Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 16. oktober 2019

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Wednesdays Whisky: Dansk duo sejler 5000 km på åbent hav med kurs mod Caribien i robåd

Wednesdays Whisky: Dansk duo sejler 5000 km på åbent hav med kurs mod Caribien i robåd
Gastromand

The Wolfpack Gym Team, der består af Mads Vangsø og Lasse Hansen, satte for ca. en måned siden årene i vandet på La Gomera med kurs over Atlanterhavet mod Antigua, som ligger 5000 kilometer vestpå. De deltager i den ottende udgaven af Talisker Whisky Atlantic Challenge, og hvis turen går efter planen, er de fremme i slutningen af januar. Lyder det som en badass challenge?

Hvis du går efter at smide det overflødige fedt på maven, så er dette en god opskrift – der er faktisk garanti for at du kommer hjem i bedre og skarpere for – derudover får du også en på opleveren. Med godt fem millioner åretag i armene, smider deltagerne ca. 12 kilo og vender tilbage en del mere solbrune om ca. en måned fra nu. På det tidspunkt har de formentlig været hele det menneskelige følelsesregister igennem fra galoperende angst, vrede og ydmyghed til euforisk lykke over at leve.

Talisker Whisky….

Læs også Ildtema: Mikkel Karstads favoritretter over bål med Talisker Whisky

Mads Vangså, som jeg lige måtte google for at være sikker, det er ham jeg i 10. klasse hørte på hver fredag i Tæskeholder, så fik vi det på plads. Mads Vangså og Lasse Hansen kender hinanden fra The Wolfpack Gym, som Mads er medejer af. Og siden beslutningen om at realisere roturen over Atlanterhavet blev taget, er deres venskab kun blevet stærkere. Idéen om at kaste sig over udfordringen opstod, efter Mads i 2014 havde gennemført et ørkenløb i Sahara, og hans træner for første gang nævnte Talisker Whisky Atlantic Challenge.

Mads Vangsø og Lasse Hansen…

”Jeg grinte og slog det hen. På det tidspunkt var jeg mæt af oplevelser og havde brugt 11 måneder på at træne mig selv op til ørkenløbet. Jeg drømte kun om at komme tilbage til et liv med fast arbejde på et kedeligt kontor, hvor kaffemaskinen fungerede,” fortæller han.

To års forberedelse

Efter lidt tid begyndte han alligevel at se sig om efter et nyt eventyr – og det blev Talisker Whisky Atlantic Challenge. Da det lå fast, at Wolf Pack Gym ville sende en båd over Atlanterhavet, meldte Lasse sig insisterende som bådens anden roer. Projektet havde faktisk i sin egentlige form tre roere. Men den tredje sprang fra undervejs, hvilket blandt andet tvang Mads og Lasse til at anskaffe sig en helt ny båd kun to måneder inden starten i onsdags. Men det slog dem ikke ud.

”Der er ufatteligt meget forberedelse op til en tur som den her. Vi har skulle lære alt fra klassisk sømandskab og sikkerhed på åbent hav, til hvordan man mentalt takler kritiske situationer sammen. Men vi har brugt to år på at forberede os, hvor der er mange af de andre hold, der har brugt 6-7 måneder. Og det, tror jeg, bliver en fordel for os,” fortæller Mads Vangsø.

Hos Talisker er begejstringen for de 28 veloplagte hold stor. Og spændingen over, hvad de kommende to måneder bringer med sig af historier og eventyr er ikke mindre. Jeg har fundet en video som summerer turen ret godt op – de har ikke været lutter solskin de har været igennem:

Hvorfor sejle over Atlanten i en robåd?

” Vi er glade for, at drengene fra The Wolfpack Gym har valgt at deltage i årets Talisker Whisky Atlantic Challenge for en sag, der er så vigtigt, som den UNICEF arbejder for. Det fantastiske ved Talisker Whisky Atlantic Challenge er, at begivenheden tilskynder og opfordrer deltagerne til at sætte deres fortravlede hverdag på pause og i over 40 dage vende tilbage til de helt elementære værdier i livet. Det er på mange måde kerneessensen af Taliskers værdier. I 2017 lancerede vi oplevelsesguiden Scandinavian Detours i hele Norden, som netop handler om, at vi sammen med lokale eventyrere opfordrer folk til at tage på opdagelse i de åbne vidder og søge eventyret selv. Og der er jo hele idéen bag Talisker Whisky Atlantic Challenge,” fortæller Maria Vegeberg Gram, der er Senior Culture & Entertainment Manager hos Diageo Reserve.

Klar til kamp mod sig vejret – men også sig selv…

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at mennesker gør noget vovet, noget som udfordrer dem og flytter dem mentalt. Det gode ved events som denne er, at det støtter en god sag. Sidste år arrangerede Edrington et lignende arrangement, hvor deltagere fra hele verden cyklede 600 km i Cambidia på 4 dage for at rejse penge til udsatte børn og deres familier i Siem Reap – jeg kender dette arrangement ret tæt på, da min kæreste valgte at rejse dertil og gennemførte ruten – hvilket jeg er så stolt af! De endte med at have en indsamling på mere end 167.000 $ – dyb respekt herfra!

Talisker Atlantic Challenge 2018…

Whisky Atlantic Challenge

Afstand: 5.000 kilometer fra kysten af ​​La Gomera, De Kanariske Øer, over Atlanterhavet til havnen i Antigua.

Antal hold: 28 bestående af 88 roere.

Deltagende lande: Storbritannien, USA, Frankrig, Sydafrika, Nederlandene, Danmark, Australien, New Zealand, Belgien, Italien, Bermuda og Antigua.

Kalorier brændt: 8.000 om dagen. Roerne taber 20% af deres kropsvægt i løbet af tuen over Atlanterhavet.

Motivation: Hvert hold forsøger at rejse penge til deres egen udvalgte organisation. Wolfpack Gym Team forsøger at hjælpe UNICEF med at rejse penge.

Holder er vendt tilbage og turen er slut for denne gang – men allerede nu er 2019 turen i fuld gang med at blive planlagt – jeg kommer helt sikkert til at følge “The Worlds Toughest Row” tæt. Du kan læse meget mere her.

Stik os en kommentar

Smid en kommentar