Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 16. juli 2019

Scroll to top

Top

22 kommentarer

Gastromand kårer Årets julevin 2013

Gastromand kårer Årets julevin 2013
Gastromand

Det er efterhånden blevet en tradition på Gastromand, at vi kårer årets julevin. Og det er altså en tradition, der er kommet for at blive! Det er tredje år i træk vi afholder Danevangs suverænt mest prestigefyldte julevinsmagning – og denne gang havde vi valgt, at skærpe konkurrencen…

Inden vi når til det spændende, så lad os lige kigge tilbage på de tidligere års kåringer. I 2011 havde vi et spændende og meget tæt løb mellem Bodegas Ansejo & Manso “Silvanus”, Ribera del Duero, 2007 og Private Cellar Veenwouden, Merlot, fra Sydafrika 2009 – Silvanus vandt og har siden da haft en stor stjerne hos alle os på Gastromand.

 

1, 2 og 3 pladsen i 2011…

 

2012 var året hvor vi rundede ikke mindre end 23 forskellige vine, som vi skulle igennem og det var faktisk lige i overkanten, hvilket også er årsagen til, at vi har skærpet reglerne til i år. Hvor der tidligere ikke var begrænsning for hvor mange vine forhandlerne måtte byde ind med er der i år et maksimum på 2 og prisen skal i december ligge mellem 100-200 kr.

På trods af, at flere af panelets tunger ikke favoriserer oversøisk shiraz så var der alligevel to som gjorde sig ekstra bemærket i 2012 – Shottesbrooke McLaren Vale på shiraz løb med sejren foran Mothers Milk fra Barossa og Septimo Dia fra Argentina på Malbec – så det var de tunge drenge som løb med pointene sidste år.

 

Årets 5 bedste julevine 2012…

Lets get down to business!

Scenen var sat: 13 forskellige vin fra 7 forskellige leverandører som skulle smages og testet til den søde og syrlige julemad. Præcis som sidste år blev samtlige vine åbnet og pakket grundigt ind således smagningen foregik blindt. Alle vine blev smagt, og der blev flittigt noteret duft og smagsnoter ned og endelig givet point. Herefter blev de fem højest scorende vine valgt ud for at blive smagt sammen med julemaden – igen blindt, top 3 blev fundet og til sidst en vinder.

 

Kandidaterne er poppet og klar...

Kandidaterne er poppet og klar…

Hvor der sidste var MEGET svingende kvalitet blandt de 23 deltagere, var det tydeligt at årets felt var skarpt og niveauet super højt – we like!

Maden

Ja selv om det jo er julevinene der er i fokus i aften, så fik vi da også kokkereret en smule – saftig flæskesteg fra en glad dansk gris langtidsstegt til 65 grader, andebryst, søde brunede kartofler, super syrlig rødkål og rigeligt fed brun sovs!

Læs også: Alternativ julemiddag – Duck Wellington

 

Perfection?

Perfection?

Note to self: hvis sværen ikke er sprød, så giver du den bare lidt med gasbrænderen!

Note to self: hvis sværen ikke er sprød, så giver du den bare lidt med gasbrænderen!

Brunede kartofler...

Brunede kartofler…

Gastromand julemenu anno 2013...

Julevinens udfordring anno 2013…

And the 5 nominees are…

Vía Cenit, Bodegas Viñas del Cenit, Zamora, 2010

Lige som sidste år overrasker det mig ikke at se en spansk vin i finalen igen. Den har den krop og fylde der skal til for at klare en julemenu. Via Cenit imponerede alle ved bordet, en herlig duft af blomster, lakrids, læder men også duft af eukalyptus/mint – vi kunne sgu ikke blive enige og det er nok også ret lige meget! Den har sødme men også tørhed og så er den kølig og rensende at få i munden på en lækker måde. ”Op i koppen – ned i kapellet” udbryder Webmasteren som er meget begejstret – jeg er enig og tilføjer, at denne vin bestemt kunne være en vinder, som jeg ville nyde til en andesteg.

Til maden holder den også, den har kraft, syren og kroppen til at holde imod. Nogle fandt den en kende for sød og med for lidt syre til den fede mad, men her snakker vi altså detaljer.

Vía Cenit 2010, Bodegas Viñas del Cenit, Zamora fra Dwine...

Vía Cenit 2010, Bodegas Viñas del Cenit, Zamora fra Dwine…

180 kr. på tilbud på Dwine

 

Campo Prognai fra Latium Morini en Valpolicella Superiore DOC

Næste vin er fra en forholdsvis lille nyopstartet vinhandel i Aalborg Quistwine, som har sendt denne Campo Prognai fra Latium Morini en Valpolicella Superiore DOC. Faktisk er det første gang, at en italiener er nået til finalen, så der var lidt overraskelse at spore, da stanniolet blev flået af.

Denne vin havde jeg selv som den højeste score på mit kort, da jeg fandt den absolut velbalanceret. Masser af duft af kirsebær, krogmodnet kød, stald, flæsk – ren herrevin. Flot farve med en let brun kant – “Suverænt den bedste vin for mig det her” udbryder Madfar.

Til maden holdt den også hjem – citatet fra Webmasteren siger næsten det hele: “Der er harmoni og det fungerer, ja det er som om den bare omkranser maden på en smuk både”. Hvis vi skal gå i detaljer, og det gør vi når niveauet er så højt, så udfordrer rødkålen Latium, men den overlever med nød og næppe.

 

Campo Prognai fra Latium Morini en Valpolicella Superiore DOC fra Quistwine...

Campo Prognai fra Latium Morini en Valpolicella Superiore DOC fra Quistwine…

185 kr. Quistwine

 

Veenwouden Private Cellar fra Origin Paarl Region 2010

2011’s anden plads – Veenwouden Private Cellar fra Origin Paarl Region i Sydafrika er minsandten igen i finalen – denne gang på Merlot. Hvis vi kigger på smagsnoterne fra 2011 har de ikke ændret sig meget på trods af “drueskiftet” – if it aint broken – dont fix it! Krydret i næsen, ren stald, animalsk, masser af kød og gær-duft (på den forholdsvis gode måde) vælter op af glasset. Dejlig læskende og rensende at få i munden. Her kommer pointene også helt i top.

Til maden bliver den en anelse bitter i smagen, men dufter fortsat fantastisk – “Det tror jeg mange vil smide på til en juleaften” udbryder Anders Jørgensen. Jeg noterer mig, at prisen ligger på diskrete 100 kr. ved køb af 6 – her snakker vi virkelig value for money.

Veenwouden Private Cellar fra Origin Paarl Region fra Vin&Vin...

Veenwouden Private Cellar fra Origin Paarl Region fra Vin&Vin…

100 kr. ved køb af 6 – Vin&Vin

 

Chateau De Vaudieu Chäteauneuf du Pape, 2010

Endelig en franskmand på banen, og ligesom med italieneren er det også første gang – på høje tid vil nogen mene. Flere havde allerede skudt Chäteauneuf du Pape under smagningen. En godt krydret duft med masser af viol, skovbund, mint og tobaksnoter. “Hold kæft det er godt det her” udbryder Madfar. Det er en “stor” vin med masser af fylde, men også tørstoffer og en fin syre.

Til maden er bordet splittet – hvor nogle synes den er lige i skabet, mener andre, at den har fået en lige lovlig skarp eftersmag og lidt for meget syre, men igen er der tale om detaljer her. Igen et flot glas vin.

Chateau De Vaudieu Chäteauneuf du Pape 2010 fra Philipson...

Chateau De Vaudieu Chäteauneuf du Pape 2010 fra Philipson…

199 kr. ved køb af 12 flasker

 

Rodney Strong fra Alexander Valley i Sonoma, 2010

Som Fraiser Crane siger – “Why do Merlot – when you can take a Cab” – nemlig Rodney Strong fra Alexander Valley i Sonoma på cabernet sauvignon. En af de vine, hvor vi fik sat allerflest duftnoter på – fløjl, mælkechokolade, rå flæsk, sød lakrids, danske sorte kirsebær (ja det blev vi altså enige om i momentet…). “En rigtig crowd pleaser” kalder Madfar den, hvor Webmasteren tilføjer, at “alt jo ikke nødvendigvis skal være kunst, nogle gange må det gerne bare gerne smage pisse godt!”. Den smager virkelig godt og har en flot integreret syre – “Hvis du serverer den her til en 40 års fødselsdag, så er alle sgu tilfredse” afslutter Madfar – han har ret.

Til maden holder den simpelthen hele vejen og det er svært at finde noget at kritisere. I forhold til nogle af de andre fremstår den lidt mere elegant, men stadig med en god syre som holder den fede mad i skak og skaber helhed.

Rodney Strong fra Alexander Valley i Sonoma fra Skjold Bürne...

Rodney Strong fra Alexander Valley i Sonoma fra Skjold Bürne…

169 kr. på tilbud i december ved Skjold Burne

 

Og årets julevin 2013 er…

Gastromand julevin 2013...

Gastromand julevin 2013…

 

På en flot første plads – Rodney Strong fra Alexander Valley i Sonoma – stort tillykke herfra.

–> Del resultatet på facebook

På en, må vi indrømme, overraskende andenplads kommer Campo Prognai fra Latium Morini en Valpolicella Superiore DOC – en absolut en værdig andenplads.

På tredjepladsen kommer Chateau De Vaudieu Chäteauneuf du Pape.

Som jeg også nævner indledningvis så var løbet dejlig tæt, og der skulle diskuteres længe, forhandles og til sidst faktisk også trues lidt før vi nåede til enighed, men til sidst var der tale om unanimous decision. Det er dog vigtigt at understrege, at hver af finalisterne og navnlig i top 3 kan anbefales som julevine.

Rigtig god julevinjagt og del så lige indlægget med vedkommende der står for vinindkøb til din juleaften ik’?! ;)

Hvor?

Gastromand Head Quarters, som indtil for ganske nylig var Webmasterens lejlighed i Roldgade, men nu snart i stedet ligger i 9000 Happiness eller Hasseris om man vil. Og da Webmasterens lejlighed nu er solgt, ja så gav det bestemt god mening, at holde et sidste smagning her – det er lige før man bliver lidt rørt…

Hvad?

Hvem?

Familiefaren, Anders Jørgensen og Madfar...

Familiefaren, Anders Jørgensen og Madfar…

 

Familiefaren i aktion...

Familiefaren i aktion…

Herfra er det vist bare tilbage at sige tak til juryen, tak til forhandlerne og rigtig glædelig jul!

 

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. I ser fjernsyn, mens I smager? Tsk-tsk…

    • Haha, der var jo et par Brøndby-fans i juryen – hvad man ikke gør…

      Hvis det er en formildende omstændighed, var der ingen lyd på;)

  2. Derudover kunne I prøve at dreje contra og gå væk fra høj alkohol, jammy struktur og snert af restsødme. Fx en Cornas på gamle stokke fra Domaine Lionnet.

    Den gode Kreutzer har også en række alternativer til de klassiske valg her:http://bergholt.net/gastronomi/12657

    • Kære Kasper, der var desværre ikke sådanne vine med i testen. Den eneste med ren og kølig struktur var en Vino Nobile di Montepulciano, som dog adskilte sig differentalt fra de andre vine stilmæssigt, og havde brug for en ordentlig omgang luft før den åbnede sig (den smagte godt tirsdag, drenge :)).

      Dog var vinene slet ikke så jammy og klistrede som tilfældet havde været de foregående år, der var meget mere vinøsitet på drengen denne gang, selvom det dog stadig var nogle tunge sager der tog podiepladserne, så er det stadig vine med syre, struktur og saftighed og ikke marmelade-bomber, jeg er selv glad for Rodney Strong Cab’en, og har drukket den ofte før (og den holder 14%, så den er ikke langt over grænsen :)

      Hvilke(n) vin(e) har du linet op til juleaften?

      Og det ville være en fornøjelse at få noget godt Nord-Rhône med på bordet næste ord, en rå Syrah med noget mineralitet og dybde er altid lækkert og burde ramme and og kål lige i røven :)

      • Well spoken Anders – spændende med den Vino Nobile, der stod godt nok også den skulle luftes godt, men ikke noget om flere dage :-)

  3. Thomas

    Hvor henne køber jeg vinderflasken – den er jo udsolgt hos Skjold Burne?

    • Ikke i Aalborg Thomas, jeg var tilfældigvis forbi igår…

    • Jadani

      I Skjold-Burne, Frederikssundsvej 33 (Kbh), havde de stadig et par flasker kl 9 i morges. Så der skulle i hvert fald være mulighed.

      • Tak for info på Jadani – det er smidt på facebook! :)

  4. Servicemelding: Aalborg Bispensgade er desværre udsolgt nu – om der fortsat er på Hadsundvej er usikkert…

  5. Niklas B. Kristensen

    Hjallesevej 6 i odense C har også masser af Rodney Strong! ;)

  6. Peter Jensen

    Jeg fik årgang 2009 i Brønshøj til samme pris.. Er der nogen der har en ide om det er bedre eller dårligere?

    • Det burde ikke være dårligere, jeg husker 07 og 08 med noget mere kant end 10’eren, så 09 burde stadig smage lækkert og potent, og de cab baserede 09’ere jeg har smagt fr a cali, har været intense.

      • Så er det vel bare at slå til, umiddelbart så vil jeg også mene, at det er samme struktur og balance mellem det sødmefulde og syren i vinen som går igen – nogle af de karaktertræk, som vi valgte vinen ud fra…

      • Peter Jensen

        Den var perfekt til anden :-) (hvorvidt 10’eren er bedre kan jeg af gode grunde ikke vide..)

      • Dejligt at høre Peter, hos os var der lidt delte meninger om hvorvidt nr. 2 måske var bedre end nr. 1 – men skulle der tælles stemmer igen, så var nr. 1 fortsat vinderen – det understreger bare, at feltet var skarpt og tæt i år…

  7. Stensgaard

    Ring til Johnny Mortensen, Skjold Burne i 7323 Give – Der er stadig massere af Rodney`s på lager, selv efter jeg har været der !

  8. Johannes Madsen

    Hvornår kårer I årets julevin 2014?

    • Hej Johannes – indenfor 2-3 uger, så burde vi være klar! Stay tuned!

Smid en kommentar