Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 29. marts 2024

Scroll to top

Top

5 kommentarer

20 år med gourmet! Vi hylder Aalborgs ukronede “gourmet-konge”

20 år med gourmet! Vi hylder Aalborgs ukronede “gourmet-konge”
Gastromand

Kender du Morten? Hvis du kommer fra Nordjylland gør du med garanti.  Inden vedkommende du taler med når at forklare resten, har du sikkert selv lagt to og to sammen og spurgt “Altså Morten fra Mortens Kro?” Korrekt…

I 1997, hvor Mortens Kro var nystartet med den unge ambitiøse Morten “Kok” Nielsen, som var kokken der bragte begreber som “Vinmenu”, “Möet” og “Gourmet” ind i de aalborgensiske og nordjyske hjem. Selv husker jeg tydeligt snakken om “Restaurant Mortens Kro” blandt venner og bekendte, som ganske vist ikke havde spist der, selvom alle sjovt nok havde en holdning til maden. Det var underholdende og hørte til en tid, hvor gourmet kun var forbeholdt de rige og velhavende. I dag har vi tilsyneladende enten fået flere penge, eller også er gourmet og fine-dining for alle – ja, der er sket meget på 20 år.

Möet Heaven…

Möet i topklasse fra de sidste 20 år

I anledning af, at Mortens Kro nu har velsignet Aalborg i 20 år var der en torsdag i september Vintage Champagne smagning med de sidste 20 års bedste bobler fra 1988-2008. For mig er champagne noget af det lækreste, og når de har fået lidt alder, ændrer de karakter, dufter mere intenst og er dybt vanedannende.

Vintage Rosé 2008…

“Eggs Benedict”…

Østers med peberrod og persille juice og sprød gris…

Udover en række lækre vintage bobler er der også 5 retter mad, som byder på lidt af hvert. Vi starter med “Æg med Æg” som faktisk er æg med hollandaise, sammen med et godt glas rosé. For lige at slå det fast endnu engang – mænd drikker rosé – færdig – basta – slut! Det er vildt lækkert, og har typisk nogle mere bitre noter end vintage. Herefter napper vi en hurtig østers med peberrod, persille juice og sprød gris. Hvad den sprøde gris laver der, ved jeg ikke helt – men ned det ryger den.

Kammuslinger med musling suppe med skærmdild- løgblomst- syltede hyldebær… Not bad at all!

Dont stop!

Mere Vintage…

Blomkål, oksehale, jomfruhummer, tørret tomat, hummersauce og sommer trøffel…

De næste retter komplimenters af Vintage 2006 og 2004, som egentlig ligner hinanden meget – dog har 2004 lidt mere sødme i duften – brun farin, marcipan og søde frugter som ananas og pære. 2006 er noget mere ”floral” og selv om de minder om hinanden har denne mere duft af blomster. Begge er dog smukke og bliver bestemt ikke dårligere af kammuslinger med tilhørende muslingesuppe, efterfulgt af oksehale med jomfruhummer og masser af sommer trøffel fra Alba.

De kan deres shit på Mortens Kro…

Mere Vintage…

Vi bevæger os nu næste 10 år længere tilbage og næste 20 år fra idag, hvor 1998 serveres – en årgang jeg husker tydeligt, da det var året hvor jeg startede på HHX i Aalborg og blev fyldte år! Dengang man troede man var udødelig og kunne alt.

For mig var dette det bedste glas på aftenen – så smukt og klassisk som noget kunne være – masser af toast og krydrede noter, og en flot afsluttende sødme og syre i balance. Jeg har forsøgt at finde flasken alene, men det synes at være umuligt. Den kan kun købes den sammen med 1988 og 2008 for 3299 kr. Det er bestemt ikke et dumt køb og er man nogle stykker, så er det muligt at smage dem alle. De findes fx her.

Pocheret havtaske, kylling skind med kaviar – med champagne sauce – smukt match!

Vores sidste ret var havtaske med kaviar og champagne sauce – bestemt velvalgt og nok den bedste ret på aftenen. Der var stille da retten blev indtaget.

Alders præsidenten!

Stegt pighvar med karljohan svampe sauce- spinat- kantareller og blomster karse.

Smukt ser det ud…

Vores afsluttende vintage var 1988, som var alderspræsident og en ældre herre. Den skulle også drikkes relativt hurtigt, da boblerne forsvandt efter 20-25 min – men det gør bestemt intet når den er som denne. Masser af frugt og broiche i næsen, og med et udtryk der var en kende oxyderet, hvilket også vidner om, at de skal drikkes i disse år – så køber du flasken skal det være for at drikke!

Konditor Fabian Chevreuils dessert med Valrhona chokolade og sensommer bær…

Peti Four, som jeg ikke lige umiddelbart husker hvad var, lidt for mange bobler…

Vi sluttede af med samme vintage som vi startede ud med – rosé 2008. Det er et meget godt eksempel på, at mange roséer både fungerer som aperitif og dessertvin. Selv skal jeg eksperimentere lidt med en Dom Perignon Vintage 2005 Rosé inden længe, hvor jeg både vil forsøge med en forret og en dessert. Mit bud er, at de lige som her fungerer til begge dele.

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Fin reportage, fine billeder, godt gået

    • Tak for det Finn! Har du selv besøgt Mortens Kro?

  2. Jette Sauerberg

    Hej linket til, hvor man kan købe de tre vintage champagner, virker desværre ikke :-(. Kan I rette op på det? :-)

Smid en kommentar