Gastromand.dk | 16. October 2018

Scroll to top

Top

6 kommentarer

Gastromands vegetarbøf: Det tætteste du kommer på the real thing

Gastromands vegetarbøf: Det tætteste du kommer på the real thing
Webmasteren

Meatfree Monday er åbenbart en ting og en tilfældig mandag ramte det mig så mens jeg stod med paraderne helt nede under gulvbræderne!

Den nemme løsning ville naturligvis være at lave en grøntsagsbøf til kæresten og en RIGTIG bøf til mig selv, men det er der jo ikke meget udfordring i, vel? Nej målet har, over et par gange nu, været at forsøge at lave en grøntsagsbøf, der i en burger, kommer så tæt på the real deal, som muligt – uden brug af grøntsagsfars/køderstatning, that is.

Efter en række forsøg, kan jeg konstatere, at vi står overfor en række udfordringer, når vi snakker vegetarbøffer:

1.    Umami-smagen!

2.    Udseende

3.    Sprød skorpe

4.    Konsistens/bid

Lad os lige starte med at slå en ting fast: Du skal ikke bekymre dig om mørhed, når vi snakker grøntsagsbøffer;)

Din helt store udfordring, i bestræbelserne på at kreere en bøf, der minder om en rigtig god hakkebøf er selvfølgelig kødsmagen, derfor skal du have fat i et sandt batteri af umamismagsgivere, men så får du altså også et toplækkert resultat!

5.0 from 1 reviews
Vegetarburger
Forfatter: 
Kategori: Vegetar
Køkken: Vegetar
Forberedelsestid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal personer: 4
 
Ingredienser
  • 400g sweet potatos/søde kartofler
  • 1 dåse kikærter
  • 200g champignon
  • 100g rødbede
  • 50g parmesan
  • 3 spsk. havregryn
  • 1 lille dåse tomatpure
  • 1 spsk. HP eller engelsk sauce
  • 1 tsk. soya
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 lille løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. barbecue krydderi – alternativt røget paprika, spidskommen og lidt chili
  • 1 tsk. løgpulver
  • Friskkværnet peber
  • Lidt salt – husk at parmesan og soya også salter
  • Olie til stegning
Tilberedning
  1. Riv sweet potatoes og rødbede
  2. Hak champignon fint
  3. Blend kikærter groft
  4. Riv sweet potatoes
  5. Varm et par spsk. olie op på en pande
  6. Steg champignon og sweet potatoes
  7. Bland med resten af ingredienserne undtagen æg i en skål
  8. Smag til med salt og rigeligt friskkværnet peber
  9. Når du synes, at ”farsen” har den rette saltbalance, rører du ægget i
  10. Lad farsen hvile i 5-10 min.
  11. Tænd ovnen på grill og 225 grader
  12. Form 4-8 bøffer alt efter hvilken størrelse der passer med din burgerbole
  13. Læg bøfferne på en bageplade med bagepapir
  14. Grill bøfferne 5 min. på hver side øverst i ovnen imens du selvfølgelig holder øje med at grill-funktionen ikke brænder dem af
  15. Læg et par skiver ost på hver bøf
  16. Grill i yderligere 5 min. – Protip: Hvis du ønsker lidt sprødhed i din burger, lader du osten løbe ud på bagepapiret og grille indtil det er sprødt;)

 

Server bøffen med pomfritter af søde kartofler eller triple cooked fries og en god hjemmelavet bearnaise eller smid den i hjemmelavet burgerbolle og du har den perfekte vegetarburger!

Hvad siger du, skal vi kaste os ud i flere kødfrie eksperimenter? Og hvad gør du selv?!

Kommentarer

  1. Nikolaj

    Bøf er et ord med flere betydninger:

    Et stykke stegt kød, se Bøf (mad).
    En særlig bred flødebolle.
    En fejl eller misforståelse. Også brugt om morsomme fortalelser i de elektroniske medier (radiobøffer og tv-bøffer).

    Så jo Webmasteren har lavet en bøf her, men det er misforståelsen af, at det er fornuftigt at kalde en grøntsagsbolle for bøf, som er “bøffen”.

    Jeg nyder selv, når vegetariske retter (f.eks. indiske) er lavet godt, og opskriften her virker også som noget, som kan spises af selv jyske bønder.

    Men det med at kalde noget, hvad det ikke er, bare fordi det skal forsøge at erstatte noget, ja det bør simpelthen stoppe. (Meeeen denne kommentar så I nok komme fra “miles away”.)

  2. Jette Sauerberg

    Du har helt ret Nikolaj – for ikke at tale om desperat at finde nogle ingredienser, så smagen også ligner en (kød)bøf.

    Hilsen Jette

  3. Tine

    Pjat med jer, nu kan jeg måske få kæresten med på vegetar-vognen, når Gastromand viser vejen!

  4. Camilla

    Kære GASTROMAND.
    Der står ikke æg i ingredienslisten – men det står i opskriften senere. Hvor meget æg taler I om?
    Og sweet potatoes skal rives 2 gange :0) – er det parmesanen anden gang?
    Kh Camilla

    • Morten Holm

      Jeg havde enormt svært ved at rive anden gang.

      Nu er hænderne fyldt med ungernes hallo kitty plaster – og vi hentede nogle burgers hos flip the burger.

  5. E. Jørgensen

    Spændende opskrift! Den må jeg prøve.

    I forhold til, om det hedder bøf eller ej – lad os nu droppe sandkassedebatten og prøve noget nyt, ikke? ;-)

Smid en kommentar

Vi er taknemlige for din vurdering af opskriften: