Udskriv
5 fra 1 stemme

Gastromands Surf n’ Turf pizza

Forb. tid15 min
Tilb. tid5 min
Samlet tid20 min
Antal: 1
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 1/3 pizzadej
  • 2 spsk tomatsovs.
  • 1/2 frisk mozzarella
  • Carpaccio eller bresaola skåret i tynde skiver.
  • 1 lille glas rogn ørred eller lakserogn
  • Skovsyre eller havesyre alternativt kan man bruge brøndkarse
  • Lidt god olivenolie
  • Salt og peber

Syrnet fløde

  • 1 dl fløde
  • 1 citron økologisk

Sådan gør du

Syrnet fløde

  • Skræl et par strimler skal af citronen og put det i fløden sammen med en spiseske citronsaft, lidt sukker og lidt salt. Rør det godt sammen og lad stå en times tid.

Pizzaen

  • Rul bunden ud (30 cm i diameter) og fordel tomatsovs på bunden. Husk at lade 0,5 cm være fri hele vejen langs kanten, for at få en god skorpe.
  • Riv mozzarellaen i små stykker og fordel jævnt over bunden,
  • Dryp med lidt olivenolie.
  • Bag bunden på en opvarmet bagesten ved max varme (eller 300 grader og ikke varmluft) i 4-5 minutter, til skorpen er gylden og bunden sprød.
  • Har du ikke en bagesten så forbag bunden uden fyld et par minutter.
  • Tag pizzaen ud og anret med carpaccio/bressaola, rogn, små dryp af syrnet fløde, salt, peber og grønt..