Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 29. marts 2024

Scroll to top

Top

54 kommentarer

Weekendtest: Radvaad All Steel

Weekendtest: Radvaad All Steel
Gastromand

Vi elsker pander her på Gastromand, det er suverænt det bedste du kan have i et køkken. Jeg foretrækker helt sikkert at stege og svitse på en pande frem for en gryde, det skyldes at jeg har lettere ved at styre det, og har mere kontrol over min madlavningSå når muligheden for at teste endnu en pande byder sig, så springer jeg på…

Vi har efterhånden testet en del pander på Gastromand, og selve om DeBuyer blev nævnt flere gange i kommentarene af Le Creuset-panderne i sidste test, som værende noget af det bedste og mest uopslidelige, så er det ikke dem vi skal have under spotlight denne gang. Det er Raadvads All Steel pande.

Raadvad All Steel...

Raadvad All Steel…

All Steel - Perfekt overflad til stegning...

All Steel – Perfekt overflad til stegning…

Udseende og førstehåndsindtryk

De lover meget – perfektion – lad os se på det! Det virker umiddelbart til at være en tung og robust pande at få i hånden. Men sådan virker alle pander ved første øjekast. Den har et noget længere håndtag end “normalt” og ekstra høje kanter. Overfalden er glat og belægningen ikke noget jeg umiddelbart har set før, det er ikke vores traditionelle teflon-belægning. Den har vægten med sig, men ikke lige umiddelbart en let pande, at svinge rundt med. Nå, lad os kigge nærmere på det i “live-action”.

Høje kanter på panden, som gør den egnet til sautering...

Høje kanter på panden, som gør den egnet til sautering…

Materialevalg og kvalitet

Belægningen kaldes Ceratec-belægning og er næsten det samme som støbejern, men ikke helt – den er lettere. Videre er det keramisk fremstillet og tåler tilsyneladende højere temperatur end PTFE/Teflon-belægning. Denne belægning skulle også have en god varmefordeling. De lange “kolde” greb er bedre og ligger godt i hånden. Du føler du har kontrol med panden. Jeg tænker lidt ved mig selv, at der skal være nogle meget stærke nitter for at grebet ikke kommer til at side løst med tiden. Alene vægten på panden uden indhold føles tungt, så den skal kunne holde til noget, ellers står du med et løst siddende håndtag om 6 måneder. Det vender vi tilbage til.

Jeg kan frygte, at håndtaget ikke holder i længden...

Jeg kan frygte, at håndtaget ikke holder i længden…

Selve testen

Et eller andet sagde mig fra starten af, at denne pande ikke lige var til at slide op. Jeg kan godt garantere jer, at vi tester panderne til det yderste, de får tærsk ved høje temperaturer, de bliver overhældt med koldt vand efter stegning og i det hele taget en hård opvækst. Men hvis de så klarer skærene, så er vi heller ikke bange for at anbefale dem. Raadvads All Steel har fået samme tur, endda lidt hårdere end normalt.

Bare lige for at vide, at den bliver brugt...

Bare lige for at vise, at den bliver brugt…

Roastbeef to the test...

Roastbeef to the test…

En lille økologisk roastbeef klarer den også...

En lille økologisk roastbeef klarer den også…

Jeg har lavet stort set alt hvad der kan laves på en pande på dem. Der er stegt, pølser, bøffer, æg, grøntsager i alle afskygninger og sauteret, braiseret og flamberet. Panden forbliver faktisk som ny. Det virker som om, at denne overflade bare holder bedre og er mindre modtagelig overfor redskaber du bruger når du steger. Imponerende nok er den meget nem at rengøre, faktisk den nemmeste pande jeg nogensinde har brugt. Skidtet forsvinder med varmt vand og det går hurtigt. Jeg har lavet vores sædvandlige test med vand, for både at se varmefordelingen på panden, men også hvor hurtig den er, for fart det kan vi Gastromænd også godt lide!

Fin varme fordeling...

Fin varme fordeling…

1 dl vand på panden: 3…2…1…GO!

Efter 20 sekunder: Vandet begynder at småkoge.
Efter 41 sekunder: Godt i vandet og koger lystigt.
Efter 58 sekunder: Vandet buldrerkoger voldsomt og næsten helt ud til kanten.

Panden bliver ca. 325-330 grader varm og stopper så her, faktisk havde jeg regnet med, at den ville blive ved indtil over 400 grader, men du kan roligt smide dine bøffer på den og forvente perfekt stegeskorpe. Til sidst har jeg stegt i flere forskellige typer af fedtstof, olie, smør, kokosolie og animalskfedt, resultatet forbliver det samme, panden leverer – ja perfekt resultat.

Temperaturen stopper ca. ved 325 grader og forbliver her...

Temperaturen stopper ca. ved 325 grader og forbliver her…

Dommen

Jeg må sige, at det kommer lidt bagpå mig, men denne pande er virkelig god. Jeg har tidligere testet Raadvads NOH imod Scanpans IQ, hvor begge faktisk mistede en stjerne efter noget tid, da de blev slidt op for hurtigt. Raadvads NOH har denne specielle belægning, som gør at temperaturen stopper ved ca. 260 grader, problemet med den er så bare, at belægningen er meget sart og krakelerer nemt. Så paraderne var oppe inden vi startede. Dem må jeg så hellere fjerne nu, hands down! All Steel er i en helt anden liga. Jeg kan lige så godt sige, at den sparker røv på alle områder. Min eneste lille frygt er pt. at den med tiden vil komme til at blive løs i håndtaget pga. af vægten på panden. Hvis den gør det, så mister den en stjerne, hvis ikke. Så har vi med et seriøst kvalitetestro produkt at gøre her. Prisen ligger på 699.- i vejledende, hvilket er ret rimeligt – hvis du ser den på tilbud, så vil jeg råde dig at slå til – tag to stk. når du er i gang! Den mangler lidt Gastromand-faktor, men vi er tæt på top-karakter. Det bliver til 5 meget store stjerner.

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Tekniske specs
Ceratec-belægning

Tåler maskinopvask
Ovnvarme op til 250º C.
Vejl. Pris kr. 699.95
Forhandler: radvad.com

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Anders

    Har du fået testet yderligere på Supreme og har du nogen kommentarer til den?

    • Hej Anders – jeg er faktisk ikke bleg for at sige: “køb!” – de holder og det lader til de har “overtaget” alt det gode fra tidligere – har du All Steel?

      • Anders

        Altså du anbefaler køb af supreme fremfor all steel?
        Jeg har en noh pt.

      • Hej Anders – ja – jeg har begge to…

      • Anders

        Har nu bestilt begge, 299 for obh og 369 for all steel hos skiftselv, glæder mig til at prøve dem. Tak for rådet.

      • Velbekom Anders – håber de levet op til forventningerne!

    • Mikkel

      Er det stadig den bedste pande? Eller hvad skal man så have?

Smid en kommentar