke holder – det gør den helt sikkert, og sammenlignet med et standard vaffeljern, så er det overlegen på alle måder.

Begge produkter laver perfekte vafler, men jeg føler prisen trækker os lidt ned fra fuld ild på skalaen – bortset fra det, så er der reelt intet at sætte en finger på, det hele er gennemarbejde til mindste detalje og kun din fantasi sætter grænser for, hvad du kan finde på at smide i dit vaffeljern!

5/6 Gastromands Bedømmelse' data-recalc-dims=

Tekniske specs
1000 watt
5 indstillinger
Rustfristål/aluminium
Hærdet plastik
Termisk isoleret varmeelement
BPA-fri
A Bit More Funktion
Forhandler: Witt

Kommentarer

  1. Katrine

    Eeeelsker jeres side – på trods af at jeg er en ung, dog meget madglad ung dame.

    Det er dog super ærgerligt, at når man følger jeres indlæg på Bloglovin, så er indlæggene mindre læsevenlige i forhold til setup.

    • Hej Katrine – man er vel aldrig for ung eller gammel til at elske at lave mad :-) Så super fedt og tak for det – det var sgu sjovt at lave vafler en hel weekend! Det videregiver jeg lige til systemadministratoren aka Århusianeren :-)

Smid en kommentar