Go Back
Udskriv
4.84 fra 6 stemmer

Hidsige ingefærsmåkager

Forb. tid20 min
Tilb. tid20 min
Ret: Dessert/Kage
Køkken: Dansk
Keyword: ingefær, julebag, småkage

Ingredienser

Det våde snask

  • 500 g brun farin
  • 2 æg

Alt det tørre

  • 500 g hvidt hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk stødte nelliker
  • 2,5 spsk stødt ingefær Ja, spiseskeer!
  • 75 g smuttede, hakkede mandler

Smøøøøøøøøøøøøøøøøøør

  • 200 g smør køleskabskoldt!

Sådan gør du

  • Tag to bageplader ud af ovnen og put bagepapir på dem, så de er klar til senere.
  • Tænd ovnen på 175 grader - ikke varmluft.

Det våde snask

  • Bland farin og æg sammen. Pisk det godt, så det bliver en ensartet, sød og klistret suppe.

Alt det tørre

  • Sigt alle de tørre ingredienser (minus mandler) ned i en skål. Det er vigtigt at sigte især melet, da det gør massen ensartet og luftig.
  • Hæld mandlerne ned til de tørre ingredienser.

Smøøøøøøøøøøøøør

  • Skær smørret ud i fine, små terninger. Jo mindre, jo bedre. Først på den ene led, så på den anden ... og så på den tredje!
  • Hæld smørterningerne ned til det våde snask og bland det godt sammen.

Saml dejen

  • Hæld halvdelen af det tørre ned i det våde. Bland det godt.
  • På et tidspunkt finder du ud af, at du nok skal droppe skeen og stikke næverne i dejen.
  • Hæld resten af det tørre ned i det våde. Dejen skal samles og være ensartet, men den skal ikke æltes. Det er vigtigt, at smørret ikke bliver for blødt.

Klar til ovnen

  • Del dejen op i 8 lige store portioner.
  • Rul hver portion ud til en pølse, der er et par centimeter kortere, end bagepladen er lang. Pølsen skal være ensartet og på tykkelse med en tommelfinger. Det passer med 4 pølser på hver bageplade.
  • Ja, du kan sagtens rulle dem pænere, end jeg fik gjort.

Bagning

  • Bag pølserne ved 175 grader i 20 minutter.
  • Det er meningen, at pølserne flyder ud og bliver 6-8 cm brede og knap 1 cm høje.
  • Hvis den nederste plades kager ikke er flydt helt så meget ud som den øverste, så giv den et par minutter mere. Det er vigtigt, at de flyder ud.

Afkøling

  • Når begge plader er kommet ud af ovnen, stilles de på et par riste eller komfuret.
  • Brug en pizzaskærer eller kniv til at skære skrå snit i kagerne, imens de er varme.
  • Når du kan røre ved pladen, lister du papir med kager ud af pladen og tilbage på rist/komfur.
  • De opbevares i en småkagedåse foret med bagepapir eller en lufttæt beholder.
  • God fornøjelse!