Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 29. marts 2024

Scroll to top

Top

11 kommentarer

Island Stopover: Et genialt døgn på vulkanøen

Island Stopover: Et genialt døgn på vulkanøen
Aarhusianeren

For et par uger siden var jeg på en lille rejse til Oregon i det nordvestlige Amerika, primært for at opleve Portland og byens rigdom på mikrobryggerier, winemakers, maduniverset og ikke mindst naturen omkring byen. En fantastisk tur, men alt dette vender jeg tilbage til. Først skal vi nyde et døgn på Island!

De fleste, der har begivet sig ud på en flyrejse til det nordamerikanske og fulgt lidt med undervejs, har sikkert opdaget at denne rejse ofte krydser både Island og Grønland. Ser man den flotte natur fra oven, kunne man få den tanke, at det kunne være fedt at se landet forneden – fra landjorden.  

img_8788

 

Flyver du med Icelandair er dette faktisk en reel mulighed, da de har udviklet hvad de kalder deres Stopover Buddy program, som en gratis guide service til Icelandair passagerer med “stopover” i Island inden rejsen fortsætter. Men hvis vi lige skal spole tilbage til begyndelsen, så er Icelandair et flyselskab, hvor alle afgange krydser Island – det vil sige, skal du fra en destination i Europa og videre til Amerika, vil du først flyve til Island, skifte fly og rejse til slut-destinationen. Og det er netop dette koncept, der har åbnet mulighed for et ekstra kig på øen. Der er naturligvis færre, der besøger Island end fx USA, men via Stopover programmet med Icelandair kan du tage en ekstra rejseoplevelse på din ferie.

 

Fredag kl. 15.00 – touchdown Island

 

img_7989

 

 

Vores gruppe landede omkring kl. 15 på Island efter ca. 3 timer i luften, der er dog kun gået en enkelt time, da tidsforskellen er 2 timer. I lufthavnen mødtes vi med vores guide.

 

Fredag kl. 17.00 – The Old Lighthouse Cafe

 

Turen gik først til kysten for at se det ældste fyrtårn på øen, The Old Lighthouse Cafe (1897) i Garðskag nær lufthavnen – og ja, det er i dag ikke længere et fungerende fyrtårn, da et nyere har taget over, men er i stedet blevet omdannet til en lille trang cafe – lille men med stort udsigt! 

 

3

Panorama!

 

Her nød vi en lokal og traditionel ret – eller snack vil jeg nok kalde den, “Hangikjot” – eller røget lam i fladbrød smurt med smør, sammen med lidt kager og klejner, som vi kender dem hjemmefra. Hertil nød vi en lokal Egils Gull pilsner.

 

img_8501

 

Ved siden af det store nyere fyrtårn, kom vi ind på Lighthouse Restauranten, som var under istandsættelse. Vi kunne dog få varmen efter den kølige vind i fyrtårnene. Her blev vi budt på lokale øl under en lille ølsmagning. Øllene var fra det lokale Borg Brugghús, som brygger et overvældende stort repertoire af forskellige varianter. NR. 3 ÚLFUR (IPA) og NR. 10 SNORRI (krydret med timian) er to afbalancerede lyse øl. Selvom jeg normalt ikke er meget til porter, var NR. 13 MYRKVI en rigtig god oplevelse, hvorimod de andre to var, lets say, meget specielle! Til øllene fik vi nogle små håndmadder med “plukfisk” eller “Islandsk plokfiskur”, der var en stuvning af torsk, kartoffel, løg, citronskal på rugbrød – simpelt og ekstremt lækkert!

 

 

img_8789

Ølsmagning på islandsk

 

Fredag kl. 19.00 – De islandske heste

 

Når man har sagt Island, kan man også lige så godt sige heste. De fleste ved nok, at Island har en stolt tradition for heste, og alt det her med at det er verdens reneste hesterace – så der var ingen vej udenom, vi måtte ud og kigge på islandske heste. Vi fik desværre ikke lov at smage på varerne…

 

15

 

Fredag kl. 19.30 – Broen mellem 2 kontinenter

 

Island er lig med rå natur og naturfænomener, vi ikke finder i Danmark. Det første vi så var mødet mellem to kontinentalplader og broen mellem dem, “Broen mellem kontinenter”. Det er ret fascinerende og unikt, at man på Island kan opleve at stå på en bro over en kløft, som er skabt af at den Eurasiske plade og den Nordamerikansk plade trækker sig fra hinanden – over de sidste 100 år hele to meter, altså 2 cm om året (jojo, jeg hørte skam efter i matematisktimen…).

 

img_8486

 

Fredag kl. 20.00 – Full steam ahead

Samling mellem de to plader er også årsagen til den vulkanske aktivitet på øen – desværre nåede vi ikke ud og se nogen af de kendte vulkaner på Island – eller de store gejsere – som jeg rigtig gerne ville. Så det må stadig stå på todo-listen til næste gang. Men i samme boldgade kom vi forbi Gunnuhver, som er en af de større mudderpøle og damp udluftninger, der findes på øen. Det er et område med underjordiske vandreservoirs, der opvarmes af den vulkanske aktivitet, dampen presses herfra op af jorden ved højt tryk – der er pænt med fart på. Dampen er meget svovlholdig og dunsten af rådne æg, tager du ikke fejl af, men det er en del af oplevelsen.

 

11

 

Fredag kl. 21.00 – Islandsk er også lig med gourmet

 

Efter et hurtigt tjek-ind på hotellet, Eyja – Guldsmeden Hotels, blev det tid til lidt godt til maven. Da jeg aldrig havde været på Island før, kendte jeg ingen restauranter på Island i forvejen – men søger man lidt på det, finder man faktisk nogle gode bud. Vi blev guidet over på et relativt nyt skud på stammen, som jeg ikke selv havde fundet, Geiri Smart, som vist på basalt dansk betyder “kloge åge”. Det viste sig at være et ret hip og trendy sted. Vi varmede op med en seriøst god cocktail, You Sexy Thing, som har mange gode smagsnoter af frugt, lime, hindbær, rabarber, syre, sødme, og krydret med brændt rosmarin.

 

1

 

Vi fik en fem retters-menu, som vanen tro blev grundigt fotograferet. Første ret var et overraskende godt og veltilberedt stykke havørred – fisk er selvsagt også noget Island har rig adgang til.

 

2

 

Næste ret var torsk med fermenterede rodfrugter, løg og løvstikke, ikke helt samme oplevelse som første ret. Herefter en variation over foie gras med rosenkål, solbær og skovsyre.

 

7

 

Foie grasen blev efterfulgt af en anretning med spareribs kød med sauerkraut overtrukket med med et tyndt lag spæk og pyntet med hvidløg chips. Så snakker vi sgu! Masser af saft og kraft – denne gastromand er glad!

 

6

 

Desserten på en creme fraiche is og syltede solbær, rødbede karamel, lakrids og chokolade crunch sad sgu også lige i skabet. 

 

5

 

Lørdag kl. 01.00 – På jagt efter nordlys

 

Dagene inden ankomsten på Island havde der været noget af det flotteste nordlys længe på Island- vi snakker nærmest breaking news. På Island er nordlys selvfølgelig lidt mere et hverdagsfænomen, men for os danskere er det nu en stor oplevelse – desværre kommer det sådan lidt i bølger, og styrken var aftaget en del da vi ankom, samtidig med at det var blevet mere skyet. Men jeg fik set det, og streger det på den personlige bucketlist.

Dagen derpå…

 

Dagen derpå blev brugt lidt arbejde og en gåtur i Reykjaviks gader, inden vi kørte til lufthavnen. Next stop: Oregon!

Jeg er stadig imponeret over hvor meget man kan nå at opleve på Island med blot en enkelt overnatning. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kunne have taget en dag eller to mere. Island – I’ll be back for more!

Har du været på Island? Og hvad var din største oplevelse på øen?!

 

 

Turen var arrangeret i samarbejde med Atlantic Link og Icelandair

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Great Post! Tak fordi du delte.

  2. Christian

    Hvordan var hotellet? Og tager jeg fejl når jeg sider man nærmest får smidt maden på Geiri Smart i nakken, prismæssigt?

    • Christian

      Siger*

    • Hotellet var ganske fint, det vil jeg gerne anbefale. Og det er rigtig, det er god value for money på geiri smart – nå først man har forvildet sig op på Island :)

  3. Jacob

    Reykjavik er fyldt med gode restauranter og barer. Udover Díll er der Apotek (med tidl. El Bulli-kok som køkkenchef), der tager én på rundtur i de bedste islandske råvarer og specialiteter, bl.a. drontebryst, grindehval og selvfølgelig lam. Alle middage på Apotek indledes med islandsk brennvín. Laekjaerbrekka ligger i Reykjaviks ældste bygning, og deres specialitet er perfekt rosastegte hestebøffer. Ja ja, der er nok at tage fat på.
    Til flere dage på øen er en køretur til Gullfoss det hele værd. Og trods turistfælden er Den Blå Lagune en fantastisk oplevelse. Og der er ølbar i bassinet!

    • Jeg hører dig, efter at have været et enkelt døgn på island, ved jeg også det var for lidt. Gullfoss ser for vildt ud, og ja, den blå lagune må jeg også indrømme står på ønskelisten, selv om det er blevet den kendte turistfælde :)

  4. Fynboen

    Jep, var der i folkeskolen.
    Jeg husker (svagt): Verdens bedste BBQ lam, hjemmebrændt sprit, vulkaner, varme kilder og en ustyrlig flot natur.

    Det meste blev optaget på Video-8 bånd, så ja… det er et par år siden :-D

    • Verdens bedste BBQ lam kunne jeg da godt have brugt en bid af :)

Smid en kommentar