Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 29. marts 2024

Scroll to top

Top

9 kommentarer

Weekendtesten: Philips Saeco Intelia “One Touch cappuccino”

Weekendtesten: Philips Saeco Intelia “One Touch cappuccino”
Gastromand

Så er det blevet tid til endnu en gadgettest -denne gang af en kaffe/espresso/cappuccino-maskine (og det er vel egentlig også på tide). Vi har faktisk ikke beskæftiget os meget med den slags på trods af, at vi drikker en hel del kaffe, og alle elsker en kop espresso som afslutning på en go’ middag. Vi er altså langt fra barrista-eksperter, men vi ved dog hvad vi vil have når det gælder kaffe og ikke mindst gadgets! Derfor var det også med spænding, at vi skulle teste netop en fuldautomatisk espresso-maskine, da man jo ofte hører, at den slags ikke duer, fordi den ikke har korrekt tryk og temperatur osv. Jeg ejer selv en manuel espresso Francis Francis X1 (fra den første generation, hvor de stadigvæk blev produceret med bryghoved af kobber).

Udseende og førstehåndsindtryk

Ja, lad os bare være ærlige fra start – pæn er den altså ikke. Modellen kan dog fås i metal-look, hvilket falder lidt bedre i min smag – på den anden side så skal man heller ikke købe sit barrista-gear efter udseende! Intelia’en er pænt stor og fylder godt i dit køkkenlandskab. Det vil jeg dog på ingen måde kritisere, for der er en del intelligent indmad i den. Maskinen er nem at betjene og fungerer sekunder efter du har sat den til (og fyldt bønner/malet kaffe, vand og mælk på). 30 sekunder senere står du med en friskbrygget espresso eller cappuccino.

Specielt køn er den ikke, men den leverer altså varen!

Materialevalg og kvalitet

Intelia’en består primært af plastik. Kværnen har keramiske knive hvilket er et plus for din espresso. Beholderen til bønnerne er sluttet til af en gummiliste, som holder det rimelig lufttæt så kaffen bevarer smag og aroma. Beholderen kan maksimalt have 300 g friske bønner. Udover espresso eller cappuccino kan du naturligvis lave malet kaffe, skumme mælk og få varmt vand til te – skulle man være til den slags.

Der mangler bare lidt revet chokolade på toppen!

Brugervenlighed

Interfacet på Intelia’en er uhyre enkelt og nemt at bruge. Du kan indstille styrken og temperaturen på kaffen, som så gør igen når du laver enten espresso/cappuccino. Den “brokker sig” med simple symboler når den mangler vand, mælk eller kaffegrumset skal tømmes (sker efter 10 skud espresso). Påfyldning af vand, mælk og bønner foregår meget nemt – dog skal man lige bruge en lille tragt eller en teske når der skal fyldes malet kaffe på – ikke specielt smart.

Hver gang maskinen tændes eller slukkes renser den lige varmt vand igennem således, at der ikke sidder rester af kold kaffe tilbage – igen brugervenligt og godt tænkt!

Maskinen renses automatisk før og efter brug

Selve testen

Jeg har nu drukket mere kaffe, cappuccino og espresso på en måned end jeg normalt gør på et halv års tid – og jeg er langt fra træt af det endnu! Jeg har erfaret, at gennemløbstiden på espressoen i hvert fald for mit vedkommende bør være indstillet på den “fineste” – dermed løber vandet langsomst igennem (det tager ca. 25 sekunder), hvor den forud bruger 20 sekunder på at varme op og lave et hurtig “pre injection” skud af damp.

Hårdheden på kværnen kan indstilles efter behov og smag

De tre indstillinger af temperaturer ligger på ca. 60 grader ved minimum, ca. 70 grader ved medium og ca. 75 grader ved maksimum. Skal der nørdes lidt, så bør en gennemløbstiden for en espresso være ca. 25 sekunder og den skal have omkring 70-75 grader når den er lavet. Her består Saeco Intella. Dog er trykket på 15 bar lige i overkanten, hvis vi igen skal nørde lidt videre, her burde vi nok nærmere ligge på ca. 10 bar – men om den så rent faktisk bruger 15 bar til at brygge med eller det blot er maksimum ved jeg så ikke.

Espresso in the making

“Tripple-espresso” klar

“Late-art” skal du ikke satse på, at udføre på denne maskine, men cappuccino klarer den rigtig fint. Den er ca. 65 grader når den er færdig, hvilket passer meget godt med de hellige italienske forskrifter. Skummet er måske en kende for “luftigt og boblende” til mig, men det ligger nu smukt på toppen som det skal. Smid lidt kakaopulver i mælken og de mørke aftener er reddet

Et tryk og ca. 30 sekunder efter er der et. stk. cappuccino leveret

Du kan ikke rigtig komme uden om, at den er fuldautomatisk og “One Touch”, så hvis du er typen som selv vil steame og lave tingene, så er denne type ikke noget for dig, men så Saeco Intelia faktisk en lillebror, hvor dette er muligt. Dermed kan du også lave late, da den har manuel steamer.

Tilkalkning er altid at frygte, og denne model er ikke anderledes på det punkt. Men Intelia’en har sit eget rense program, hvor du blot smider en omgang enten af Philips Saeco egne afkalkning eller køber noget minuskalk igennem. Det fungerer ganske fint – men det er faktisk muligt, at tilkøbe et filter, som renser vandet – hvilket jeg vil anbefale, det koster nogle få hundrede kroner.

Dommen

Maskinens styrke afhænger af hvilken type bønner du putter i, og her anbefaler jeg klart, at du vælger hele bønner – det er virkelig her hvor maskinens styrke kommer til udtryk, for her får du en lækker kop friskbrygget “hvad du end ønsker”. Både espresso og cappuccino bliver tæt, fyldig, bitter og med masser af crema på toppen. Den har ikke udseendet med sig, jeg ville nok foretrække noget rustfrit stål eller lignende. Prisen vil muligvis skræmme de fleste, men da jeg virkelig synes godt om maskinen (faktisk så godt, at vi ligger promiller fra en 5’er på Gastromand-skalaen), har jeg googlet mig frem til, at den faktisk kan købes via Amazon  for ca. 3500 kr., og så bliver den pludselig meget interessant.

Intelia’en får toppoint for brugervenlighed og ikke mindst det gennemtænkte enkelte system. Da jeg jo er Familiefaren og ikke altid har overskud til at brygge espresso manuelt, så er det virkelig rart, at man ved to klik kan få en dejlig kop espresso efter eget valg af styrke og temperatur – samme gælder cappuccino. Dog skal du ikke som espresso-nørd eller barrista-ekspert kaste dig over denne, der vil du føle dig snydt for selv at kunne udføre håndværket. Her skal det også understreges, at mine tanker i denne test ikke har været, at sammenligne denne del med en manuel espressomaskine. Er du derimod typen som gerne vil have god kaffe, men også gerne vil have, at det skal være enkelt og nemt – så er Saeco Intelia lige dig!

 

 

Hvilken espressomaskine har du / kunne du godt tænke dig?

Tekniske specs:
Vægt: 10,8 kg
Kapacitet: Kaffebønner: 300 g
Kapacitet: Affaldsbeholder: 10 servings
Strøm: 1900 W
Pumpetryk: 15 bar
Automatisk gennemskylning af kaffekredsløb
Afkalkningscyklus
Justerbar kaffedispenser
Overflade med kopholder
Hurtig damp
Aftagelig bryggeenhed
vejledende udsalgspris: 5999,-
Forhandlere kan findes her

 

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Søren Olsen

    Jeg har netop bestilt ovenstående på Philips officielle hjemmeside til halv pris altså kr. 2749,50, linket følger det er stadig aktivt: http://www.philips-shop.dk/store/cart/shopping_cart.jsp;jsessionid=mMmdwF2uyUUTSEq0ioBEoQ__.pshop-prodl-app08_store3?_requestid=61893

    • Til den pris – så er det virkelig et suverænt køb! Tak for input Søren…

  2. Fin test, grinte lidt da du skrev at du fik drukket mere cappuccino, det samme skete for mig!

    Jeg overvejede selv de mere automatiserede modeller da jeg købte min espressomaskine. Som du skriver røg jeg selv i fælden med at gå efter udseendet, og nu er jeg blevet lidt mere kaffenørd og ønsker mig en maskine hvor jeg kan justere mere ved temperaturen (ups).

    Hvordan er den egentlig at vedligeholde?

    • Hej Mikkel,

      Tak for rosen – sådan kan det jo gå, selv for os mænd! Hvilke maskine går du efter? Vedligeholdelse er meget enkelt og nemt, skuffen til de brugte bønner er lige til at skylle eller smide i opvaskeren, det samme er beholderen til mælk – ellers har den et meget grundigt renseprogram, som kun har en eneste ulempe, det er, at du skal være i nærheden af den for at tømme bakken under for vand, for det bliver pumpet en del liter igennem – det kan man dog ikke komme uden om, da “minuskalk” og lignende jo skal skylles godt efter med rent vand.

  3. Silvia er lækker, min gamle studie kammerat har en, og jeg synes virkelig godt om den, den er også meget fornuftig ren prismæssigt – men en Alex D – uha, den er da rimelig peberet såvidt jeg lige husker? Ligger de ikke på +15 kg afhængig af model naturligvis?

  4. Har selv en Silvia og en Mazzer Mini kværn.

    Min drømmemaskine må være en Alex Duetto – den er også til at betale sig fra – sådan da..

Smid en kommentar