Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 19. marts 2024

Scroll to top

Top

Teamet bag Gastromand

Filosofien bag Gastromand er enkel: Alle kan lave mad og ved at dele vores erfaringer, bliver vi alle bedre i køkkenet.

Derfor ER brugerne hele eksistensgrundlaget for Gastromand 

Til at sørge for at Gastromand.dk fortsat er Danmarks bedste madblog og levere top-content, har vi samlet Danmarks stærkeste team bestående af livsnydere, foodies og teknologifans:

Gastromændene

.

Anders Damm AKA Webmasteren

Webmasteren fik sit tilnavn i Gastromands meget unge dage – ikke blot fordi han var Webmaster på og stifter af Gastromand.dk, men fordi han rent faktisk erhvervede sig med selvsamme titel (når ikke lige han laver mad eller klæder sig ud som gastromanden over dem alle – Sidney Lee!). De fleste webmastere er amatører, dvs uden uddannelse. Citat: Wikipedia anders(@)gastromand.dk


Klaus Kjeldsen AKA Aarhusianeren

Den eneste gastromand med østjyske rødder. Udover svagheden for god mad, øl og vin, tager han hånd om de mange tekniske aspekter på Gastromand.dk, som webmasteren ikke magter. Her er ingen madsnopperi, Aarhusianeren kan lige så godt nyde en god saftig burger eller pizza, som det vildeste Michelin-stjernede gourmet – bare der er rigeligt af begge dele. klaus(@)gastromand.dk


Brian Lambæk AKA Eksilsønderjyden

Eksilsønderjyden er Gastromands største Foodie, hvilket bl.a. har bragt ham forbi 3 af verdens 4 bedste restauranter: NOMA i København, Fat Duck i London og El Cellar de Can Rocha i Girona.

De mange restaurantbesøg fornægter sig ikke og inspireret af idolet Heston Blumenthal søger han altid efter den perfekte sammensætning i en menu.

Eksilsønderjyden lader os andre om opskrifter på frikadeller og koncentrerer sig om menuer, hvor han virkelig kan brillere med alle sine Gastrogadgets! brian(@)gastromand.dk


Gastromand

.

Frederik Lundberg AKA Ingeniøren

Når der skal bruges en mand, der ikke er bange for at få jord under neglene, ringes der efter Frederik. Han er en af hovedkræfter bag De Brune Riddere, der står bag Danmarks Bedste Bøfsandwich. Her sætter han sit præg på konceptet med smukke sprogblomster og svulstige metaforer, når han pløjer land og rige rundt i jagten på brune banditter.

Frederiks egen madstil er præget af en opvækst på spejderlejre, hvor det var brølende flammer og dunkende gløder, der skulle tøjles. Alt det kombineret med en baggrund som civilingeniør i biokemi giver det ekstra krudt til madlavningen.


Thomas Alcayaga AKA Madet Mere

Jeg er vokset op derude i midtjylland, hvor der i hvert fald også er krager. Min mor laver frikadeller som ingen anden og det har hun lært mig. Hun har også lært mig at lave alle de der andre klassiske danske retter. Så da jeg startede bloggen lavede jeg de samme ti retter, som alle andre også laver. Og så løb jeg hurtigt tør for materiale. Og jeg måtte udvikle mig. Jeg startede ikke en madblog, fordi jeg havde set lyset omkring madlavning og måtte bræge om det. Egentlig startede jeg den fordi jeg havde fundet på navnet og jeg syntes det lød fedt. Madet mere. Og jeg bræger sådan set stadigvæk. Bare om andre ting.


Johan Johansen AKA The Johan

Gastromands højtråbende og selvudnævnte gastronomiske korrespondent med hang til rock ‘n’ roll og Michelin-stjerner. Med et interessespænd fra hotdogs til Champagne og Caviar, en utøjlet udlængsel og en hæsblæsende skrivestil leverer The Johan malende og til tider nærmest humoristiske gastronomiske reportager fra både ind- og udland.

På stille dage kan The Johan også observeres i køkkenet i selskab med en flaske Hvid Bourgogne eller Champagne i færd med at perfektionere og dokumentere ikoniske retter fra verdenskøkkenet til tonerne af klassisk punk og heavy metal.


Simon AKA HopDaddy

Dansk ølblogger fra Randers. 25 år gammel og maks nørdet omkring øl. Bloggen Hopdaddy har kørt i fire år, og har efterhånden fået godt fodfeste. Jeg er med på den værste. Dårlige øl er også en oplevelse.


Daniel Sløk Nielsen AKA Fynboen

Fynboen eller i daglig tale den fjerde Gastromand. Han er outsideren fra midten af Danmark. Det fynske kapitel i Gastromandeventyret startede tilbage i 2013, og siden er det blevet til en god blanding af opskrifter, restaurant- og kogebogsanmeldelser.

Udover en efterhåndende bugnende bogsamling, er Fynboen også ejer af alverdens gadgets og maskiner, egen vinkælder og et ”udekøkken”, som kan gøre de fleste misundelige. I haven dyrkes der desuden et vælg af krydderurter og andet godt, og selv blomsterne er spiselige.