Triple chokolate cookies
Udskriv
5 fra 1 stemme

Triple Chokolate Cookies

Ret: Kage
Forfatter: Fynboen

Ingredienser

  • 225 gr. smør gerne saltet
  • 175 gr. rørsukker
  • 175 gr. brun farin
  • 2 æg
  • 1 tsk vaniljepulver
  • evt. et par dråber flydende vaniljeekstrakt
  • 400 gr. hvedemel
  • tsk natron
  • 1 god spsk. havsalt f.eks. Maldon
  • 100 gr. hvid chokolade
  • 100 gr. mælkechokolade
  • 100 gr. mørk chokolade min. 70%

Sådan gør du

  • Smøret må gerne være blødt inden du går igang, så det er en god idé at det er taget ud af køleskabet på forhånd.
  • Pisk smør, rørsukker og brun farin sammen til en luftig masse. Brug en røremaskine for bedste resultat.
  • Pisk æggene i, et ad gangen.
  • Pisk vanilje i massen.
  • Bland mel, natron og salt i en skål for sig selv. Kom det ned sammen med de øvrige ingredienser og bland det godt sammen.
  • Hak chokoladen. Sørg gerne for at der er nogen gode "chunks" imellem. Det behøver ikke være finthakket.
  • Bland chokoladen i dejen med en spartel.
  • Der bliver omkring 18-24 cookies i alt. Fordel dejen i 6 stykker på pr. bradepande beklædt med bagepapir. Dejen flyder ud inde i ovnen, så sørg for at der er et godt mellemrum mellem dine kager.
  • Bag dine kager i 15-18 min. i en forvarmet ovn, 180 grader varmluft. Husk ovne er forskellige, så hold godt øje med dit bagværk. Hvis du laver små cookies skal de formentlig kun have 12-15 min.
  • Dine kager er færdige når overfladen føles fast, men ikke hård. Tag kagerne ud og lad dem afkøle på en rist.