Udskriv
5 fra 4 stemmer

Frikadeller med stuvet hvidkål

Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Deller

  • 500 g hakket svinefars eller kalv & flæsk
  • 1 stort fint hakket løg
  • 1 æg
  • 0,5 dl. sødmælk
  • 0,5 dl. mel
  • 0,5 dl. havregryn
  • 1 Knivspids cayennepeber
  • 1 Knivspids chili
  • 1 tsk. Salt
  • Rigeligt friskkværnet peber
  • Evt. 1 knivspids allehånde
  • Smør til stegning

Kål

  • Et lille hvidkål
  • 4 spsk. smør
  • 4 spsk. mel
  • 8 dl. sødmælk
  • 2 dl. vand fra kålene
  • Rigelige mængder friskrevet muskatnød
  • 1 tsk. Salt
  • Peber

Sådan gør du

Frikadeller

  • Rør alle ingredienser sammen en til en fars. Lad den trække i køleskabet 15-30 min.
  • Find en pande og smelt smørret op på middelsvag varme.
  • Form deller i den ønskede størrelse og steg dem langsomt brune og sprøde. Et tip er at lægge dellerne med uret rundt, startende fra kl. 12 - så er der styr på hvilke der har fået længst:)
  • Mens dellerne steger over den sagte ild er det tid til hvidkål.

Kål

  • Snit hvidkål på langs. Lav ikke ”klodser” af det, men lav halvlange tynde stykker.
  • Blancher kålet i ca. 8 minutter. Gem 2 dl. af vandet.
  • Brun smørret ved høj varme i en gryde. Tilsæt så mel og rør det sammen. Når melet er kommet på skal det ikke svitse længe.
  • Tilsæt så sødmælk lidt efter lidt hvor du kontant rører i gryden. Til sidst tilsættes vandet fra kålene.
  • Dæmp varmen, tilsæt muskat, salt og peber (den skal have en del) og rør jævnligt i gryden i ca. 15 min.
  • Nu tilsættes kålene. Rør det sammen og lad det simre i yderligere 5 min.
  • Smag på kålene – hvordan er konsistensen? De skal være al dente.

Noter

En klat kål og et par deller – så kører det for dig! Kålene kan fint varieres med spidskål eller lignende – måske kan savojkål også bruges, der vil jeg spørge de kære læsere til råds, for jeg ved det faktisk ikke helt. Men alt i alt endnu en herlig vinterret.