Go Back
+ servings
Udskriv
4.29 fra 45 stemmer

Rødvinsbraiserede svinekæber

Mørt og lækkert!
Forb. tid30 min
Tilb. tid3 t 30 min
Samlet tid4 t
Ret: Simremad
Køkken: Dansk
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Svinekæber

  • 16 svinekæber
  • 400 gram god tørsaltet bacon - du finder det hos din slagter
  • ½ liter god rødvin - nej ikke din bedste Bourgogne men heller ikke kartonvin - noget midt imellem
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 gulerødder
  • 3 blegselleri
  • 4 stk. laurbærbladet
  • 1 stk. stjerne anis
  • 1 bundt timian
  • 6-10 peberkorn
  • Smør
  • Salt

Groft Sellerimos

  • ½ knoldselleri
  • ½ liter sødmælk
  • Smør til du skammer dig
  • Salt peber og revet muskat

Sådan gør du

Svinekæber

  • Start med at pudse svinekæberne og gnid dem med salt – gerne 6-12 timer før tilberedning.
  • Skær dit bacon ud og svits det på en pande til det er gyldent, gem fedtet.
  • Rengør og skær alle grøntsager ud.
  • Find nu en stor gryde eller lignende som kan tåle at komme i ovnen.
  • Hæld alt fedtet deri og varm det op.
  • Tilsæt nu grøntsagerne og krydderurterne.
  • Imens bruger du samme pande til at svitse svinekæberne af, i en god klat smør.
  • Nu passer det med, at grøntsager og svinekæber er svitset af - så du samler det i den store gryde som skal i ovnen - og tilsætter rødvin.
  • Giv det 140 grader i 3 timer eller til kæberne er møre som bare fanden.

Grov Sellerimos

  • Knoldselleri skrælles og skæres i grove tern.
  • Smelt lidt smør i en gryde - med plads til selleri og mælk.
  • Tilsæt selleristykkerne og lad dem sautere et par minutter i smørret - uden de bliver rigtig brune.
  • Hæld sødmælk over så det dækker.
  • Skru ned på ca. ⅓ varme og lad det simre let i 30 minutter, eller indtil selleristykkerne er møre.
  • Si mælk fra i en skål.
  • Mos nu det hele - det er helt okay, at der er nogle klumper - faktisk er det meningen.
  • Smid selleri i en blender og tilsæt lige præcis nok mælk til, at blenderen kan køre puréen helt glat.
  • Smag til med salt, peber og revet muskat.
  • Umiddelbart før servering opvarmes puréen.