Go Back
+ servings
Udskriv
3.42 fra 12 stemmer

Brisket Burger

Ret: Dinner
Køkken: Amerikansk
Antal: 2
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Brisket og Rub

  • Et stykke oksespidsbryst - størrelsen er svær at styre men du skal bruge 200 gram kød til hver morgen mindst, men køb mindst 1 kilo, det er godt dagen efter.
  • 2 spsk røget paprika
  • 2 spsk chilipulver
  • 2 spsk brun farin
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 spsk sennepspulver
  • 1 spsk løgpulver
  • ½ spsk salt
  • ½ spsk røget salt
  • ½ spsk friskkværnet peber

Resten

  • 400 gram oksekød
  • Salt og peber
  • 4 stykker Jack Cheese eller nogle gode stykker skiveskåret tyk fed ost
  • Rødløg
  • Mayonaise
  • Barbeque Sauce

Brioche Boller

  • 350 gr mel
  • 3 æg +1 til pensling
  • 2 spsk lunken vand
  • 4 spsk lunken mælk
  • 1 tsk salt
  • 25 gr gær
  • 250 gr smør
  • 35 gr sukker
  • Lidt kardemomme

Sådan gør du

Brisket og Rub

  • Bland alle ingredienser sammen. Find et stykke film og fordel halvdelen af rubben der op. Læg så oksen ovenpå og fordel resten udover.
  • Så skal der rubbes og efterfølgende vender du og rubber igen.
  • Rul den stramt - meget stramt og læg den på køl i 24 timer.
  • Dagen kl. 06.00 eller når du kommer hjem fra byen så tænder du ovnen og bakker oksen ud, lægger den på en rist og stiller en bradepande med ½ liter vand i. Den skal have 10-12 timer ved 110-120 grader.
  • Så har du tid til at have tømmermænd.

Resten

  • Form nogle bøffer som er 1-2 cm større end boller - så kommer de nemlig til at passe - giv dem salt og peber og steg dem på en varm pande
  • Rør en mayonaise som du finder link til i opskriften, ellers Hellmanns!
  • Lav verdens bedste barbeque sauce, som du også finder link til i opskriften, eller køber du den bedste ud kan finde.
  • Inden din brisket er færdig så har du sikret at bøfferne har fået to stykker ost på hver og det er smeltet.
  • Når din brisket er done puller du den fra hinanden og hurtigt smækker du lige en omgang kød over på en brandvarm pande hvor du lægger to stykker ost på. Lad det smeltet.
  • Imens varmer du bollerne (hvis du har mange tømmermænd så laver du bare en lummer joke nu).
  • Når der skal bygges så er det mayonaise i bunden, oksekød med ost, brisket med ost, fintsnittet rødløg og barbeque sauce i toppen,

Brioche Boller

  • Rør gæren ud i vand og mælk.
  • Tilsæt æg, salt, sukker og kardemomme og rør det ud.
  • Herefter tilsættes mel under omrøring, til du har en sammenhængende dej.
  • Tilsæt smør lidt ad gangen til dejen er glat.
  • Lad dejen hæve i ca. 2 timer og stil den så på køl i yderligere 2 timer.
  • Tag dejen ud og del den i 6-8 portioner og form dejen til boller.
  • Lad bollerne efterhæve i 2-3 timer, til de er hævet til dobbelt størrelse.
  • Pensl bollerne med et pisket æg og bag i ovnen ved 175 grader i ca. 20 minutter.