Gastromand.dk | 22. October 2018

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Søtunge en Papillote – med masser af champagne

Søtunge en Papillote – med masser af champagne
Familiefaren

Ind imellem vores lidt tungere indlæg om burgere, hotdogs og andet lækkert så er der til tider behov for lidt afveksling og ”lettere” retter – navnlig nu hvor varmen blaster ned over os. Denne ret er lavet af masser af andre kokke og amatørkokke som Jamie Oliver, Ramsay og Price men den kan sagtens gentages og så er det en skøn ret at drikke masser af bobler til…

Nu ved jeg godt, at det der med retter til kvinderne kan være lidt slidt, men denne ret er altså god hvis du vil imponere lidt. Den er utrolig nem at lave og den præsenterer sig vildt godt og til sidst kan store dele af den faktisk laves på forhånd.

Voila!

Første gang jeg så den var i “Den Slanke Linje” med Brødrene Price – men hvem der reelt står bag den ved jeg faktisk ikke helt. De fleste laver den fennikel, tomater og oliven – men det kan sagtens varieres og ændres. Dog bør du have noget ret smagfuldt med da fisken i sig selv er en kende neutral. Speaking of which – den kan også ændres til fx rødtunge, torsk, kulmule, lange – alle hvidfisk kan faktisk fungere – men de bør skæres som filet.

Masser af grønt…

Søtunge – men anden hvidfisk duer også…

Forfatter: 
 
Author: Gastromand.dk
Ingredienser
  • 200 gram fisk pr. person
  • 1 fennikel
  • 200 gram cherry tomater
  • 100 gram oliven af de bedste du kan opdrive!
  • 3 forårsløg eller 1 lille almindeligt løg
  • 1 citron
  • Frisk estragon
  • Salt og friskkværnet peber
  • 1 tsk fennikel frø som du støder.
  • 4 spsk pinjekerner
  • Groft brød til tilbehør
  • Oliven olie til stegning
  • Bagepapir
  • Snor
Tilberedning
  1. Tænd oven på 180 grader varmluft.
  2. Riv fennikel på et mandolinjern så det er helt tyndt. Skær tomater i halv eller kvarte hvis de er meget store. Skær forårsløget i skiver.
  3. Varm olien op til middelvarme og svits alle grøntsager til de er faldet lidt sammen. Giv dem en omgang salt/peber og fennikel som du har stødt.
  4. Rist nu pinjekerne et par minutter – de må endelig ikke får for meget så bliver de bitre og næsten uspiselige – tror mig – jeg har smidt mange pinjekerner ud 😊
  5. Imens det er i gang salter du fisken let – ikke for meget for salten trækker mere end du tror.
  6. Klargør bagepapir og læg nu de varme grøntsager på.
  7. Giv det et skud citron, estragon, pinjekerner og læg fisken på.
  8. Luk bagepapiret med et stykke snor som du har gjort vådt inden.
  9. Giv det 12 minutter i ovnen, hvor du lige kan varme brødet imens.
  10. Nu har du 12 minutter til at skåle med din partner i champagne – det skal udnyttes – skål!
  11. Server pakker på tallerken og lad din partner åbne den ved bordet.

 

Det ser ud af meget – men det svinder meget ind…

Den lille Papulote :-)

Jeg ved oprigtig ikke hvem der er skaberen af denne ret, men jeg synes den holder og gentager den gerne for dem som enten ikke kender den eller glemt dem. Jeg har nogle gange serveret den for mine piger men den vinder ikke helt indpas endnu – lidt for mange grøntsager.

Jeg er mest til Brut…

Möet Chandon er det pengene værd?

De fleste kender sikkert huset Möet Chandon som laver meget klassisk champagne. De har forskellige udgaver – deres ”Imperial” som er deres non-vintage brut. Det er en glimrende champagne som har den klassiske duft af citrus og nybagt brød eller toast om man vil. Prisen er på en god dag omkring 250 kr. hvilket er helt fair for det er ganske fin champagne…

Hvis du ikke er til den tørre og sprøde champagne så har Möet også både en Rosé og en Rosé ”Nectar” som er demi-sec altså i den sødmefulde afdeling. Jeg er mest til deres Rosé som har noter af blodappelsin og giver et mere bitter udtryk, faktisk er den ret lækker. Nu skulle alle smages og synes den gik bedst til fisken – i bagklogskabens ulidelige klare lys så burde jeg have dæmpet lakrids noterne lidt og kørt lidt revet appelsinskal med – så havde det sgu været et bedre match – next time!

Sødmefuld Rose…

Er din date slet ikke til tør champagne eller champagne i det hele taget, så er Möet Rosé Nectar din redning. For mig er den dog alt for sødmefuld, men jeg er også til de helt sprøde og tørre bobler.

Prisen er omkring 350-400 kr. og på en varm sommerdag er det svært at benægte, at det er helt perfekt. Dog synes jeg prisen stikker lidt af for dem, da du sagtens kan finde en ligeså god demi-sec til halvdelen af prisen.

Søtunge og grønt på 15 min…

Så hvis du ikke ved hvad du skal lave af nem og hurtig mad denne perfekte sen-sommerdag ever, så synes vi du skal lave denne ret og drikke “tirsdagsbobler” til – skål!

Smid en kommentar

Vi er taknemlige for din vurdering af opskriften: