Udskriv
0 fra 0 stemmer

Unika Rød Løber med hybenkompot

Ret: Smørrebrød
Antal: 10
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 3 Rød løber á 150 gram fra Arla Unika

Hybenkompot

  • 400 gram hyben
  • ¼ dl lagereddike
  • ½ vaniljestang
  • ¼ dl vand
  • 150 gram rørsukker
  • Saften af ¼ citron
  • Fint revet skræl af ¼ citron

Anretning

  • 10 stykker knækbrød eller rugkiks gerne hjemmebagt
  • Smør

Sådan gør du

Hybenkompot

  • Skær toppen med blomsten af hybenerne, halver dem og skrab kernerne ud med en teske.
  • Skyl skallerne grundigt, så alle de hvide kerner kommer ud.
  • Kom hybenerne i en gryde med eddike, vand, den halve vaniljestang og citronskræl.
  • Bring blandingen i kog og lad den koge ved svag varme i ti minutter. Tilsæt sukker og citronsaft og lad kompotten koge videre i fem minutter. Smag kompotten til med sukker og lad den køle af.
  • Hæld kompotten i en beholder med et lufttæt låg, til den skal bruges.

Anretning

  • Tag Rød Løber ud af køleskabet en halv times tid, før du serverer den. Skær osten i ottendedele og arranger skiverne på tallerkenerne med et stykke knækbrød ved siden af. Pynt med to-tre spiseskefulde hybenkompot – eller server hybenkompotten i en skål ved siden af.

TIP

  • Pluk de orange hyben. De røde hyben er for modne og smatter for meget ud, når de bliver kogt.