Udskriv
0 fra 0 stemmer

Honningglaseret og intervalstegt walisisk lammeculotte

Forb. tid1 t
Tilb. tid1 t
Samlet tid2 t
Køkken: Wales
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Lammeculotte

  • 4 stk. walisisk lammeculotte à 300 g
  • Salt og peber
  • 4 spsk. honning
  • 1 spsk. sojasauce

Flødekartofler

  • 500 g kartofler
  • 2 store håndfulde ost af din favorit
  • 2 pakker bacon
  • 1 stort løg
  • 2,5 dl piskefløde
  • Masser af salt og peber

Bagte tomater:

  • 4 store tomater
  • 4 tsk. balsamico
  • 8 tsk. god oliven olie
  • Salt/peber

Sådan gør du

Lammeculotte

  • Gnid de afpudsede lammeculotter med salt og peber.
  • Varm din yndlingspande (gerne støbejern og/eller grillpande) op i minimum 5 minutter.
  • Brun culotterne til de har en sprød let karamelliseret overflade.
  • Kom honning på panden og lad den smelte.
  • Hæld honning over kødet og vend rundt.
  • Smag til med sojasauce.
  • Lad culotterne hvile 10-15 minutter mens du varmer ovnen op til 170 °C.
  • Sæt culotterne i ovnen i 10 minutter.
  • Tag dem ud og lad dem hvile utildækket i 10 minutter
  • Sæt culotterne i ovnen ved samme temperatur som før i ca. 10 minutter og gentag processen indtil stegetermometeret siger 56 °C.
  • Lad culotterne hvile mens du gør tilbehøret klar til servering.

Flødekartofler

  • Varm en pande godt op og steg bacon sprødt. Læg det til side.
  • Hak løget fint og svits det gyldent i det overskydende fedt. Læg dem til side.
  • Knus nu bacon og bland det med løgnene.
  • Rens kartoflerne eller skræl dem og skær dem i tynde skiver. Jo tyndere, des bedre. Har du et mandolinjern i skuffen, er det nu du skal hive det frem.
  • Giv dem en ordentlig omgang salt og peber.
  • Læg kartoflerne pænt i en ring i et ovnfast fad. (TIP: Du kan også lave kartoflerne i mindre portionsskåle.)
  • Tilsæt halvdelen af fløden.
  • Tilsæt halvdelen af løg/bacon-blandingen.
  • Tilsæt halvdelen af osten.
  • Gentag processen til der ikke er mere.
  • Tænd ovnen på 170 °C og bag kartoflerne ca. 75 minutter til de er møre og smukt gyldne.

Bagte tomater

  • Skær et ”kryds” i toppen af tomaterne.
  • Pres dem let så de åbner sig.
  • Tilsæt balsamico, olie, salt og peber.
  • Bag dem i ovnen i 45 minutter ved 160 grader