Skær bacon i tern og steg det svagt gyldent på en stor pande. Det skal ikke blive for sprødt, men det skal gerne smide så meget fedt som muligt.
Skær oksekødet i tern på 2 cm. Bindevæv, sener og andet godt skal blive på, fordi det giver smag og kraft til retten.
Vend oksekødet i mel, salt og peber, så det hele er godt dækket.
Smelt lidt af smørret på panden sammen med baconfedtet.
Brun 1/3 af kødet godt af og giv det godt med tæv. Brun farve og skorpe = velsmag.
Gentag øvelsen to gange med det resterende kød. Det er vigtigt ikke at putte for meget på panden ad gangen, da den skal være varm nok til at brune ordentligt
-
Sæt alt kødet til side og gør klar til grøntsagerne.
Brun løg og rodfrugterne af i smør af så de bliver søde og begynde at udvikle smag. Sæt til side.
-
Skær svampene i 1 cm tern og steg dem bløde og saftige i smør. Sæt til side.
Nu bør panden være godt og grundigt snasket, fedtet og klistret af alle de forskellige afstegninger. Det kaldes smag, og det skal med op i slowcookeren. Deglacér panden med cognac og rødvin, så du får det hele med op.
Bind krydderurterne sammen bouquet garni med lidt kødsnor.
Nu skal det hele vippes op i gryden på slowcookeren. Rækkefølgen er underordnet - bare alt saft, snask og mad kommer med op i den.
Når maden er i slowcookeren, hældes oksefonden over.
-
Læg låg på, tænd for slowcookeren på Low og vent 8 timer. Det passer lige med, at du kan trisse på arbejde og ikke få udrettet en skid, fordi du sidder og tænker på maden derhjemme.