Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 29. marts 2024

Scroll to top

Top

Vin
Ingen kommentarer

Kumeu River – Måske verdens bedste “ikke Bourgogne”

Kumeu River – Måske verdens bedste “ikke Bourgogne”

Det er sommer og hvidvin står øverste på vores ønske over foretrukne drikke i varmen – naturligvis vil vi også gerne have en kølig øl, en gin/tonic, et glas rosé eller måske en helt simpel vodka juuuuuuice! Men for nu kigger vi på hvidvin…

Første gang jeg smagte Kumeu River var for cirka 5 år siden, hvor jeg faktisk ved et tilfælde bestilte nogle flasker på Finewines.dk. Nu lyder jeg lidt selvhøjtidelig, men dengang havde det faktisk ikke de status, hvor de er tæt på “kult-vin” som de har idag. Meget er sket siden, og Kumeu River har flere gange vundet over store Bourgogner i blindsmagninger, hvilket har skabt omtale, for hvor finder du en vin til få hundrede kroner, der kan matche bourgogner til flere tusinde kroner?- ikke særlig mange steder. Om det lader dig imponere eller ej er sådan set heller ikke så vigtigt, for I sidste ende er smag jo helt individuelt og halleluja for det da!

Vores enkeltmarsvine…

Jeg har haft fornøjelsen af, at smage hele paletten med de hvide dråber fra New Zealand. Oprindeligt er det en familie fra Kroation som i 1937 flyttede til New Zealand om en drøm om at arbejde i vinindustrien, at det senere skulle blive til en virksomhed der årligt laver 250.000 flasker og er anerkendt som et benchmark mod bourgogne og nok det “ikke-bourgogne-vin” der kommer tætteste på den ægte vare i verden! Se det vidste den lille familie ikke noget om! Ikke desto mindre så vil jeg allerede nu vove den påstand, at dette er noget af det bedste “value for money” vin du kan finde.

Estate og Village… De “billigste” i klassen…

Kumeu River Village

Dette er den billigste dreng i klassen, men har alligevel masser af byde på. Masser af duft af abrikos, nybagt brød og den her nøddeagtige duft nogle chardonnays kan have. Den er ikke fuldfed at få i munden, faktisk går den mere over i læskende og mineralsk – en vin, som du passende knapper op fredag eftermiddag imens du laver mad. Hvis du napper 12 stk. kan den købes for 103 kr., hvilket er et røverkød, se mere her.

Kumeu River Village… “Hverdagsvinen”…

Kumeu River Estate

Dette er den vin jeg har drukket fleste gange og så for 5 år siden kostede den det Village koster idag – det ændrer dog ikke ved, at der er sygt meget vin for pengene her. Estate er en af dem, som har giver baghjul til store Bourgogner. Prisen ligger på 189 kr., hvis du tager 12. stk og her får du stor chardonnay. For mig er der mere struktur og balance i denne vin – duften er forsat modne lyse frugter men citrus er mere dominerende her end ved Village. Jeg fik den til blåmuslinger, hvor den fungerede virkelig godt, mest grundet det, at der også er syre i den. Robert Parker giver denne 92 point i årgangen der netop er frigivet. Se mere her.

Coddington…

Kumeu River Coddington

Så kommer vi til den første af de 3 enkeltmarker “Coddington”. Det lyder lidt selvhøjtidelig, men jeg forstår faktisk ikke, at prisen kan presses så langt ned, men New Zealand er bare åbenbart ikke så dyrt som Bourgogne, hvilket nok også er forståeligt nok. Jeg undrer mig dog over, at den gode Robert Parker giver denne 1 point mindre end Estate? I mit univers burde den ligge højere, men smag er jo subjektivt. Jeg synes der kommer noget mere fylde og dybde på denne vin og duften af ristet brød fylder godt, som du sikkert kender fra Chardonnay. Hvis man ser bord fra syren og balancen i vinen, så kunne det et svag øjeblik minde om en Chardonnay fra USA – men også kun i et meget svagt øjeblik – den bliver nemlig holdt i kontrol hele vejen fra næse til smag. Prisen ved 6 stk. er 239 kr. Se mere her.

Mates Vineyard…

Kumeu River Mates Vineyard

Så kommer vi til de tunge drenge i klassen – Mate’s Vineyards, Håndplukkede druer – 11 måneder på fad og masser af intensitet og fylde. Det er næsten for meget hvis jeg remser alle noterne op. Det bliver simpelthen for overvældende – kort sagt – det er tæt på verdensklasse Chardonnay og til 329 kr. hvis du tager 6 er det faktisk temmelig awesome. For nylig smagte jeg stor Bourgogne på Søllerød efter Gastromand havde afsluttet et lille hemmeligt projekt og med vilje havde jeg medbragt denne og Hunting Hill, som vi smagte inden – der var enighed, det er Chardonnay i særklasse! Robert Parker som eller er fedtet ved de hvide druer giver den 94+ – se mere her.

Hunting Hill….

Kumeu River Hunting Hill

Dette er vinen som har narret verdens vineksperter flere gange – “Det må være stor Bourgogne” – no even close – men det er smagfuld og stor Chardonnay – that is for sure! Den har lidt mere af det hele og en længere eftersmag en Mates Vineyard, den har mere koncentreret “sødme” og en kende flere nuancer, men den ligger tæt på Mates Vineyard – jeg har smagt dem begge flere gange og holder meget af dem. Mit råd er – køb dem begge og server dem for nogle af dine venner som holder af hvidvin som overrasker, forfører og imponerer. Se mere her.

Du kan ofte finde en “smagekasse” på tilbud på Fineswines, hvor du får 6 flasker Estate og 2 af enkeltmarksvinene for ca. 2800 kr. Så imens vi venter på sommeren: skål i chardonnay!

Stik os en kommentar

Smid en kommentar