Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 28. marts 2024

Scroll to top

Top

30 kommentarer

Weekendtesten: Verdens bedste kogebog

Weekendtesten: Verdens bedste kogebog
Gastromand

Verdens bedste kogebog er nu landet på gaden, og vi kan sagtens lave en subjektiv objektiv og neutral anmeldelse af bogen… Mens vi venter på de lidt langsommere medier!

 

Udseende og førstehåndsindtryk

Den er mørk, beklædt med guld og virker helt igennem bare som et yderst grundigt værk. Timm Vladimir åbner ballet med et smukt forord om de fire madmusketerer, som vi senest er blevet døbt i Politiken. Ordene: “Der er ikke noget, der smager så godt som passion, og den her kogebog er ved at sprække af det. Den kommer til at få mange æselører og fedtpletter”. Så er vi ligesom skudt i gang – og med den gennemgående opfordring om at “Spise og drikke som en mand”, så behøver vi heller ikke gøre så meget ud af bogens stil og image – det kender I efterhånden alt for godt.

 

Start altid op med en Gastromand Sour - lige meget hvad...

Start altid op med en Gastromand Sour – lige meget hvad…

Opbygning og struktur

Vi er på ingen måde ved den traditionelle opbygning, der er ingen “forret, hovedret og dessert” her – næ nej, “this is a mans world!”. Faktisk er der slet ingen dessert, for Gastromændene gør sig slet ikke i den slags. Hvis der absolut skal være dessert, så griller de en flok pølser og en ordenlig bøf – yes sir! I stedet for har Gastromand på en hidtil ellers uset kreativ måde opbygget bogen efter kapitler: fx “Morfaren”, “Højtiden”, “Herrefrokosten”, “Til daten” som på hver sin måde sikrer, at du som mand altid har opskriften, du lige står og mangler (hvis vi smører for tykt på, så siger I bare til, ikke? :-)).

Til Morfaren...

Til Morfaren…

Til Tømmermændene...

Til Tømmermændene…

Til Herrefrokost...

Til Herrefrokost…

 

Hvert kapitel åbnes med et særdeles velvalgt billede af de fire flotte fyre. Billederne er flotte i sort/hvid, så de vil være tidsvarende de næste mange årtier – der er så sandelig tænkt på alt! Det er lidt som om, at bogens opbygning af kapitler gør, at man bliver suget ind i Gastromandens univers, og at bogen er umulig at lægge fra sig, når man først er gået i gang.

 

Vi havde faktisk tømmermænd...

Vi havde faktisk tømmermænd…

Billeder

Knivskarpe, dynamiske, kreative – bare gennemført! Columbus Leth er mesteren bag aftrækkeren og tager madbilleder til et hidtil ellers helt uset niveau. Sammen med de fire Gastromænds banebrydende opskrifter bringer de den gamle medieform “bogen” til nye højder.

 

Hvis du skal imponere...

Hvis du skal imponere…

Bonusinfo: Den sorte friske trøffel var i overskud og så var den ret skabt...

Bonusinfo: Den sorte friske trøffel var i overskud og så var den ret skabt…

Bear Attack! Og ja, det er faktisk muligt at skaffe bjørnekød... Navnlig hvis du er "connected"...

Bear Attack! Og ja, det er faktisk muligt at skaffe bjørnekød… Navnlig hvis du er “connected”…

Dommen

Gastromand-kogebogen er ikke som alle de andre. Den er utraditionel, og den er produktet af fire glade amatørkokkes drengedrøm. Den leverer et væld af lækre retter, som du kaster dig frådende over, den har en gennemgang af maskinparken over dem alle, og de bliver flittigt brugt – den har det hele. Kogebogen sætter en gang for alle to fede streger under, at mænd hører til i køkkenet, da det er vores moderne legeplads, hvor vi får lov til at smide om os med fløde, bacon og smør – halleluja! Til sidst samler den budskabet for os alle – og her er det mænd som kvinder – at madlavning handler om smag, og det elsker vi! Det er nok ikke nogen overraskelse for dig, at Gastromands kogebog sprænger skalaen og ikke bare modtager de 6 velfortjente stjerner men også med et lille bravour som afslutning! Bogen er døbt “One Book To Rule Them All” og det bliver den ved med – indtil den næste kommer.

6/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Fakta:
Forfatter: Webmasteren, Familiefaren, Århusianeren og Eksilsønderjyden
Fotograf: Colombus Leth
Vejl. pris: 300,-
Sideantal: 198
Forlag: Politiken
Se mere på politiken.dk 

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Karina

    Hej Bliver GASTROMAND bogen udgivet igen – vil mega gerne give min mand et eksemplar. Han nyder at lave mad fra jeres opskrifter på hjemmesiden og jeg nyder at han laver mad. Så han skal da have bogen – men den er ikke at finde nogen steder :(
    Jeg ved at der også er Extended versionen – men vil hellere give ham den første bog.

  2. Nordjyden

    Hej Gastros
    Kan man forvente at alle opskrifter, som I har her på hjemmesiden, er med i kogebogen? Eller skal man stadig bruge hjemmesiden for at finde en stor del af dem?

    • Hej der Nordjyden – du finder kun en meget lille del af vores opskrifter fra kogebogen her på bloggen, vi har lavet nogle få af dem ved højtider, men ellers så findes de kun i kogebogen – så nej det kan man ikke forvente :-) Håber det var svar nok… ellers så siger du bare til…

    • Og heller ikke omvendt nej… :)

  3. Brian Klug

    Super god bog i har fået lavet, men kunne i ikke lige lokke Politiken til at læsse korikatur på den gg se side 70 hvor er de ris jeg skal tilsætte for at lave den risotto i skriver om. Jeg tror i mener perlebygen. Så bliver det jo også til en bygget.

    • We have tried – oh my lord have we tried :-) nej det skal vi lige se om vi kan klare det oplæg 4 – tak for det Brian!

  4. Ib M

    Flot og ekstravagant “inspirationsbibel” for den passioneret køkkensnedker.
    Det er ikke julegaven til “begynderen” men til manden der syntes alle de andre kogebøger er ens.

    Superflot værk i en behagelig størrelse

    Ps. Pisse flotte billeder, med god kontrast, og virkningsfuld DOF – stor ros til fotografen.

    • Tak Ib, det var da en flot kommentar, og ja Columbus Leth er virkelig dygtig, utroligt hvad han kan få ud af billederne og ikke mindst modellerne :-)

  5. Gert Kunkel-Bode

    Hej gutter. Tillykke med drengedrømmen der gik i opfyldelse. Godt gået!

  6. Det lyder saftsuseme som en fornuftig bog – den skal helt sikkert anskaffes! :-)

    Tillykke med udgivelsen!

    • Tak Lasse – fyr den auf – som vi siger :-)

  7. Fynboen

    Flot bog, og endnu flottere billeder :-)

  8. ole3009

    Nu har jeg lige stået med hele hovedet nede i papircontaineren efter den opskrift på kyllingesalat der var i BT for nogle uger siden. Jeg har selvfølgelig købt bogen, men den opskrift i bogen mangler kantareller i ingredienserne, og den smager helt fantastisk med kantareller i. (Jeg har fundet den nu og prøver den igen i morgen)

    • Hehe – sådan Ole, og tak for roserne, ellers var du jo altid mere end velkommen til at skrive, så skulle jeg guide dig, den blev nemlig freestylet til dagen!

  9. Hvis i lige går og trænger til ENDNU flere rosende ord; http://opholdsrum.wordpress.com/2014/11/04/anmeldelse-gastromand-spis-og-drik-som-en-mand/ ;-)

    • Og det gør man da bestemt, tak for de pæne ord!

  10. Halvamerikaneren

    Venter stadig på den rabatkode til GM-brugerne ;)

    • Den lader vi lige Politiken kigge på :-)

      • Halvamerikaneren

        Super – ser frem til at høre hvad de siger ;)

      • Har lige fået svar, og der henvises høfligt til Saxo.com og Riidr.com, hvor den ligger til 260,- så lidt rabat er der da at hente :-)

      • Halvamerikaneren

        Ja, hvis det er det bedste, I kan klare, så må vi jo nøjes ;)

  11. mardy

    Fedt, tillykke med udgivelsen!
    Jeg er ikke helt sikker, inkluderer den også opskrifter på drinks, evt. omtale af vin m.m., eller handler det mest om mad?

    • Tak Mardy – vores GM-Sour er naturligvis med og den sparker røv, ellers har vi vores bud på hvilke vin der passer til retterne, nogle gange er det naturligvis også øl eller ved tømmermændene andet :-) Så ja, det er primært mad, men også drikke og lidt om os Gastromænd, vores leveregler og vores maskinpark (gear i køkkenet)…

  12. I kan sgu’, som ingen andre, slippe afsted med sådan en anmeldelse af eget værk – sådan! :-)
    Jeg håber den venter under træet i år, ellers må jeg lige selv ud og investere i den.

    • Haha, ja vi kunne i dy os – og lidt sjov skal vi jo have ind i mellem :-) Håber den ligger til dig! Spøg til side, vi får god respons, faktisk næsten helt overvældende, hvilket jo er helt fantastisk. Uden alle jer besøgende var det ikke muligt – og ja, det er vist tæt på en takke-tale, så jeg stopper nu…

Smid en kommentar