Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 28. marts 2024

Scroll to top

Top

25 kommentarer

Weekendtesten: Kød til døren fra Gris og Ko

Weekendtesten: Kød til døren fra Gris og Ko
Gastromand

De leverer kød og de er fra Sønderjylland. Derfor synes de naturligvis at Eksilsønderjyden og hans venner fra Gastromand skulle have muligheden for at teste deres koncept. Jeg snakker selvfølgelig om Gris og Ko, som med egne ord levere “sønderjysk slagterkvalitet – til online pris.”

Vi tog udfordringen op fik bestilt dansk kalveentrecote, amerikansk ribeye, marineret lammemørbrad fra New Zealand, dansk barbecuemarineret kylling, rødvinsmarineret skinkeculotte, bøf af amerikansk oksebov og sidst men absolut ikke mindst nogle store grillpølser med ramsløg. Det passede jo lige til 4 personer, så Webmasteren og undertegnede fyrede op under den nye Grandhall Odeon 32 gasgrill (som jo også skulle testes). Kvinderne fik lov til at deltage under parolen: Hvis en kvinde beder om ekstra kød, ja så er det virkelig godt. Hvis en mand gør, ja så er han jo bare mand!

Solbadet skinkeculotte…

Selve konceptet

Nå, udover at smage og vurdere kødet (som selvfølgelig er the fun part), skulle selve konceptet naturligvis også vurderes. Kort går det ud på, at du bestiller dit kød online, Gris og Ko producerer og leverer til din hoveddør.

Bestillingssiden er overskuelig og bestilling og betaling gik smertefrit.  Du kan frit vælge mellem bøffer, hakket kød, fjerkræ, fisk, pølser, pålæg mm. Derudover findes en række blandede pakker. Prisen for at få leveret til din hoveddør er 50,- og det lige meget hvor sulten du er. Dog er er nogle af de større pakker frit leveret.

Fersk, vakumpakket og klar til grillen eller fryseren…

Kødet leveres ferskt og vakuumpakket i en køleboks. Bestiller du fx til lørdag leveres kødet natten mellem fredag og lørdag, dog senest kl. 07.00 om morgenen. Gris og Ko er meget fleksible, så hvis du ønsker dit kød leveret i et skur, garage, opgang eller andet, så klarer de det. Jeg fik leveret vores i min carport. Nogle af kvarterets katte og et bette egern var gået amok på kassen – sikkert i raseri over ikke, at kunne komme ind til det ferske kød, da jeg kom ud om morgenen – dog uden held! Kødet er således klar til at blive smidt på køl, i fryseren eller direkte på grillen.

I forgrunden rødvinsmarineret skinkeculotte, i baggrunden bøf af amerikansk oksebov

Gris og Ko garanterer i øvrigt at kødet holder sig køligt i boksen til kl. 09.00.

Dansk kalv og svæller  in the making…

Selve kødet

Hele molevitten fik en tur på grillen. Kyllingen fik lov til at rotere i ikke mindre end 3 timer ved lav temperatur – det kan i øvrigt anbefales! Hånden på hjertet, så synes vi begge, at kødet så en smule “discount-agtigt” ud i indpakningen, men som amerikanerne siger: “Never judge a book by its cover!” – og det skal man heller ikke her, det var mørt og lækkert kød hele vejen rundt – selv vores bedre halvdele var meget imponerede, hvor specielt den danske kalveentrecote vakte glæde. Kyllingen var saftig og velsmagende, pølserne var godt krydrede og fyldt med kød. Helt suveræn var dog de små lammemørbrad. Eneste torn i øjet var marinaderne, som faktisk forekom en smule neutrale, navnlig den barbecuemarinerede kylling, der synes vi sagtens der kan komme mere smæk på for skillingerne.

Lam fra New Zealand

Bedre bliver det ikke!

1 stk. “Ørn i rede” comming up!

Saftig kylling efter 3 timer på rotisserie

Dommen

Idéen med at adoptere “Årstidernes” koncept og overføre det til kød fungerer ganske upåklageligt. Prisen er mere end rimelig i forhold til kvaliteten af kødet, 500 gram lammemørbrad ligger på 99,-, 2 stk. Amerikanske bøffer på samme pris og en marineret dansk kylling på 1250 gram 79,95 – her snakker vi så hverken fritgående eller økologisk, som illusterer vores eneste kritikpunkt: Vi kunne godt tænke os mere dansk kød og mere økologisk.

Ellers er udvalget stort, og det samme er fleksibiliteten. På Gastromand kan vi kun efter at have været en god del af deres udvalg igennem give vores anbefaling. Så næste gang du står og mangler kød til grillen kan du roligt kigge forbi Gris og Ko.

 

Benytter du dig af tjenester som Årstiderne og Gris og Ko?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Hej

  2. Anders

    Jeg ved godt, at indlægget er gammelt, og du måske ikke ser denne kommentar. Men jeg er intereserret i at høre hvordan de der bøffer af oksebov var. Normalt lyder det jo ikke så tiltalende med bøffer af bov, men måske denne amerikanske bov er bedre?

  3. Er vild med det øverste billede!

    • En lille rose til Anders – det er virkelig også fanget på det rigtige tidspunkt! Fedt når den slags sker! Har du haft gang i nogle maskuline retter på det senest – vi holder jo så meget af når I seje tøser blogger om den slags :-)

  4. Halvamerikaneren

    Jeg skal snart igang med at lave en ny omgang spegepølser og overvejer at bestille hos http://www.halv-gris.dk/. Har hørt godt om det – er der mon nogen herinde der har erfaring med dem?

    • Jeg har ikke (men er faldet over dem et par gange på nettet). Hvis du skyder et par gode billeder til, er jeg sikker på, at et indlæg vil falde i god jord hos de andre læsere;)

      • Halvamerikaneren

        Omkring kødet eller spegepølserne? :)

      • Halvamerikaneren

        Prøver lige igen – indlæg om kødet eller spegepølserne? :-)

      • Sorry, dit spørgsmål var forsvundet i bunken:)

        Indlæg om pølserne…

      • Halvamerikaneren

        No problem – tænkte nok det var tilfældet. Så snart vejret bliver køligt nok til at koldrøge så skal jeg nok lave et bette indlæg omkring det :-)

  5. Vi har også fået derfra et par gange. Kødet har været udemærket, men ikke prangende. Fik bl.a. pølser sidst og de var rigtigt gode og kødfyldte (uden at være tørre) synes jeg.
    Kyllinger ville jeg til enhver tid hellere få fra Hopballe dog.

    • Hej Kim,

      Anders var helt vild med pølserne, vist noget med, at de mindende ham om hans hjemby, som jo er i Sønderjylland :-) Vi var nu også ret imponeret af kyllingen, her vil jeg så helst have en økologisk, men bortset fra det så var den altså i orden! Overvejer lidt at bestille et svineslag derfra, så jeg kan få lavet en omgang porchetta.

  6. Har det lidt svært med at købe kød uden at kunne se hvad jeg køber først – altså se på hvordan fedtmarmorering er, hvor meget af vægten der ca. er fedtkant på en entrecote osv osv. Det er altså noget andet når man i supermarkedet eller hos slagteren kan udvælge hvad det er man køber.

    Og så er der for mange marinerede produkter efter min mening (det bruges ofte med tidligere frosset kød – selvfølgelig ikke i alle tilfælde – der kan forlænge salgstiden ved at marinere det til et “nyt produkt”. Det kunne være dejligt at kunne købe fersk lammemørbrad/lammekoteletter i stedet for optøet og marineret f.eks.

    Men jeg tror nu alligevel at jeg tager chancen og bestiller et par T-Bones derfra snart :)

    • Helt enig Sjønne.

      Kritikken med de mange marinerede produkter er jeg faktisk også enig i, men jeg tror det appellerer til en del af de kunder, der køber for bekvemmelighedens skyld.

  7. AllanS

    Jeg bruger Årstiderne, og har gjort det i ca 30 uger. Vi er 2 i hustanden og får en kasse hver 14 dag.
    Vi har været meget glade for det – der er rigtig god service hvis der er noget man ikke synes der er i orden. Der er spændende frugt/grøntsager som man ikke kan finde i det lokale super marked.

    / Allan

    • Hej Allan,

      Bestemt ikke dumt, vi har aldrig kommet dertil, hvor vi har taget skridtet og fået det bestilt, jeg synes prisen skræmmer mig lidt, ellers er det virkelig tiltalende, navnlig, når man som jeg jo har en del børn (derfra navnet Familiefaren :-)) og godt kan synes, det er svært at nå indkøbene til daglig, men måske skulle vi springe på?

  8. Vi griner stadig af det bette egern der gik amok på kødkassen. Fantasi fejler ikke noget. Det må have været et styk arrig egern med en stor appetit.
    Jeg kan godt lide jeres blog, fordi I har så meget humor, og hvis der er noget jeg ikkehar stå for, så er det god humor.

    Lækre kødbilleder. Bliver helt sulten selvom jeg lige har spist morgenmad…
    I kommer sgu på min blogliste, så er der styr på jer…

    VH Hanne

    • Hej Hanne,

      Smiler, takker – nej det gør bestemt læsning lettere og mere behagelig. Kassen var en smule havareret så detaljen skulle med :-) Men det er da vist ikke første gang du lægger vejen forbi Gastromand er det? Og ja, det er godt kød, vi var egentlig meget positiv overraskede, hvilket jo er herligt, når det er denne vej det går!

      • Det gør nemlig læsningen så meget bedre.
        Elsker god humor.

        Jamen jeg ser lige den der kasse for mig i en garage med hvad der nu er i en garage. Og så det lille bette egern hvis mave knurrer af sult. Den er nok blevet smidt ud af fru egern.

        Nej jeg har været forbi jeres blog for og lægge nogle kommentar.

      • Halvamerikaneren

        Da egern jo hovedsageligt spiser nødder, frugt og bær osv, med et enkelt fugleæg eller larver i ny og næ, tror I så ikke nærmere at det var et “egern” af den grå slags, der går på alle fire fødder og har en lang bar hale? ;-)

      • Ved nærmere eftertanke kunne det måske også have været en arrig (meget) vildfaren vaskebjørn…

      • Halvamerikaneren

        eller en koalabjørn

      • Haha, ja bestemt – eller det der var værre! :-)

Smid en kommentar