Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 28. marts 2024

Scroll to top

Top

4 kommentarer

Jagten på Danmarks Bedste Festivalsnack: Tinderbox og de sprøde svær

Jagten på Danmarks Bedste Festivalsnack: Tinderbox og de sprøde svær

Tinderbox ruller på sit tredje år, men det er dog første gang jeg selv har haft fornøjelsen. Men man finder dog hurtigt ud af at det hele virker meget bekendt – og som aarhusianer tillader jeg mig at kalde Tinderbox for Northsides fynske lillebror – arrangørerne er også de samme :)

Men lad os lige lave en recap på, hvor vi er nået til. Først ramte vi Heartland, herefter Northside, og faktisk lige oven i Tinderbox havde vi vores faste og rapkæftede heavy metal ven fra johanjohansen.dk på jagt blandt nitter og denimveste på Copenhell – Helvedes Forgård – et forhold som næsten har udviklet sig til voksen mobning.

Men tiden er knap, og vi kan ikke være alle steder på en gang, derfor startede vores Tinderbox tour med lidt assistance fra vores kollega i det fynske, rigeligtsmør.dk, som fandt de første bud på årets Tinderbox-snack. Lørdag blev det min egen tur til at betræde græsset – og ja, efter Northside var det sgu glædeligt at se græs på festivalpladen i Tusindårsskoven.

 

 

 

Men det skulle dog ikke gå bedre end det begyndte at regne i samme øjeblik vil ankom på festivalpladsen. Norge aka yr.no, I skylder sgu nogle kvajebajere efterhånden, selvom alle siger, I er de bedste til det med vejret… come on. Men heldigvis var det på Northside-regnskalaen kun en meget lille byge, og vi slap for mudder på skoene – og der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Hermed en kærkommen undskyldning for at finde en overdækket bar og drikke et par GT’er. Så er vi igang…

 

Findes Danmarks bedste Festivalsnack på Tinderbox Festival?

Lad os få kigget på sagerne…

 

Spiselauget – Øko Fritter

Øko fritter, triple cooked fries, duck fat fries, chili fries, friterede kartoffelstænget i alle afskygninger er blevet fast inventar på enhver festival, og ikke unden grund. De salte venner er gode mod tømmermænd – og en nem og let spise. De kunne købes som fish and chips, som helt sikkert er lækkerier. Men desværre over vores fastsatte maks. beløb på 50kr. for snacks – så her måtte vi spise dem alene i selskab velsmagende tatarsauce. Slet ikke værst.

 

 

3/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Gastro Toast

På Northside fik vi rigtig mange gode toasts, så barren var lagt højt. Gastro Toast, et navn der i øvrigt forpligter, havde flere toasts på menuen; en standard toast med skinke og ost, en vegetar med røget ost, tomat og asparges, samt to variationer med roastbeef. Da vi måtte erkende, at vi ikke nå at smage på alle, valgte jeg den mest specielle, den øverst på kortet – tænkte det måtte være topmodellen fra øverste hylde. Roastbeef, blå ost (jeg ved faktisk ikke hvilken) og syltede rødløg. Jeg synes desværre ikke der var særlig god sammenhæng mellem de forskellige smage i toasten, ærgerligt.

 

 

2/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

 

Green Burger – Nuggets

Ja, når man kigger på billedet ser de nu meget appetitlige ud, og ikke mindst sprøde – og det var de, sprøde i hvert fald. Men smagen fulgte desværre ikke med, hverken i nuggets eller dips, og så bliver prisen pludselig lidt høj for de seks små nuggets.

 

 

2/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Mads og Mikkel – Mexico Pandekage

Mexico Pandekande med cheddar, kylling, syltede løg, salsa, nacho chips. Pandekagen virkede desværre ikke færdigbagt, og så er det svært at komme helt frem i skoene. Men var smagen ellers udemærket. But we give no second chances!

 

 

3/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Shawarma Kebab

Shawarmaen, kebaben, er virkelig en klassisk hjem-fra-byen snack, nok egentlig mest fordi det er steder som disse, der har åben til langt ud på nattet. Kvaliteten af både kød og ingredienser kan variere meget fra sted til sted. Men kebab og grønt i denne stang her, var ganske fornuft, og jeg fik naturligvis et ekstra skud chili i.

 

 

3/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Hotdog

Her en øko hotter, eller en gourmet hotdog som brødet med pølse ynder at bliver kaldt, når den afviger en smule fra hvad man kunne kald standard med ketchup, sennep, remoulade, rå og ristede løg og syltede agurker. Vi har gennem tiden smagt mange gourmet hotdog, som ikke har meget med gourmet at gøre. Dette var dog en ganske fornuftig en af slagsen, godt arbejde.

 

 

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Falafel Huset

Endnu en grillbar klassiker, pita med falafel fra Falafel Huset. Faktisk rigtig velsmagende og sprøde falafler, som man også fint kunne have spist alene. Resten af tilbehøret i pitaen stod desværre ikke helt på mål med falaflerne – lige rigelig iceberg salat til min smag.

 

 

3/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Gastroteket – Flæskesværd

Hvis ikke man kan lide flæskesvær, så kan man lige så godt blive vegetar. Det behøver vi ikke at diskutere. Her faktisk nogle velsmagende flæskesvær – men ja, man kan jo tage fejl, men de her virkede ikke hjemmelavede. Derfor kan de virker lidt for let købt.

 

 

3/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

Werners Grill – Flæskesvær

Flæskesvær findes i forskelige kvaliteter, og Werners Grill har lagt sig i den gode ende. En rigtig god og sprød snack, hvor 100% fedt og grisehud var tilpas saltet. Igen samme pris som den forrige pose, men meget mere lækker og autentisk flæskesvær. Det er desværre også en snack, der er “svær” (haha) at hold for sig selv, da vennernes hænder igen igen ryger i posen. Det er der natuligvis råd for, køb en ekstra pose.

 

 

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

 

 

The Embassy, what…?!

Er den danske ambassade taget på festival?! Ja, det er lige før. Njord Gin, som de seneste år har kørt Njord Gin Club på Northside, har på Tindebox allieret sig med Stauning Whisky og lavet en atypisk lækker cocktailbar på festivalen. Det nye koncept går under navnet The Embassy.

 

 

Baren er lige faktisk midten i det hele, men stadig vil flere nok overset den. Mange vil blot have set endnu en kø – men her er det ikke hvilken som helst kø. Det er nemlig køen til en let skjult bar, som giver mulighed for at træde lidt afsides og slappe af. Og så gør det jo bestemt ikke noget at baren er proppet med dansk design; Møbler fra Hay og lidt Fritz Hansen/Arne Jacobsen, lidt B&O og glas fra Holmgaard. Alt dette krydret med noget af toppen af dansk spiritus – og så skal vi ikke glemme de super dygtige bartendere, som virkelig leverede varen.

 

 

 

 

Herrerne bag Njord Gin og Stauning Whisky har en stor ambition om at udvikle videre på konceptet, både i ind- og udland. Hvor det særligt i udland kunne blive en flot bannerfører for, hvad vi kan i Danmark. I Aarhus kan vi også glæde os til at Njord Gin snart åbner deres eget destilleri – og mon ikke vi kommer til at se nogle forskellige cocktail event der også… uanset byder vi initiativerne mere end velkommen.

 

 

 

Vi kom aldrig helt op og ramme topkarakterer på snacks, men The Embassy og deres cocktails får uden tvivl stemplet som bedste smagsoplevelse på Tinderbox.

 

Tinderbox’s Bedste Festivalsnack er…

 

Werners Grill – Flæskesvær

 

~~~

 

Jagten på Danmarks bedste Festivalsnack fortsætter

Dårlig har dette indlæg set dagens lys før vi skruer op for musikken på Roskilde, hvis alt flasker sig, følg os løbende på instagram: @gastromanddk

 

.

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Fynboen

    Mine flæskesvær fra Werners var desværre bløde, men det var nok bare mig der var uheldig.

    • Øv… festivalmad svinger nok lidt meget, og vi kommer kun et sted én gang – ellers bliver vi for tykke. Men jeg havde samme oplevelse med Mads og Mikkel’s Mexico Pandekage, som andre har skamros. Min oplevelse var noget mere sløj.

Smid en kommentar