Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 25. april 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Anmeldelse: Madfar – Inspiration til hverdagskøkkenet

Anmeldelse: Madfar – Inspiration til hverdagskøkkenet
Gastromand

Endnu en kogebog fra en Madblogger – det ender jo med at blive en landeplage! Thomas Farsinsen alias “Madfar” har udgivet sit første værk. På Gastromand løfter vi på hatten når den slags sker, det betyder nemlig, at endnu en dedikeret blogger har fået sin drøm opfyldt!

Madfar driver udover sit normale arbejde også madbloggen “Madfar“, som handler om kærlighed for mad med smag! Madfar går op i økologi og bæredygtighed og er typen som gerne tager en “kødløs-dag” for så at kunne nyde at spise økologisk kød fra frigående de andre dage i ugen. Den slags har vi den dybeste respekt for på Gastromand! Ellers er Madfar en munter og glad fyr, som har begge ben plantet solidt i den nordjyske jord. Han ved hvad han vil, og er tro mod sig selv! We salute!

Madfar...

Madfar…

Udseende og førstehåndsindtryk

Det første jeg tænker er “Familiefar” og ikke på mig selv – men så alligevel! Når du bladrer bogen igennem er der ingen tvivl om, at Madfar har to store passioner i livet; Mad og Familien! Når man så kaster et blik på det smil og glimt i øjet som Madfar står med på forsiden af bogen, hvor han står med et skærebræt fyldt med lækkerier så ved man, at det er sandt. Vi har med en madglad familiefar at gøre!

Madfars søn Konrads favorit dessert!

Madfars søn Konrads favorit dessert!

Bogen er hardback og indeholder 49 opskrifter, hvor nogle af dem er “dedikeret” til Madfars børn fx “Konrads Lakridscookies”. Når du vender bogen om er der en fedt billede af Madfar som triller afsted på sin gamle Puch Maxi iført vest og udstyret med en gammel trækasse fyldt med råvarer – original!

"Brothers On Mopeds"...

“Brothers On Mopeds”…

Opbygning og struktur

Bogen er opbygget efter hovedopskrifter “Fugl”, “Fisk”, “Oksekød”, “Grissebasse”, “Grønt skal der til mand”, “Fyr og Flamme” som handler om grill, “Det daglige brød” og afslutningsvis “Kaffe og Kage, Frem og Tilbage”. Umiddelbart kan man ikke tale om en traditionel opbygning. Men det fungerer glimrende og titlerne bærer også lidt humor.

Flyverspyd med Soja/Lemondip!

Flyverspyd med Soja/Lemondip!

Opskrifter

Opskrifterne er meget varierede, jeg tænker lidt, at Madfar dybest set har valgt at lave de opskrifter, som han synes aller bedst om, hvilket sikkert også forklarer hvorfor hovedoverskrifterne er så brede som de er. Vi har fx Flyverspyd med Soja/Lemondip som er kyllingebryst på spyd, Hjemmelavede Nuggets, Culottesteg med grillet julesalat røsti og sauce beurre rouge og “Madfar Burgeren” med skriver af Mormorbrød. Alt i alt kommer vi godt omkring. Opskrifterne er godt beskrevet og meget nemme at gå til. De sprænger ikke nødvendigvis rammerne for kreativitet, men det er heller ikke meningen, vi skal nemlig ikke ud i eksperimenterende opskrifter – det skal være nede på jorden, præcis som Madfar er!

Nuggets - Homestyle! GM-approved!

Nuggets – Homestyle! GM-approved!

Kød - Kød - Kød!

Kød – Kød – Kød!

Billeder

Der er lagt masser af vægt på billederne her, og fotografren David Bering har gjort det godt. Det virker som om, at fotografen og skribenten har haft et tæt samarbejde, da man fornemmer en rød tråd gennem bogen. Udover nogle skarpe madbilleder, som faktisk sidder i skabet det meste af vejen, så brydes bogen af det nærværende familieliv, som Madfar tydeligvis lever. Der er forskellige billeder af hans køkken, hvor hans bedre halvdel Kristina samt børn Liva og Konrad også er tilstede. Det samme gælder på flere af billederne, hvor Madfar har taget børnene med i køkkenet. Skal man komme med sætte en finger på noget, kunne baggrundene godt have brugt lidt variation – det bliver lidt brunt i brunt i længden.

Der er fart på i køkkenet!

Der er fart på i køkkenet!

Hvis man ikke kendte Madfar og fulgte hans blog, så kunne man fristes til at tro, at det her blot er for “showet” skyld – men intet kunne være længere fra sandheden. Madfar er en ægte familiefar, ægtemand og autodidakt kok – så kom ikke og sige, at den sidste tilbagelevende original er død – for han lever i bedste velgårende – sådan skal det gøres! Jeg hæfter mig til sidst ved, at der faktisk på flere billeder er skudt mere end et billede af en ret. Typisk får du et billede af lidt forberedelse og den endelig ret.

Tjek lige den chilidip!

Tjek lige den chilidip!

Gastromands Favorit opskrift!

Gastromands Favorit opskrift!

Denne er testet og godkendt af Familiefaren!

Denne er testet og godkendt af Familiefaren!

Dommen

Når man læser Madfars kogebog er man ikke et sekund i tvivl om, at det er en passioneret amatør kok der står bag værket, det skinner tydeligt igennem og det er positivt. Bogens retter passer glimrende til hverdagskøkkenet og holder sig også i den nogenlunde nemme ende af skalaen, så er du nybegynder kan du sagtens overkomme retterne. Billederne er skarpe og opsætning følger trop. Målgruppen kan muligvis dele vandene lidt ved denne bog. Jeg tror nogle vil føle, at bogen henvender sig mere til familier end til singler og par – hvilket nok også er årsagen til, at jeg holder virkelig meget af den! Derfor ender vi også med en “spilt decision” på pointskalaen, hvor jeg faktisk vil sige, at den ligger på 5 stjerner hvis du er mand med familie og børn og 4 hvis du endnu ikke er nået til denne del af livet.

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Fakta:
Forfatter: Thomas Farsinsen
Fotograf: David Bering
Vejl. pris: 249,-
Sideantal: 148
Forlag: Turbine
Se mere på Turbine og hos Madfar selv. 

Stik os en kommentar

Smid en kommentar