Go Back
+ servings
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Remake af en klassiker: Stegt flæsk med persillesovs

Antal: 4 -5
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

Sprængt Grillet flæsk

  • 7-800 g ribbensteg
  • 150 g Salt
  • 25 g Brun Farin
  • Et par stilke salvie
  • Et par lauerbærblade

Rødbede-relish

  • 1 glas syltede rødbeder - Sommerlandet var ikke leveringsdygtige i rå rødbeder
  • 1 potte frisk timian
  • 2 spsk. rapsolie
  • 3-4 spsk. honning

Ristede knuste kartofler

  • 1 kg nye kartofler
  • 3 spsk. rapsolie
  • Salt

Persille-bearnaise

  • 250 g smør
  • 6-7 spiseskefulde hvidvinseddike
  • 6-7 spiseskefulde hvidvin
  • 1-2 skalotteløg
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 3-4 pasteuriserede æggeblommer
  • Lidt citronsaft
  • Salt
  • Hvid peber

Sådan gør du

Rødbede-relish

  • Dræn rødbederne og put dem i en gryde
  • Fjern de værste stængler fra timianen og tilsæt sammen med honningen
  • Tilsæt rapsolien og varm godt igennem
  • Blend til en jævn masse og smag til med salt, peber og honning

Ristede knuste kartofler

  • Kog kartoflerne møre (10-12 min) i vand med rigeligt salt
  • Lad kartoflerne køle ned og knus herefter kartoflerne mellem fingrene
  • Vend de knuste kartofler i rapsolie
  • Rist i ovnen under grill, til kartoflerne er blevet gyldne og sprøde (husk at lade ovnen stå på klem når du griller)
  • Drys med lidt salt

Persille-bearnaise

  • Klar smøret: Smøret opvarmes langsomt. Når det er helt smeltet, hældes den klare del forsigtigt over i en ny beholder og det hvide bundfald kaseres
  • Kog den hjemmelavede bearnaiseessens: Stokke fra den bredbladede persille, eddike, hvidvin, finthakket løg, lidt salt og peber kommes i en gryde og koges indtil lidt under halvdelen er tilbage. Si essensen
  • Du kan nu vælge en af to veje: Den tøsede hvor du pisker saucen sammen i en gryde over et vandbad for at undgå at saucen skiller eller den hårde måde direkte på kogepladen – jeg foretrækker selvfølgelig… vandbad:)
  • Pisk æggeblommerne i gryden med essensen til det skummer og stivner lidt
  • Pisk herefter smørret i en skefuld ad gangen til at starte med (6-7 skefulde) og derefter i en tynd tynd stråle
  • Sidst men ikke mindst tilsættes hakkede persilleblade
  • Saucen smages til med citronsaft, salt og peber

Sprængt Grillet flæsk – dagen inden

  • Kog en saltlage op af 1l vand, saltet, sukkeret, salvien og lauerbærbladene
  • Lagen tages af varmen, når saltet og sukkeret er opløst
  • Lad lagen køle helt ned, og placer kødet i den (så kødet er helt dækket)
  • Lad kødet sprænge i ca 12 timer

Sprængt Grillet flæsk – 9-10 timer inden servering

  • Tag kødet op af saltlagen og dup den tør
  • Placer i et ildfast fad og stil den i ovnen i 8 timer ved ca. 58 grader

Sprængt Grillet flæsk

  • Tag flæsken ud af ovnen og lad den hvile i en times tid
  • Skær flæsken ud i ca. 1-1½cm tykke skiver
  • Grill over direkte varme til flæsken har fået en sprød overflade