Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 26. marts 2019

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Familiefarens tips til den travle juletid…

Familiefaren

Igen viser kalenderen, at julen venter lige om hjørnet. Den søde juletid – tiden hvor halvdelen af os løber rundt for at nå det hele, mens den anden halvdel har forstået essensen af juletiden og ser ud til at nyde den i en sådan grad, at vi andre står måbende tilbage. Det er dog slet ikke så svært at tilføre lidt julestemning til en travl hverdag. Som Familiefar er både november og december de måneder hvor jeg løber aller hurtigst – men I år vil jeg fokusere mere på at slappe af…

Juletiden er den perfekte undskyldning for at lave endnu mere mad! 

Nu er det sådan, at jeg faktisk har en del ferie til gode og det bliver investeret i at lave mad i december. Jeg kommer fx til at lave vaniljekranse med min nye Kitchen Aid hvor den kommer til at stå på vaniljekranse præcis som min gamle Far lavede dem. Han brugte dog en manuel maskine med håndsving, som han lystigt spændte fast til vores køkkenbord – jeg kommer til at gøre det med power!

Denne kan også lave vaniljekranse hvis “enden” skiftes ud…

Hvis bagning ikke lige er dit game, så fortvivl ikke! Kunsten består som regel i at tilsætte de aktiviteter, du holder af et par elementer af jul. Onlinekasinospillere kan for eksempel glæde sig til de tidlige julegaver, der er at finde på mange af de store spillesider, mens fodboldspillere kan dele ud af julestemningen ved at tage et par julegodter med til holdkammeraterne.

Skål og say goodbye til din forkølelse…

Det kan for eksempel være en gang peberkagekaffe eller en omgang rom-toddy, der på let vis kan hældes på et par termokander, så de varme drikke er lige til at servere, når dagens fodboldtræning er forbi – måske skal du dog holde lidt igen med alkohollen! Top det af med lidt langtidsbagte mandler fra denne opskrift så skal du nok blive populær og så er der dømt julestemning.

Langtidsbagte mandler, nødder og kerner…

En ugentlig juledag!

Julen er en travl tid, hvor der både skal købes julegaver, pyntes juletræ, handles ind, forberedes julegodter og besøges familiemedlemmer nært og fjernt. Det kan hurtigt virke uoverskueligt, hvis du ikke planlægger din tid ordentligt. Det bedste du kan gøre, er at afsætte en ugentlig dag til de større  juleprojekter, så du ikke fylder hverdagen med unødig stress.

En lille snack…

Husk på at julen er en tid, der skal nydes og ikke ønskes overstået, så hurtigt som muligt. I år planlægger jeg, at bruge de fire adventsdage til de større projekter som fx at hente juletræ, købe julegaver og lave verdens bedste hjemmelavede vafler! På den måde slipper jeg for at skulle tænke på det i hverdagen, hvor jeg i stedet kan afsætte tid til mindre, hyggelige juleaktiviteter.

Bedre bliver det ikke…

Det samme gælder selveste juleaften. Sørg for at starte i god tid – både når det gælder julens andesteg, brunede kartofler og naturligvis den uundværlige sovs. Ris a la mande kan med fordel forberedes dagen inden. Omgiv dig med hele familien og afsæt tid til at stoppe op og nyde, at det er blevet juleaften.

Tilbage er der kun at sige glædelig jul!

Smid en kommentar