Udskriv
4 fra 20 stemmer

American Style: The Waffle Cheeseburger...

Forb. tid30 min
Tilb. tid15 min
Samlet tid45 min
Køkken: Amerikansk
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Vafler

  • 30 g gær
  • 5 dl sødmælk
  • 100 g smeltet smør
  • 2 spsk cognac
  • 2 æggeblommer
  • 4 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk flydende vanilje
  • 400 g mel
  • 2 æggehvider

Alt det andet

  • 500 gram hakket oksekød af bedste kvalitet
  • Salt/peber
  • 8 stykker ost
  • 1 rødløg
  • Syltede agurker
  • Ketchup/Sennep

Sådan gør du

Vafler

  • Start med at smuldre gæren i en skål og giv det 1 spsk sukker.
  • Smelt smørret og varm mælk op i mikrobølgeovnen til det er "fingervarmt". Det må ikke brænde dig når du sætter en finger i det! Så dør vores gær!
  • Bland det grundig sammen og tilsæt sukker, æg, salt og flydende vanilje.
  • Tilsæt så mel lidt ad gang og pisk det grundigt sammen.
  • Pisk æggehviderne stive indtil du tør holde dem over dit hoved med bunden i vejret.
  • Vend så æggehviderne i dejen.
  • Vær sikker på at din skål er stor nok til at dejen kan udvide sig ca. 30 % for den kommer til at vokse.
  • Stil den til side lunt i 45-60 min.
  • Tænd vaffeljernet og steg dem som du ønsker det. Jeg gik efter mellem styrke - hvis du ikke har den mulighed så er det helt okay, de skal bare være sprøde.

Alt det andet

  • Bland det hakkede kød med salt og peber og lad det trække på køl i 20 min.
  • Tænd vaffeljernet og lad det varme godt op.
  • Form nu bøffer så godt du kan - husk på, at de bliver mast godt ud i vaffeljernet, men forsøg at lave dem nogenlunde lige tykke.
  • Steg nu bøfferne af flere omgange, du kan holder dem varme i ovnen på 50 grader.
  • Enten smelter du osten i vaffeljernet, hvor du lige lader låget "svæve" over osten i et par minutter - ellers gør du det i ovnen.
  • Skær rødlåget i tynde strimler.
  • Så skal der bygges - ketchup og sennep på hver side, så bøffen med ost, så syltet agurk og løg!
  • Server!