Go Back
Udskriv
5 fra 4 stemmer

Butterdejs-Pizza - med kartoffel, bacon og rosmarin

Ret: Snack
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 4-5 mellem aspargeskartofler
  • 75 gr bacon
  • 1 løg
  • 3 plader butterdej
  • Et par stilke rosmarin
  • 6 skiver Reblechon eller Langres ost
  • Salt peber og olivenolie

Sådan gør du

  • Skær bacon i stænger/tern og steg det sprødt
  • Kog kartoflerne i saltet vand i ca 7-8min. Lad dem køle og skær dem i tynde skiver
  • Halvér løget og skær det i tynde skiver. Steg de halve ringe ved medium varme i lidt olivenolie og tilsæt af og til en smule vand. Lad løgene brune imellem tilsætning af vand. Fortsæt dette til løgene har en dyb brun farve.
  • Stik cirkler ud af butterdejspladerne (hvis du ikke har en udstikker, kan et glas bruges). Forbag cirklerne i ovnen i 7-8 minutter ved 200 grader. Stil evt. en ramekin midt på cirklen, så kun kanten puffer op. Ellers presses centeret af cirklen ned, et par gange under bagningen.
  • Fordel kartofler, ost, løg, bacon og lidt rosmarin på cirklerne i nævnte rækkefølge. Slut af med lidt salt og peber.
  • Bag i 5-6 minutter, eller til osten er smeltet.