Grillet Dyreryg
Lækker grillet dyreryg i mørk øl
Ret: Aftensmad
Køkken: Danish
Keyword: dyreryg, grill, vildtkød
Forfatter: Jægerinden
- 1 dyreryg rådyr
- 1 dl. Olivenolie
- 3 dl. Mørk øl
- 2 knuste hvidløg
- Frisk timian
- 1 spsk. Mix af yndlings krydderier knuste enebær, chili, tørret timian
- Salt & peber
- Smør
Trim dyreryggen, fjern overflødigt skind og sølvhinde.
Lav marinaden ved, at mixe knust hvidløg, krydderier, frisk timian, olivenolie og øl i en skål.
Læg dyreryggen i marinaden, overdæk skålen og sæt på køl. Denne dyreryg stod på køl i 6 timer.
Tilberedning i ovn
Tænd ovnen på 200 ℃.
Varm en pande med smør. Sørg for at panden er godt varm før du lægger kødet på. Steg lyn hurtigt, ca. 15 sek. på hver side, så den får en let stegeskorpe.
Læg kødet i ovnfast fad og sæt i ovnen i 10 min. Pak den herefter ind i sølvpapir og viskestykke.
Hviletid ca. 15 min. før du skærer og serverer.
Jeg benytter ikke termometer, og har indtil videre været heldig at få perfekt rosa kød ved denne metode. Gør du brug af termometer så tag dyreryggen ud ved en kernetemperatur på 55 ℃.
Bemærk:
bruger man ryg fra dådyr eller krondyr, så er det større, hvorfor der nok skal laves en større mængde marinade og stegetiden vil være længere.
Serveringstip:
Server med pommes anna, svampe-bacon-rødvin-timian sauce og grønkålssalat med granatæble, tynde skiver æble, valnødder og sennepsvinaigrette. Dét er et hit!