Udskriv
3.5 fra 4 stemmer

Braiseret svineskank med grøn kartoffelmos, konfiterede løg og ølglace

Antal: 4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 4 svineskanke afhængig af størrelse
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk hel koriander
  • 10 peberkorn
  • salt
  • 1 spsk smør
  • 1 spsk olivenolie
  • 4 skalotteløg - jeg havde tilfældigvis skallotte i huset så der blev ikke brug for sitauerne i denne omgang
  • 1 mørk øl - her en Semper Ardens Ale
  • 1/2 liter vand eller fond
  • 1 dl æbleeddike
  • Blade fra 1 bdt. salvie
  • Blade fra 1 bdt. timian
  • 4 røde æbler i grove tern
  • 1 håndfuld tørrede tranebær
  • 1 dl honning
  • 100 g koldt smør i terninger

Sådan gør du

  • Snit skankene i sværen uden at skære for meget i fedtet
  • Knus hvidløg, koriander og peberkorn i en morter og gnid blandingen ind i skankene sammen med salt
  • Smelt smør og olie i en stegegryde.
  • Brun skankene på alle sider og læg dem til side.
  • Hak skalotteløgene og svits dem i gryden. Læg skankene tilbage i gryden. Hæld øl og æbleeddike over. Tilsæt salvie- og timianblade.
  • Tilsæt æbler og tranebær
  • Dryp honningen udover
  • Læg låg på gryden og sæt den i ovnen på 175° eller lad den simre på semilavt blus i mindst 2 timer.
  • Tag skankene op og hold dem lune indtil servering
  • Tag æbler, bær og blade op med en hulske
  • Si saucen og kog den ind til den begynder at tykne
  • Smag til med honning, eddike, salt og peber
  • Tag saucen af varmen og monter saucen ved at piske kolde smørterninger i umiddelbart før servering

Noter

Er der kun mandlige køn tilstede ved middagen, ryger der naturligvis 1 skanke på hver tallerken.