Skær bagekartoflerne ud til nogle grove pommes - det gøres nemmest ved at stable dem og skære enderne af og så ellers bare skære nogenlunde ensartet
Udvand dem til stivelsen er løbet fra
Varm en tykbundet gryde med olie op til en tændstik eller en pommes syder om den - hvis du har den gyldne brønd, så bruger du den ved 160 grader i 8 minutter - det samme med gryden.
Tag fritterne op og øg temperaturen til 180 grader
Så skal vi have gang i to pander. En til bøfferne som du varmer godt op, krydr bøfferne med salt og peber og steg dem efter bedste evne
Imens hakker du løget fint og varmer en pande godt op og svitser dem let
Dump dine pommes igen til de er sprøde og tager farve
Slå æggene ud i en skål og rør dem sammen med lidt salt
Så skal dine pommes på panden sammen med løgene
Skru op til næsten fuld styrke og smid dem på. Vend hurtigt æggene ud deri og lad dem sætte sig
Hak persillen groft og drys det over sammen med nogle SOLIDE stænk vineddike og til sidst friskkværnet peber.