Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 25. april 2024

Scroll to top

Top

En kommentar

Retour Steak – proteiner, smør og god stemning!

Anders K

København bugner efterhånden med restauranter, der slår sig an på at servere den bedste bøf bearnaise med fritter. Jeg skal ærligt indrømme at denne ret, trods dens efterhånden klichee-status, er en af mine favoritter. Jeg så det derfor nærmest som min pligt aflægge visit på Rasmus Oubæks seneste skud på stammen: Retour Steak.

Akustikken kunne være bedre, men der er skam vældig hyggeligt på Retour Steak

Vi ankom i ro og mag til den propfyldte restaurant og måtte hurtigt erkende at akustikken kunne være bedre – meget bedre. Vi lod os dog ikke slå ud og blev placeret af den venlige, men travle, tjener ved et bord i middagen. Champagnen blev i dagens anledning udskiftet med et glas afkølet Ale no. 16 fra Refsvindinge Bryggeri på fyn.

Simpelt og lækkert.

Ale no. 16 – en af mine favoritter. Den er godt nok ikke så unik længere, men det bliver den jo ikke dårligere af.

For at holde i den maskuline afdeling lagde vi ud med  sortfodsskinke og en glimrende charcuteri tallerken bestående af samme skinke, vagtel æg røget andebryst, rillette, saltmandler og cornichoner. Ganske glimrende!

Usædvanlig god charucuteri. Og prisen – på 50 kr. – den er jo nærmest til at græde over.

En af vores god bloggervenner har i øvrigt lige været forbi Oubæks nye restaurant Pluto

Der var naturligvis også plads til en gang lækker sortfodsskinke med saltmandler.

Vinkortet er ikke så prangende som på MASH, men udvalget af bearnaise-venlige vin er skam ganske tilfredsstillende. Vi endte derfor med en flaske Angelo Negro Barbera d’Alba, der med god tyngde og tannin passede fint til maden.

Vinvalget faldt på en ganske udemærket Barbera d’Alba fra Angelo Negro.

Vi besluttede os for at forsøge os ud i både bøf bearnaise og hummer bearnaise. Førstnævnte skuffede ikke, om end pommes fritterne godt kunne være mere sprøde (prøv i øvrigt Un Mercatos pommes fritter ved torvehallerne!). Hummeren var dog virkelig overbevisende. Mangen mad

Hovedattraktionen var naturligvis bøffen – og god det var den skam.

 

Hummer med bearnaise. Det lyder vulgært – og er det måske også – men HOLD NU KÆFT, hvor smager det godt!

Lidt grønt, der her i form af gratineret spinat ikke hjalp på kalorierne.

Skeen kan stå af sig selv, og sådan skal det være. Bearnaise er en videnskab, og her har vi jo med selveste “kongen” at gøre.

Vanilleis med chokoladesauce. Det bliver ikke mere simpelt, men falder i god tråd med resten af menuen.

Aftenens friske indslag bestod af rabarbertrifli med grøn rabarbersorbet.

Det var med ro i sjælen og en vis tyngde i maven at vi forlod Retour Steak efter maskulin og lækker middag.

Velbekomme!

Har du været på Retour, Retour Steak eller Oubæks nyeste skud på stammen Pluto?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Christianhoej

    Godt at se I også er faldet i “gryden” hos Oubæk :) :)

    Det er sjovt I også har bemærket akustikken, for den er virkelig speciel – men ellers et godt sted at spise. Jeg vil dog slå et slag for Pluto – der kan man virkelig få prøvet mange spændende ting.

Smid en kommentar