Go Back
+ servings
Bøf Stroganoff
Udskriv
4.09 fra 24 stemmer

Bøf Stroganoff à la Gastromand

Antal: 4
Forfatter: Gastromand

Ingredienser

  • 800 g oksefilet - andre og billigere udskæringer kan naturligvis bruges så skal du bare efter at have samlet retten lade den stå i to timer ved helt svag varme
  • 3-4 spsk. edelsüss paprika
  • Mel
  • 3-4 løg
  • 2 spsk. Smør
  • Oliven olie
  • Ca. 300 g markchampignon
  • 5-6 tykke skiver tørsaltet bacon
  • 2 spsk. koncentreret tomatpure
  • ½ liter fløde eller creme fraise 38%
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Kødet skæres i strimler på størrelse med en lillefinger og pudres ind i paprikaen og en smule mel. Tilsæt også salt og peber.
  • Skær bacon og champion ud i strimler, skær løgene i ringe. Steg først bacon på en pande til det er gyldent.
  • Steg nu løg og champion i det overskydende fedt, hvis det er nødvendigt så tilsæt olie. Når det er steg tilpas, altså hvor løgene er bløde og gyldne, champion er let sprøde og bacon er godt sprødt så stiller du det hele til tide.
  • Nu er det tid til, at kødet skal på. Tag lidt smør og smelt sammen med oliven olien, og her behøver man ikke sparre! Varm gryden godt op. Brun nu kødstrimlerne over en rask ild i et par minutter. Paprikaen kan brænde på, så ca. 30 sekunder efter kødet er smidt på vendes det hurtigt rundt, vendt så 30 sekunder igen, og vend det rundt igen. Det er vigtigt, at kødet bliver brunet ved høj varme, da målet er, at have en rød kerne.
  • Hvis man rører for meget rundt sænker man varmen og kødet afgiver væske og det er ikke meningen!
  • Når kødet begynder at blive lidt fast i konsistensen, tilsættes et par skefulde koncentreret tomatpuré som brændes af. Nu tilsættes løg, bacon og de ristede champignons. Sluk for komfuret og lad retten "finde sig selv" et i par minutter - her er vigtigt, at du rent faktisk slukker for komfuret, da filetstrimlerne ellers blive tørre og seje - har du brugt en sejere udskæring, er det nu retten skal stå og simre til kødet er mørt.
  • Tilsæt fløde (jeg brugte creme fraiche istedet med stor succes) og varm retten hurtigt igennem. Smag til med salt og peber og server den rygende varm!