Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 4. august 2021

Scroll to top

Top

483 kommentarer

Pulled Pork – Den originale Gastromand-opskrift

Pulled Pork – Den originale Gastromand-opskrift
Opskriften har næsten mytisk status i grillkredse, og når man først har lavet og smagt pulled pork ved man hvorfor! Pulled pork er grillopskriften over alle grillopskrifter!

Opskriften har næsten mytisk status i grillkredse, og når man først har lavet og smagt den langtidstilberedte gris, ved man hvorfor! Det er grillopskriften over alle grillopskrifter!

Pulled Pork er slet ikke så svært, som mange tror og kan sagtens laves i en ganske almindelig Weber-grill – eller en ovn, hvis man er indstillet på at snyde lidt ;-).

Men lad os understrege: Det bliver bedst i grillen, hvor dyret får en masse røg! Nedenfor følger opskrift og erfaringer med den ultimative amerikanske grillklassiker. Husk også at tjekke de mere end 400 kommentarer for erfaringer, tips og tricks.

Pulled Pork Burgeren skal naturligvis skylles ned med lækre specialøl.

Pulled Pork – Den originale Gastromand-opskrift

Opskriften har næsten mytisk status i grillkredse, og når man først har lavet og smagt pulled pork ved man hvorfor! Pulled pork er grillopskriften over alle grillopskrifter!
4.5 fra 107 stemmer
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 10 timer
Samlet tid: 10 timer 30 minutter
Ret: Hovedret
Køkken: American
Antal: 6
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Udstyr

  • 1 stk. kuglegrill el. lign.
  • Træ til røg
  • Trækul – alternativt briketter

Kød

  • 2 kg Nakkefilet (hvis du kan skaffe en ibérico sortfodsgris, så gør det)

Pulled Pork Rub

  • 2 spsk. Salt
  • 3 spsk. Rørsukker
  • 3 spsk. Sød paprika
  • 2 spsk. Barbecuekrydderi el. lign.
  • 1 spsk. Cayennepeber
  • 1 spsk. Tørret Chillipulver
  • 1 spsk. Spidskommen

Sådan gør du

Dagen før – Rub ‘n’ wrap

  • Dagen før “rubbes” nakkefileten med pulled pork-rubben.
  • Herefter vikles den ind i vita-wrap og lægges på køl til dagen efter – Lav en ekstra portion rub til at drysse over kødet ved servering!

I ovnen

  • Ca. 12 timer før forventet spisetid blev de to stege lagt i ovnen ved 110 grader

På Grillen

  • Opsætning af grill til pulled pork: Vi brugte en 57 cm Weber, som kan opsættes på en af to måder for nemmest at holde grillen omkring de 110 grader (brug et ekstra digitalt stegetermometer til at holde øje med temperaturen i grillen):
  • KUL: Start med 3-4 stykker kul (kul, ikke briketter) og fyld 3-4 nye kul på med ca. 1 times mellemrum.
  • BRIKETTER: Stil briketterne i to ringe rundt langs grillens kant, tænd op på et punkt og briketterne antænder hinanden stille og roligt i løbet af dagen

Røg

  • Kød tager bedst imod røg, når det er råt, derfor kan du med fordel give stegen et skud røg vha. diverse flis-typer – mest almindelige er egetræ og hickory – om træet skal i vand inden er en religionssag…

Tid og sluttemperatur

  • Efter 10-12 timers venten er sener nedbrudt, fedt smeltet væk og kun det møreste kød er tilbage!
  • Er der stadig et par timer til du skal spise, så tag kødet ud ved 90 grader og smid et stykke stanniol omkring.
  • Er serveringen lige op over, lader du stegen blive 93 grader, før du tager den ud og puller

Træk svinet

  • Kødet trækkes herefter fra hinanden – se billederne
  • Hæld lidt æblejuice og evt. lidt kold vinegar sauce over kødet
  • Drys til sidst det trukne kød med den ekstra rub

Noter

Vi serverede Porken med hjemmelavede burgerboller, kold vinegar sauce, varm barbecue sauce, hjemmelavet Coleslaw.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Opskrifter på pulled pork tilbehør

Prøv også:

Nyd underværket blive til…

Iberico nakkefilet
rub
pulled pork grill
pulled pork

Så skal du bare lige samle sådan en bad boy af en Pulled Pork Burger – den sidder lige i skabet!

Det er nemt, men blot lidt tidskrævende. Pulled pork er og bliver GRILLOPSKRIFTÉN!

Velbekomme!

.

Har du spørgsmål til tilberedningen af pulled pork, så gør som mange af vores andre brugere nedenfor og SPØRG LØS!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Geert Clemmensen

    Sorry, 110 grader i ca. 12 timer.

  2. Geert Clemmensen

    Jeg bruger IKKE staniol over og det i en ovn som er forvarmet til 100 grader. De ca. 12 timer passer hver gang. Jeg bruger en form (stegebakke) med en rist, altså stillet ovenpå en ovenrist, så det hele er nemt at gøre rent bagefter.

  3. Geert Clemmensen

    Har lavet Gastromands pulled pork nogle gange efterhånden, altid med stor succes. Det er lidt sjovt når man præsenterer denne lidt mørke klump kød på bordet, hvor de “uvante” gæster rynker lidt på brynene, men såsnart jeg bruger et par gafler til at trække kødet fra hinanden, så kommer smilene og forventningens glæde frem. Har faktisk aldrig lavet pulled pork burger, har muligvis fået det for mange gange i USA. En rigtig “moderne” og muligvis sund grovbolle synes jeg ikke hører til. Jeg bor pt. på Koh Samui og skal servere pulled pork imorgen onsdag aften, dog med hasselback kartofler med hjemmelavet hvidløgssmør samt også hjemmelavet coleslaw. Uhm. Kødet kommer i ovnen kl. ca. 5 imorgen tidlig og skal serveres omkring 17.30. En hel dag med denne vidunderlige duft der langsomt spreder sig. Har så lige også fået installeret 2 ovne (Gorenje ovne er billige her), så alt er bare godt. Mange tak for opskriften. Den nydes hver gang, uanset tilbehør. Vil nok en gang prøve med hjemmelavet bearnaise til kartoflerne.

  4. Christian Rasmussen

    Jeg skal svinet i ovnen i morgen, men jeg er i tvivl om 110 grader i ovn, er det varmluft eller alm. ovn?

  5. John Hansen

    5 stars
    Fremragende

  6. Stine

    Skal der staniolpapir over stegen, hvis man laver den i ovnen?

  7. Charlotte

    5 stars
    Virkelig lækker.

  8. Føler, pulled pork skal snakkes lidt op igen! For eget vedkommende er det alt for lang tid siden, det er blevet lavet, så tak for påmindelsen om, at jeg snart skal begive mig ud i det igen!

  9. Maja

    Hej,
    jeg skal lave pulled pork til min søns konfirmation.
    Kan jeg lave den nogle dage i forvejen og fryse den ned, eller et døgn i forvejen og varme den op igen?

  10. Tage Hansen

    5 stars
    Nemt og ligetil
    Arbejdstid på grisen ca. 12 minutter :)

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering