• Fynboen
• Den 5. september 2017

Efter en meget lærerig og grundig rundtur på Balvenie destilleriet skulle vi videre til aftenens event – nemlig lanceringen af Peat Week og Triple Cask. Læs her, hvordan resten af turen gik. 

Hvis du har læst første indlæg omkring min tur til Skotland, har du måske fanget, at turen til Balvenie destilleriet var i forbindelse med lanceringen af deres to nye whiskyer – nemlig Peat Week og Triple Cask. Så efter en lang rejsedag og lang dag rundt i alle kanter af whiskyverdenen, så kom “hovedpersonerne” snart i glasset.

Selve arrangementet skulle foregå under stjernerne i naturen, overnatningen foregik i “yurt”, så det så jeg frem til, usikker på, hvad jeg skulle forvente.

Teltlejren omgivet af smuk natur. (Foto: PR, Balvenie)

Luksusteltene indvendigt (Foto: PR, Balvenie)

Vi ankommer til teltlejren, og ved første øjekast ser det rigtigt hyggeligt ud. Der er dækket op til middag i en ældre lade, der er bål udenfor, og hver mand har sit eget telt (yurt). Det hele er krydret med levende lys, dæmpet discolys, en bar i laden og nogle utrolig flotte mænd, der får de mest erfarne Joe and the juice fyre til at blegne, som skal servere for os.

Hapsere: Fisk i tempura.

Hapsere: Haggis balls.

Inden aftenens smagning, bliver vi indlogeret i teltene. Og når Balvenie siger luksustelte, ja så mener de det – vi er i hvert fald langt væk fra alt camping, jeg kender. Efter jeg lige er kommet på plads i mit telt, vandrer jeg ud til bålet, hvor flere af de andre har smidt sig i liggestolene og nu nyder en øl. Det er et koncept, jeg kan forstå. Joe and the juice mændene render rundt og tilbyder små hapsere, og det er alt lige fra haggiskugler, pommes frites med kalv og bearnaise til fisk i tempuradej – det er alt sammen godkendt herfra.

Peat Week og Triple Cask side om side. Triple Cask til venstre med den lidt mørkere farve fra sherryfadene.

Nu er alle mand ved at være på plads, og nu skal vi endelig prøve Peat Week og Triple Cask. Vi sidder alle udenfor, og det småregner, mens bålet buldrer afsted. Først får vi lov til at dufte og smage de respektive to whiskyer, inden de har været på fad. Vi er nok omkring 70 % alkohol, og det kradser lidt – smagen er dog ikke ubehagelig. Efterfølgende åbnes der op for de færdige flasker, og vores man-servants nærmest danser rundt og hælder op.

Peat Week 14 års.

Triple Cask 14 års.

Først ryger vi på Peat Week. Her er vi ude i en 14 års letrøget whisky, som samtidig er sød og kraftig. Den hænger længe i munden, og jeg fornemmer tydeligt honning og spicy citrusnoter, som assisteres af karamel og vanilje. Denne whisky er 100 % lagret på brugte, amerikanske fade. Det er et dejligt afbalanceret glas, som man bare kan sidde og hygge sig med. Efter vi har siddet et stykke tid med Peat Week, er turen kommet til den anden whisky – nemlig Triple Cask. Her er der også tale om en 14 års whisky, men denne virker kraftigere og mere intens end den forrige. Det skyldes måske, at denne har ligget på sherryfade, inden den blev tappet. Det er flere af de samme noter som Peat Week, men den besidder en større fylde, som nok igen stammer fra sherryfadet. Efter at have smagt de to hovedpersoner, hælder jeg nok mest til Triple Cask, da den lidt har mere umfh! i smagen.

Aftenens menu.

Dækket op til middag i laden.

Efter smagningen er vi så heldige at få et foredrag om whisky med fokus på den skotske udgave samt historien heraf. Det er enormt spændende, men jeg kan se på mine noter, at vi nok er nået til et sted, hvor whiskyen begynder at tage over, og skriblerierne bliver lidt færre. Vi slutter den officielle aften med en superhyggelig middag, og her fornemmer jeg rigtig, hvordan vi er gæster hos en familieejet virksomhed. Stemningen er løs og meget humoristisk, og whisky hjælper naturligvis det hele på vej.

Hygge omkring bålet.

Efter maden fik aftenen lidt mere fart på i takt med, at flere og flere flasker fra sortimentet blev åbnet – til stor glæde for os alle. Omkring midnat rammer jeg muren. En lang dag har indhentet mig, og jeg lægger mig under dynen i mit telt. Festen for de andres vedkommende fortsætter en del tid ud på natten.

Næste morgen er jeg første vågne mand i lejren, og efter en lille gåtur i terrænet og et bad, er jeg klar til en kop kaffe (og en lille whisky). Dag 2 står igen i whiskyens tegn, men desværre også allerede på en hjemtur. Efter morgenmad går turen tilbage til destilleriet, hvor vi skal have en smagning på lageret, og hvor vi skal prøve Peat Week og Triple Cask direkte fra tønderne.

Dagen derpå.

Hvis man var blevet ædru efter førstedagen, så får alene dampene på lageret en i hopla igen. Her opbevares 50.000 tønder whisky, og det går altså lige i blodet. Vi prøver Peat Week efter kun 5 års lagring, 8 års lagring, 11 års lagring og til sidst 14 års lagring. Det er ret specielt, at man kan smage, hvordan whiskyen udvikler sig fra tønde til tønde – og igennem årerne. Afslutningsvis får vi også lige lov til at få Triple Cask i glasset, direkte fra de enorme sherrytønder. Det interessante ved begge whiskyer er, hvordan det er lykkedes Balvenie at få inkorporeret røgen i eftersmagen på en sådan måde, at man blot lige fornemmer den, uden at den tager over de mange forskellige smagnoter i whiskyen.

Vi tester whisky direkte fra fadet.

Smagning på lageret. (Foto: PR, Balvenie)

Vi slutter dagen med en frokost på en lokal whiskybar, hvor jeg endnu en gang oplever, at køkkenet ynder at servere en tallerken, som skulle de fodre en stor, saltforskrækket familie. Nuvel, jeg får en rød bøf og en lille whisky, så jeg skal ikke klage. Turen til Balvenie har været meget lærerig, og når den tilmed krydres med godt humør, gæstfrihed og god whisky, så tør jeg godt sige, at det ikke er sidste gang, jeg er i Skotland.