Go Back
Udskriv
5 fra 1 stemme

Polentafritter: Skarp konkurrent til kartoflen

Køkken: Italiensk
Forfatter: Fynboen

Ingredienser

  • 1 liter vand
  • 250 gr polenta
  • salt
  • olie til friture

Sådan gør du

  • Hæld vandet i en gryde sammen med lidt salt og bring det i kog
  • Hæld polenta ned i vandet og rør konstant rundt i omkring 5 minutter til konsistensen er helt grødagtig. Skru evt. lidt ned for varmen, så du ikke brænder noget på.
  • Tag gryden af varmen.
  • Kom polentaen i en bradepande eller tilsvarende form beklædt med bagepapir. Jeg brugte en 25x30cm form.
  • Sørg for at din polenta spredes ensartet ud. Læg et stykke bagepapir ovenpå igen og læg evt. noget ovenpå, så det ligger i pres.
  • Sæt det hele på køl i minimum 2 timer, og gerne noget længere.
  • Når din polenta har kølet og sat sig, så tager du den ud af formen og skærer den i passende stykker.
  • Varm din olie op til 180 grader.
  • Fritér dine fritter lidt ad gangen, da de nemt kan klumpe sammen.
  • Giv dem 5-6 min til at starte med og læg dem til side.
  • Lige inden servering giver du alle friterne 1 min. mere i frituren.
  • Drys lidt med salt.
  • Velbekomme.