Go Back
+ servings
Udskriv
0 fra 0 stemmer

Pancakes "Asian Style"

Antal: 6
Forfatter: Gastromand

Ingredienser

Stegte nudler

  • 2 "blokke" nudler tror det er ca. 200 g
  • 4 fed meget finhakket hvidløg
  • 1 tsk hakket/tørret chili
  • 1 spsk soya
  • 1 lille håndfuld strimlet hvidkål
  • 1 meget lille håndfuld strimlet iceberg
  • 1 sammenpisket æg
  • Oliven olie til stegning

Dejen

  • 400 g hvedemel
  • 150 g fuldkorns hvedemel
  • 6 spsk. oliven olie
  • 3,5-4 dl. vand
  • Et godt nip salt

Fyld

  • 500 g hakket svinefars – gerne øko eller det bedste du kan opdrive
  • En god håndfuld finhakket hvidkål
  • 1 bundt hakket friske koriander
  • 1 tsk. salt
  • 1 bund finthakket forårsløg
  • Masser af friskkværnet peber
  • 1 spsk. soya
  • 1 halv tsk. cayennepeber
  • 1 æg
  • 1 spsk. mel
  • 1 spsk. havregryn

Sådan gør du

Stegte nudler

  • Kog nudler i et par minutter evt med en boulionterning, et minut inden de er færdige tilsættes det strimlede hvidkål som koges med.
  • Tag nudlerne og hvidkål af varmen og stil det til side
  • Varm en wok-pande op med et par skvæt oliven olie på
  • Tilsæt hvidløg og chili og lad det tage lidt farve
  • Tilsæt nudlerne og soyaen og lad det stege lidt, pas på det ikke får for længe, maksimalt 3-4 minutter ved god varme.
  • Tag det nu af varmen, og giv det er par minutter så tilsætter du det sammenpiskede æg. Her skal nudlerne ikke var for varme, så bliver det scramble eggs!
  • Herefter tilsætter du den striblede iceberg, og vender det hele godt sammen.

Dej

  • Vend hele molevitten godt sammen
  • Ælt dejen indtil den er fast og elastisk, det kan være lidt svært når du bruger fuldkorshvede, men burde ikke tage mere end 5 minutters æltning.
  • Du skulle gerne kunne få 12 stykker ud af dejen, så rul den ud og del den.
  • Grib en flaske spurt, og brug den som kagerulle - nemlig!
  • Rul nu stykker ud så de er ca. 1 cm tykke og 10-12 i diameter
  • Læg en god skefuld fyld på og luk den sammen.
  • Du skal ikke fortvivle, hvis den ikke lukker helt til, det sker der ikke noget ved.
  • Fortsæt indtil alt farsen er brugt - tricket er naturligvis, at du får så meget fars som muligt i dejen.
  • Varm nu en pande op til middel varme, tilsæt lidt olie og læg de fylde pandekager på, mas dem lidt med en spartel således i er ca. 1 cm tykke.
  • Steg dem nu ca. 5 minutter på hver side, så skulle de være gennemstegte og klar til servering.

Fyld

  • Alle ingredienser vendes godt sammen, efterfølgende må det gerne trække ca. 30 min. på køl.
  • Fordel fyldet som anvist ovenstående