Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 19. april 2024

Scroll to top

Top

4 kommentarer

Paris: 3 unikke oplevelser i Byernes by

Paris: 3 unikke oplevelser i Byernes by

Nogle gange løber man ind i oplevelser som man bare ved, at man vil huske lang tid fremover. Sådan et par oplevelser havde Gatromændene og jeg et par stykker af i København for nylig. Det gav minder om en tur, jeg havde, til Paris, som bød på en håndfuld mindeværdige oplevelser – I skal ikke snydes for de bedste af dem!

Jeg har tidligere skrevet lidt om mine oplevelser, bl.a. besøget på kokkeskole hos Alain Ducasse, men har selvfølgelig gemt det bedste til sidst – kald det bare en top 3. den inkluderer bl.a. en klassisk Michelin-middag i overdådige omgivelser, et overraskende Rooftop party og sidst men ikke mindst en imponerende oplevelse på verden største madmarked!

Klassikeren: Michelin-middag i ærkefranske omgivelser

When in Rome… Er man den mindste smule gastronomisk interesseret og i Paris, skylder man sig selv at prøve en frokost eller middag på en klassisk, fransk Michelin-restaurant.

Velkommen…

I Bois de Boulogne, Paris’ 2. største park, ligger restaurant La Grande Cascade – i en pavillon helt tilbage fra 1850, som jeg kunne forestille mig er specielt imponerende i sommerperioden.

Dekadent skal det være

Forvent store vinduer, rigeligt med plads ved bordene, hvide duge, levende lys, sølvtøj en mas og fremfor alt klassisk fransk kogekunst! Bag komfuret regerer Frederic Robert – kan man se mere fransk ud?

Le Chéf

Jeg mindes stadig cannellonierne med foie gras, rigeligt trøffel og parmesan – det var som et langt french kiss der bare blev ved og ved!

Verdens bedste canneloni?

Og trøflerne gik igen i desserten (mindre kan ikke gøre det) der var et sandt overflødighedshorn af chokoladeafskygninger, marengs, flødebolle, ultra sprød dej, som du lige giver mig det korrekte franske navn for ik?

Truffle overload

Aftenen igennem blev vi naturligvis passet op af opmærksomme tjenere i bedste Michelin-stil, så det næsten nærmer sig et skuespil – I love it!

Se evt. flere billeder af La Grand Cascade

Den sjove: Parisisk Rooftop party

Restaurantbesøg i Paris er sjove og byernes by har så mange restauranter, at du aldrig når igennem – lige meget hvor hårdt du end prøver. Men er du ude efter en anderledes oplevelse, kan jeg varmt anbefale at prøve en hjemmerestaurant, som med afstand var den mest overraskende oplevelse på turen.

Aftenen starter med at vi bliver ledt ind i en halvsnusket baggård. Går gåsegang op af et par snævre trapper. Og derefter lidt flere trapper. Skepsissen er på dette tidspunkt temmelig stor.

Skepsissen skulle dog hurtigt vise sig at blive afløst af nysgerrighed og den ene overraskelse efter den anden.

Rigtig hjemmebar

I døråbningen bag den store gamle trædør bliver vi modtaget med åbne arme (bogstaveligt talt) af vores engelsk-med-tyk-fransk-og- tysk-accent-talende vært. En kvinde der skulle vise sig at hve levet det vilde liv og nu havde besluttet sig for at åbne sit hjem, på toppen af Paris, for rejsende fra hele vejen. Udover at hoste middagsselskaber for fremmede som os, kunne lejlighedens tårnværelse som det mest naturlige i verden lejes via Air B’n’B. og lejlighedens øverste etage kunne lejes til til private fester, hvor vores vært yndede selv at deltage. Frisk type? Det tror jeg nok!

Tænk Fransk Boheme møder 1001 nat møder Hemmingways Afrika og vi er ved at være der. Lejligheden var spækket med minder fra et utal af rejser, hvoraf den mest imponerende var en gongong (i mangel af et bedre ord) meden diameter på 1,5m og en anslået vægt på et par hundrede kilo.

Som om det ikke var nok, kunne vores vært naturligvis også lave mad i det sparsomme køkken. Aftenen igenne strømmede canapéerne (denne en bedre end den anden) ud af køkkenet – akkompagneret af fornuftig fransk bordvin.

Selvfølgelig havde lejligheden en bar med udgang til en stor tagterrasse – fyldt med krukker med krydderurter og oliventræer med farvede pærer.

Dig in

Overraskende, Overvældende og anderledes er vist meget dækkende for en aften på den parisiske rooftop.

Den virkelig nørdede: Verdens største madmarked

Okay, du har været rundt på din del markeder, fortovscaféer, bistroer og Michelin-restauranter, men din gastronomiske appetit er stadig ikke 100% stillet. Fortvivl ej! Jeg har en oplevelse, i den nørdede ende af gastronomi-skalaen, der med garanti vil gøre indtryk på selv den mest hardcore gastromand – Marché international de Rungis!

Foto: Presse

Det statsejede marked i Rungis er ofte betegnet verdens største madmarked og spreder sig over 250 hektarer der huser den ene hal efter den anden med kød, fisk, ost, frugt/grønt og meget mere!

Markedet beskæftiger 12-13.000 arbejdere og mere end 25.000 køretøjer ankommer og forlader hver dag markedet.

Du skal stå tidligt op hvis du vil opleve Rungis. Markedet vågner ved 1-tiden og lukker igen kl 11. Jeg mener vores tour startede kl 0530:/ Da der er tale om en tur i et arbejdende marked, skal du i øvrigt ikke forvente at folk ligefrem stiller op til fotoshoot, nej det drejer sig om at gå mindst muligt i vejen – og det er en del af charmen, hvis du spørger mig.

Hvor spændende kan det lige være at besøge et engrosmarked – tænker du? Og imponerende er nok et bedre dækkende ord. Vi startede i en hal udelukkende med blomster. Og selvom det måske ikke ligefrem er gastromandens hjemmebane er der bare noget imponerende over at se meter og atter meter med pivfriske varer der af mange af os anses for delikatesser.

I næste hal stod den på fjerkræ – og her snakker vi altså ikke den slatne fra Danpo til 25,- som du selvfølgelig holder fingrene langt væk fra. Her var duer, kyllinger, haner, vagtler, perlehøner mm. i alle naturens smukke afskygninger – imponerende!

Og vi fortsatte i kødafdelingen – det er her nok her vi kan konstatere at turen ikke er det mest oplagte hvis du er vegetar eller veganer. Har man derimod let til begejstring over en stor, perfekt modnet bøf, vil du have svært ved at styre dig. Smukke lam, svin, okse mm. i nærmest uendelige baner – det må være sådan himlen ser ud for en gastromand!

Men ingen kød uden tilbehør. Og det er Rungis naturligvis også leveringsdygtig i. Når man er vant til at købe kantareller i bakker af 300g er der altså noget ærefrygtindgydende ved at se kilo og atter kilo af de smukkeste gule svampe ligge og lokke.

Det skal siges at der, på dette tidspunkt, ikke var uddelt og/eller tilladt så meget som en enkelt smagsprøve – det er nærmest tortur. Det ændrede sig dog en smule på turens sidste stop: De berømte franske oste.

Har du nogensinde fået franske oste på en af de bedre danske restauranter, er der en god chance for at de på en tidspunkt i deres rejse har været forbi Rungis. For en ostespiser, som jeg, var der bogstaveligt talt ALT hvad hjertet af kæmpestore Brier, over de dyre, lagrede Comtéer til en af mine absolutte favoritter – den askefyldte Morbier. Og denne gang fik vi sgu lov til at smage lidt på varerne, om end det var i begrænset omfang.

 

Hvis du er råvarenørd som jeg, må du ikke snyde dig selv for et besøg på Rungis!

Har du fået smag for en tur til paris, kan du læse meget mere her og endelig kan du klikke dine flybiletter hjem her.

Indlægget er sponsoreret af Atout France – Frankrigs Turistråd

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Michael Kjærgaard

    Rooftop resturant/bar, ser helt fantastisk ud. Men synes ikke jeg kan se navnet på den?

  2. Laura

    Hej:)
    Tak for en god guide.
    Hvad er navnet på “Hjemmerestauranten”.
    På forhånd mange tak :)
    Mvh Laura

  3. Andreas

    La Rouge et le Verre på Rue de Maubeuge (Paris 9) er en vinhandel hvor du kan spise lidt ost og skinke mens du får vinen serveret (ingen proppenge). Meget rimelige priser m/ meget dejlige vine. I øvrigt også et dejligt kvarter.

Smid en kommentar