Udskriv
5 fra 4 stemmer

Hjemmelavet leverhakker

Forb. tid45 min
Tilb. tid1 t 30 min
Samlet tid2 t 15 min
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 700 g hakket kalvelever/vildt lever hvis du kan skaffe det men max halvdelen
  • 300 g hakket spæk
  • 1 stort løg
  • 1 fed hvidløg
  • 3-4 ansjosfilete
  • 200 g persillerod/pastikan
  • 2 æbler
  • 50 g smør
  • 50 g mel/majsmel
  • 4 dl mælk
  • 2 æg
  • ¼ revet muskatnød
  • 1 spsk allehånde
  • 1 spsk stødt fennikelfrø
  • Salt og peber rigelig mængder

Sådan gør du

  • Det er en rigtig god ide hvis du har en foodprocessor med kødhakker her, ellers ville jeg faktisk sige, at det er umuligt for dig at lave. Så lad os antage, at det har du bare. Du kommer løg, hvidløg, ansjos, æg og alle krydderierne i foodprocessoren eller en blender og giver det en grundig omgang. Herefter skærer du leveren ud og kører det igennem. Det kan være en god ide, at du skifter lidt imellem lever og spæk, så der bliver "renset" lidt ud i hakkeren.
  • Så smelter du smørret og tilsætter mel og rører det godt sammen, hvis du gerne vil køre den glutenfri, så bruger du majsmel (min svigermor har allergi, så det gjorde vi - fungerer helt fint). Herefter tilsætter du mælken og rører godt til og lader det koge sammen i ca. 5 minutter, tag det af varmen nu.
  • Skræl dine grøntsager og æbler og skær dem i små stykker, du kan også sagtens lige køre dem i en hurtighakker, du bør være omhyggelig her, da alt for store stykker giver en lidt underlig konsistens i leverpostejen. Når du har gjort det smider du det i massen sammen med din opbagning.
  • Nu giver du det en god omgang salt og peber, og det skal altså have en del.
  • Så kommer øjeblikket hvor du skal afgøre om du er mand (start med at brøle lidt, gerne så højt at dine kæreste kommer rendende) for nu skal du smage på den rå masse, hvis hun står og glor underligt på dig nu, så bliver nu nok nødt til det - ellers så lad være med at brøle, som jeg forklarede længere oppe i teksten! Hvis du ikke magter det så sats på du har ramt rigtigt eller bag en lille prøve, men ærlig talt så er det slet ikke så slemt lige at smage på massen, tro mig.
  • Når det er på plads så skal postejen bages i vandbad ved 200 grader i en times tid - det er selvfølgelig smag og behag hvor "brændt" du vil have skorpen, så det kan du selv regulere - du kan næsten ikke give den for meget.
  • Når den er færdig skal den lige trække ca. 20-30 minutter, så er du ellers klar til at rulle.