Udskriv
5 fra 1 stemme

Balls of steel from Rocky Mountain

Antal: 6
Forfatter: Gastromand

Ingredienser

Kødbollerne

  • 2 store rødløg
  • 1,5 kg hakket kød af bedste kvalitet fx øko angus
  • 1 stor spsk dijon sennep
  • 2 tsk tørret oregano
  • En halv tsk knust spidskommenfrø
  • 1 tsk knust korianderfrø
  • 1 dl rasp eller 5 knuste cream cracker/mariekiks - det virker!
  • 3 æg gerne øko
  • Et godt nip salt og godt med friskkværnet peber
  • 100 g revet cheddar
  • Tabasco

Chilisauce

  • 2 røde peberfrugter
  • 1-2 friske chilier hvis du er hård så flere
  • 2 løg
  • 10 fed hvidløg
  • 1 tsk røget paprika
  • 6 spsk worchestersauce
  • 6 gode store spsk ketchup
  • 6 spsk brunfarin
  • 2 spsk dijonsennep
  • 5 dl friskbrygget stærk kaffe
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 bund bredbladet persille

Sådan gør du

Kødbollerne

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Fat en god stor gryde og sæt den over ved jævn varme, hak løgene og svits dem i et par skvæt olie i ca. 10 min
  • Tag kød, sennep, oregano, spidskommen, koriander, æg, rasp, slat og peber og rør godt sammen
  • Lad løgene køle lidt af og bland dem med i farsen
  • Lav nu 8 store gode kødboller og rul dem til en kugle, nu laver du et hul deri hvor du presset lidt ost ned sammen med et par dråber tabasco
  • Læg bollerne i en bradepande og send dem i ovnen i ca. 25 min, de skal være gyldne

Chilisauce

  • Hak peberfrugt og chili groft, hvis du er hård lader du kernerne sidde eller så fjern dem
  • Hak løg og hvidløg og svits nu peberfrugt og chili i et par skævt olie tilsæt paprika, salt og lidt peber, giv det ca. 15 minutter ved middel varme.
  • Nu tilsætter du faktisk bare resten pånær persillen og lader det hele koge i 25 min uden låg
  • Når kødbollerne er klar lægger du dem i chilisaucen og giver det yderligere 5 min
  • Hak persillen og drys den over retten!