Udskriv
3.63 fra 8 stemmer

Spaghetti Carbonara - Suveræn pastaret med fløde og bacon

Klassisk Spaghetti/Pasta alla Carbonara er en rigtig lækker ret - og ja... denne udgave er ikke helt den helt autentiske. Vi har nemlig tilladt os, at tune den lidt. Mange mener, at løg, hvidløg, champignon og sågar fløde intet at at gøre i denne ret. Men vi gør det sgu, fløde, ost, bacon (ja, jeg bruger oftes bacon) går virkelig op i en højere enhed - en ret med fylde, smag, fedme, umami - en sikker vinder for både børn og voksne.
Forb. tid10 min
Tilb. tid15 min
Samlet tid25 min
Ret: Hovedret
Køkken: Italian
Antal: 2
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 200 g spaghetti
  • 1 mellemstørrelse løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 pasteuriserede æg
  • 1/4 L fløde - du vælger selv hvor "sund" den skal være
  • 250 g kvalitets bacon - eller den italienske pancetta hvis du er en original :)
  • 250 g champignon
  • Friskrevet Parmesan - "det færdigrevede i pose/dåse smager og lugter af prut" citat Brdr. Price
  • En sjat hvidvin
  • Salt
  • Masser af friskkværnet peber!

Sådan gør du

  • Sæt vand over til pasta
  • Steg bacon - når det er halvfærdigt hælder du bacon op på et stykke køkkenrulle
  • Kom salt og pasta i det kogende vand
  • Hak løget og champignon
  • Steg løg og champignon
  • Mens løg og champignon steger, blandes fløde, æg, ca. 100 g parmesan, salt og peber til carbonara saucen
  • Hæld bacon tilbage i panden med løg og champignon, og hæld evt. en sjat hvidvin ved - lad det koge lidt ind
  • Når hvidvinen næsten er fordampet, slukker du for varmen og tilsætte carbonara saucen
  • Hæld vandet fra pastaen og tilsæt den færdige og afdryppede pasta til retten
  • Vend retten roligt rundt og lad evt. saucen tykne lidt