Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 28. marts 2024

Scroll to top

Top

14 kommentarer

Vi vil have mere som “Le Trois Cochons”

Vi vil have mere som “Le Trois Cochons”
Gastromand

Det bestemt ikke i alle byer hvor det er til at opdrive en ærke fransk bistro, hvor enkelt og velsmagende mad er i fokus, heldigvis findes der et ret stort udvalg hvis er tæt på København – så hjælpen er nær, hvis du pludselig som os bare SKAL have østers og bearnaise!

Vi bliver ofte inviteret ud på Gastromand – that is no secret at all! Ofte sker det ret tilfældigt og gerne i forbindelse med nye restauranter eller cocktail-barer og lignende. Le Trois Cochons ligger lige mellem Vesterbro og Frederiksberg hvor jeg ofte befinder mig – så en tilfældig torsdag lagde jeg vejen forbi…

Le Trois Cochons er en af Cofoco’s mange restauranter, som har nylig har lavet en del om og indrettet påny. Le Trois Cochons er en fransk bistro, som er fransk all the way – så vi snakker klassiske bistro-retter som varierer en smule, men som gerne holder sig til de kendte klassikere. Alle vine er i øvrigt også franske, jeg synes det holder – hvorfor stikke udenfor når man har valgt et koncept. Det gør også det hele nemmere for gæsterne at forholde sig til. I Aalborg findes der en bistro som har franske retter men kun spanske vine på kortet, det smager ganske fint, men virker bare forkert for mig.

Østers…

Vores gode tjener viser os pænt til rette og spørger om han ikke blot skal sikre for får lidt af hvert. “Bestemt” svarer jeg, men østers og bearnaise er vigtigt” – “Naturligvis”, svarer han med et glimt i øjet og iler afsted.

Lidt gode bobler…

Kort efter kommer der lidt forskellige østers med vinaigrette Gillardeau og Roumegous som du sikkert godt kender. De første er nok de mest klassiske og brugte, hvor Roumegous er en kende billigere. Jeg er helt vild med begge arter og heldigvis “nøjes” min medspiser med en enkelt, så der er flere til mig. Dertil får vi lidt klassiske bobler – brut naturligvis! Champagne Cuvée Camille som er sprød og dufter præcis som en champagne skal. Den koster 600 kr. for en flaske på kortet. Vi får også lidt saltede mandler, oliven og en god fransk sortfodsskinke som vi snacker løs af.

Til at snacke i…

Til vores næste ret får en lækker fed chardonnay naturligvis fra Bourgogne – 2014 Mersault, En la Barre, Antoine Jobard som faktisk er deres dyreste på kortet til 900 kr., men den smager også derefter og så koster Mersault bare, men det kan godt betale sig at investere, for oplevelsen er fantastisk!

Awesome hvidvin…

Vores tarte flambée med ventreche, løg, friskost og krydderurter passer godt til vinen. Tærten er lidt en snack du sagtens kunne spise dobbelt op af, men mådehold er vigtigt her, ellers er der ikke plads til bearnaisen.

En enkelt og velsmagende forret…

Til vores hovedret bliver det en deler, hvilket skyldes, at min medspiser elsker bearnaise og dybest set ikke kan lade det være lige meget hvor hun kommer!

 

Ingen dobbeltdip!

Så den står på oksetournedos med pommes frites og bearnaise og stegt pighvar med hestebønner, ærter, røget ørredrogn og beurre blanc, hvor jeg får endnu en hvidvin og min medspiser en rød fra Rhone Crozes-Hermitage, Les Fées Brunes på Syrah.

Lækker Rhöne vin…

Selv om jeg elsker elsker elsker rødt kød, sprøde saltede fritter og fed bearnaise så er jeg ret vild med den stegte pighvar og bønnerne, det spiller bare og er lækkert lavet. Nu husker i nok, at beurre blanc er den ultimative score sauce ikke – synd det kun var mig som fik den (blink blink).

God kombination af fisk og bønner…

Virkelig lækkert…

Efter vores hovedret er det afslapningstid, hvor der tilbydes ost, og det er sgu svært at sige nej til! Så selv om jeg er mæt, så kan man da godt klemme en 6-8 stykker god ost ned ikke? Min medspiser springer over – hun er tydeligvis ikke vandt til at spise med en Gastromand! Men mine evner til at indtage store mængder mad imponerer tydeligvis. Det er nu vildt lækkert og ikke en ostetallerken, som ville skræmme nybegyndere.

Ganske gode oste til rimelige penge…

Den søde afslutning er faktisk den eneste som ikke er helt fransk og så igen – danske jordbær med financier, citronverbena og vaniljeis. Jeg er godt mæt, men spiser alligevel op – sådan er det når man er ude ikke?

Den søde afslutning…

Le Trois Cochons er et rigtig godt spisested, hvor du får enkelte, ærlige franske retter med respekt for traditionerne og af høj kvalitet. Hvis du ikke ønsker at vælge fra kortet, så har de faktisk også en forudbestemt menu til 295,- for 3 retter og smider du så 500 kr. for en flaske vin og evt. en lille ostetallerken til to så kan du spise for ca. 1200 kr. for to personer – det kan umuligt gøres billigere og bedre. Faktisk vil jeg næsten sige, at prisen for 3 retter godt kunne justeres lidt op, men helt fair hvis det løber rundt. Jeg tænker lidt over, at vi mangler den slags koncepter i Aalborg, som jo egentlig er min hjemby – det går bestemt den rigtige vej, men der er langt endnu, bedste bud på klassisk fransk er Bistro 59, som bestemt gør det godt – men der kunne sagtens ligge en lignende Le Trois Cochons i Aalborg…

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. jens manniche

    Uanset hvad, så er det en velskrevet, glad og MEGET indbydende beskrivelse!
    Ha det godt
    Jens

    • Tak Jens! Det er også en hyggelig restaurant hvor du får meget for pengene… Har du været der?

  2. Lars

    Når man læser jeres blog, så tror jeg mange opfatter jeres restaurantbesøg som en anmeldelse. Et sted hvor man søger inspiration til sit næste besøg.
    Man kan jo have den mistanke, at der gives “sær-behandling” på de sponsorerede besøg – og at den oplevelse som Gastromand modtager ikke er den samme som andre dødelige får?

    • Hej Lars – tak for dine tanker – en anmelder giver stjerner eller andet – det gør vi kun ved vores produkttest – ellers så er det ikke vores game – vi beskriver oplevelsen og helt korrekt som du selv siger, så giver det måske inspiration til dit næste besøg.

      Jeg tvivler meget på, at vi får noget særbehandling og håber da inderligt at vores oplevelse afspejler din – det er ihvert fald altid vores bøn og udgangspunkt – ellers ender det jo med, at du læser vores oplevelse og tænker “Øhh – var det overhovedet sammen restaurant vi var på?” og det du jo ikke…

      Men om vi betaler eller ej, undrer det mig i hvert fald, at vi oplever fejl, mangler og småting der ikke spiller når vi er inviteret ;-) Hvis du ved der kommer nogen som beskriver besøget, hvorfor så ikke sørge for at alt spiller? Ovenstående var et eksempel på en god aften, hvor det hele faktisk kørte som det skulle – men nu er den restaurant også rimelig lige til – altså østers og rødt kød kan næsten ikke gå galt :-)

  3. Lars

    Synes det er særdeles betænkeligt, at man lægger en sponsoreret anmeldelse ind imellem de “objektive” anmeldelser. Det er svært at tro på uvildighed!
    Genlæs lige jeres egen intro:
    “På Gastromand er vi ikke bange for at sige vores mening. Derfor skal du ikke regne med at finde leflen for etablerede brands, restauranter eller andet (medmindre de har fortjent det), til gengæld lover vi dig hudløst ærlige anmeldelser i et sprog som er til at forstå, når vi uddeler ris og ros til restauranter, bøger, øl, vin, gear, gadgets og meget mere…”

    • Hej Lars – tak for begge kommentarer – Du får lige svar her også – Vi laver ikke anmeldelser af restauranter, det har vi faktisk aldrig rigtigt gjort det mener vi madanmeldere fra de respektive tidsskrifter skal klare – vi skriver om vores oplevelse, nogle gange er vi inviteret (sponseret) andre gange er vi ikke (så angiver vi naturligvis ikke noget) – men vi skriver altid tydeligt som jeg også gør, at vi er inviteret – men betalt eller ej kan det jo altid være kun være vores subjektive holdning – sådan er det jo med alle som ytrer deres mening – du skal bare vurdere om du er enig eller ej…

      Fx var jeg på Falsled Kro for 2 uger siden, for egen regning – det skriver jeg skam også om – om du så synes om det jeg skriver er jo helt op til dig…

  4. Lars

    Hvordan skal nedenstående forstås?
    “Vi bliver ofte inviteret ud på Gastromand – that is no secret at all! Ofte sker det ret tilfældigt og gerne i forbindelse med nye restauranter eller cocktail-barer og lignende. Le Trois Cochons ligger lige mellem Vesterbro og Frederiksberg hvor jeg ofte befinder mig – så en tilfældig torsdag lagde jeg vejen forbi…”
    Betyder det, at besøget er sponsoreret? Er det så en uvildig anmeldelse?

    • Hej Lars – det er helt simpelt og efter reglerne, når vi indledningsvis skriver sponseret så er det fordi vi er inviteret, som jeg også skriver her – havde det været noget møg på ovenstående, så havde jeg skrevet det – fakta er, at de gør det godt til billige penge, så se det som et tip til dig, hvis du bor i området…

  5. Nikolaj

    Så din hustru er ikke vant til at spise med en Gastromand??

    ;o)

    • Det var ikke min hustru Nikolaj ;-) Men det skulle helst være lidt “on the low down” – så dont tell :-)

Smid en kommentar